Hvad kendetegner de mange nye litter忙re udgivelser om kvindeliv?

Det mest kendetegnende m氓 v忙re diversiteten i de v忙rker, der bliver udgivet om kvindeliv. Vi m酶der b氓de unge kvinder, midaldrende kvinder og 忙ldre kvinder, og vi ser flere fort忙llinger, der handler om ikke helt at f酶le sig som kvinde 鈥� at f酶le sig forkert som kvinde eller f酶le sig mellem k酶n eller som et andet k酶n end det biologiske k酶n. 

Noget af det, jeg finder sp忙ndende, er, at vi ser s氓 mange forskellige str酶mninger og s氓 mange forskellige fortolkninger af kvindeliv. De er alle fort忙llinger, der p氓 forskellige m氓der udfordrer vores g忙ngse kulturelle fortolkninger af, hvordan et kvindeliv b酶r udfolde sig, samt hvordan det b酶r f酶les at v忙re kvinde i forskellige stadier i livet.

Vi ser for eksempel nyfortolkninger af heksefiguren og nonnefiguren, vrede 鈥� og i samfundets 酶jne - utilpassede m酶dre, og vi ser  liderlige, 忙ldre kvinder og unge piger, der ikke gider blive voksne. 

Hvordan skildres kvindelivet i denne nye litteratur?

Hvis jeg skal v忙lge et enkelt dominerende motiv i den danske samtidslitteratur de sidste fem 氓r, vil det un忙gteligt v忙re litteratur om moderskab. Det g忙lder s忙rligt litteratur, som retter sig mod beskrivelser af graviditet og moderskab.

Der udgives mange genrem忙ssigt forskellige v忙rker, men alle besk忙ftiger de sig med den radikale og ofte decideret brutale omv忙ltning, graviditet og moderskab er i en kvindes liv.

De besk忙ftiger sig ogs氓 med forbindelser mellem moderskab og feminisme, da afs忙ttet for at skrive om moderskab ogs氓 tager form som fors酶g p氓 og opr氓b efter at f氓 omkalfatret eller i hvert fald nuanceret det kulturelle billede af den rene, altopofrende modergudinde, som ingen kan eller vil v忙re. 

I samtidens moderskabslitteratur handler det derfor helt konkret om at m忙rke, vise og anerkende den usk酶nne og smadrede f酶dselskrop og ikke mindst t氓le de negative f酶lelser, som ogs氓 er forbundet med det at blive mor.

I de sidste par 氓r har vi i lyset af netop moderskabslitteraturen ogs氓 set fort忙llinger om barnl酶shed - i s忙rdeleshed ufrivillig barnl酶shed for eksempel i Sult af Tina H酶eg, men ogs氓 fort忙llinger om frivillig barnl酶shed eller barnfrihed.

Det sidste behandles hos den norske forfatter Linn Str酶msborg i Aldrig, Aldrig, Aldrig og hos Amalie Langballe i Forsvindingsnumre, og begge v忙rker er interessante, fordi vi simpelthen savner fort忙llinger om kvinder, der viser, dels hvor sv忙rt det er at blive accepteret som barnfri kvinde i en kultur, der s氓 st忙rkt og normativt forbinder kvindeliv og moderskab, og dels viser, hvordan et kvindeliv uden b酶rn kan udfolde sig. 

P氓 samme m氓de ser vi i dag en snigende interesse for at skildre kvindeliv, som adskiller sig fra normen, herunder for eksempel kvinder der af forskellige 氓rsager frivilligt lever et helt liv eller dele af deres liv alene. 

Hvordan adskiller de nye litter忙re skildringer af kvindelivet sig fra tidligere tiders litteratur om selvsamme?

Det er faktisk sv忙rt at svare p氓, fordi mange af de her motiver faktisk ogs氓 bliver tematiseret op igennem litteraturhistorien, men kvindelige forfattere har generelt ikke f氓et den samme opm忙rksomhed som mandlige forfattere, og derfor har vi glemt mange af de kvindelige forfattere , som simpelthen er r酶get ud af kanon. 

En anden tendens, vi ser i samtidslitteraturen, er derfor, at kvindelige forfattere g氓r tilbage i litteraturhistorien og 鈥漛ruger鈥� eller fremh忙ver deres forgangskvinder.

Det kan b氓de v忙re direkte ved at citere dem som i Olga Ravns Mit arbejde, dte kan ogs氓 v忙re at skrive deres biografier og erfaringer ind i v忙rkerne eller via det, der hedder exofiktiongenren, hvor historiske kvinder af forfattere s忙ttes i en fiktionsramme, det kunne for eksempel v忙re  Eva Tind i Kvinden der samlede verden. 

Vi ser i 酶jeblikket ogs氓 mange nyovers忙ttelser og genudgivelser af v忙rker af kvindelige forfattere og filosoffer op igennem litteratur og filosofihistorien og mange af disse er initieret af kvindelige forfattere. For eksempel genudgivelser af Tove Ditlevsen, Colette Peignot, Simone de Beauvoir, Simone Weil og Joan Didion. 

Nutidens kvindelige forfattere er derfor ikke kun interesseret i, hvordan det er at v忙re kvinde i dag, men ogs氓 i, hvordan kvinder kan skabe erfaringsdannelse og f忙llesskaber p氓 tv忙rs af historien. 

Hvad kan v忙rkerne fort忙lle os om det at v忙re kvinde anno 2020鈥檈rne?

V忙rkerne giver et indblik i hvilke k酶nspolitiske kampe, der er i spil i dag for eksempel i forhold til k酶nsdiversitet, moderskab og sexpositivisme 鈥� og ikke mindst sp酶rgsm氓l omkring, hvilken rolle klasse og race spiller for feminismen b氓de i dag og i et historisk blik.  

N氓r v忙rkerne p氓 denne m氓de inkluderer kvinder op igennem litteraturhistorien og kulturhistorien og lader dem komme til orde, appellerer de ogs氓 meget st忙rkt til at ogs氓 at inkludere l忙serne i dette 鈥漵酶sterskab鈥�. Den kvindelige l忙ser kan m氓ske genkende sig selv i v忙rkerne og f酶le sig set og besl忙gtet. Men hun kan m氓ske ogs氓 f酶le sig udenfor.

Ser man p氓 litteraturen samlet set, fort忙ller den os med et hav af forskellige stemmer, at der i dag ikke er en facitliste til det at v忙re kvinde, ligesom der ikke er en facitliste til, hvordan man skriver feministisk litteratur.

Hvorfor ser vi denne b酶lge indenfor litteraturen netop nu?

Det er sv忙rt at svare p氓, hvorfor denne tendens dukker op lige nu, men det er klart, at #MeToo-bev忙gelsen har skabt 酶get fokus p氓 feministiske sp酶rgsm氓l, og at 酶get ligestilling generelt i vores kultur har synliggjort hvilke mangler, der stadig er p氓 ligestillingsomr氓det. 

Det g忙lder blandt andet de mere indgroede forestillinger om, hvordan kvinder b酶r agere seksuelt, hvordan kvinder b酶r g氓 kl忙dt rettidigt i forhold til for eksempel k酶n, klasse, race og alder, og hvordan kvinder for eksempel b酶r f酶le eller agere som m酶dre eller barnl酶se.

Vi ser samtidig generelt i vores kultur en meget st忙rk p氓virkning fra 1970erne, og mange af andengenerationsfeminismens ideer er genopst氓et i dag, for eksempel mere fokus p氓 kollektivisme, klassekamp og klimabevidsthed.