糖果派对

Ranglister eller ’rankings’ refererer til en international evaluerende praksis, som måler universiteters præstationer på en række kriterier eller målepunkter.

De deltagende universiteter tildeles point alt efter, hvor godt de opfylder disse målepunkter. Derefter placeres universiteterne på en rangliste efter deres pointscore. Rankings kan derfor på mange måder beskrives som et internationalt redskab til at sammenligne videregående uddannelsesinstitutioner.

Rankingen af universiteter blev oprindeligt sat i verden for at måle forskningskvalitet, men i dag dækker de forskellige rankings et langt bredere fokus indenfor både forsknings- og uddannelseskvalitet samt organisering, men også verdensmål og bæredygtig omstilling.

Typisk varetages rankingopgaven af internationale virksomheder, og mange af de mere klassiske rankings har rod i forskningsjournaler eller databaser. Der findes dog også andre rankingaktører, som fx universiteterne selv.

Der findes således mange andre typer af rankings og rankingbureauer, som hver har deres ophav, fokusområde og tilhørende metoder til at rangordne universiteter.

Simplificeret kan man sige, at der findes tre typer af internationale rankings:

• Formålsbestemte ranglister.
• Akademiske ranglister.
• Bredtfavnende ranglister.

De formålsbestemte ranglister er orienterede mod specifikke målsætninger. Det er eksempelvis rankings rettet mod bæredygtighed som tema.

De akademiske ranglister har typisk en fremherskende bibliometrisk dimension. Det kommer til udtryk ved, at en stor del af det bagvedlæggende data trækkes fra databaser vedrørende forskningsartikler.

De bredtfavnende ranglister anvender typisk en række forskellige datakilder, som ud over internationale registerdata, også er informationer, som universiteterne bedes om at indberette, ligesom rankingbureauerne gennemfører fx omdømmespørgeskemaundersøgelser blandt fx forskere, dimittender og universiteternes samarbejdsrelationer.

Generelt er det vigtigt at holde øje med, hvordan de forskellige rankings vægter de enkelte indikatorer. Det har betydning for det samlede antal point som et universitet tildeles. Der sker også over tid ændringer i metoder og operationaliseringer, ligesom universiteterne ved selvindberetning kan være mere eller mindre adækvate i forhold til, hvordan det omsættes i beregningerne.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at ranking er ikke et perspektiv, der kan stå alene. Ranglisterne kan gøre os nysgerrige på forskelle mellem universiteter ud fra en lærende tilgang, men et tal på en ranglisteindikator eller en sammenvægtet ranglisteplacering kan aldrig stå alene. Universiteterne har meget forskellige rammevilkår, ligesom universiteternes virke kan strukturelt være meget forskellige. Det kan ranglisterne ikke nødvendigvis afspejle helt retfærdigt i forhold til et givent universitets kontekst. Det anbefales altid at se på de overordnede tendenser over tid og på tværs af de forskellige typer rankings for at få en fornemmelse af universiteternes udvikling.