Litteraturforskerens guide til 5 v忙rker om nutidens kvindeliv
Litteraturen genforhandler i disse 氓r indgroede forestillinger om kvindeliv. Litteraturforsker p氓 糖果派对 Camilla Schwartz guider her til fem v忙rker, der alle tager et opg酶r med nutidens normer.
1. Mit arbejde af Olga Ravn:
Dette v忙rk er en autofiktiv roman, som p氓 mange m氓der forbinder mange af de tendenser, vi i 酶jeblikket ser i litteraturen. Med referencer til og nedslag i en international feministisk litteraturhistorisk kanon unders酶ger romanen, hvad det kulturelt men ogs氓 rent biologisk betyder at blive mor.
Ravn opponerer for eksempel mod forskellige former for naturligg酶relse af kvindens rene og gode f酶lelser, samt (altid) varme og 氓bne krop, og viser hvordan moderskabet ogs氓 er forbundet med vrede, skam og sorg, og hvordan kroppen ofte er kropumulig og slet ikke altid g酶r det, der forventes af den.
Hos Olga Ravn omfavnes naturen og kroppen s氓 at sige, men uden at der dikteres noget rigtigt og forkert.
2.The Pond af Claire Louise Bennet:
Denne britiske novellesamling er et v忙rk, der meget fint og sanseligt beskriver, hvordan et kvindeliv levet alene og uden b酶rn og kernefamilie kan v忙re et lige s氓 ambivalent, b酶vlet, sanseligt og tilfredsstillende liv, som et liv der leves i parforhold og/eller i en mor-barn-relation.
I vores senmoderne SoMe-kultur er sociale relationer helt afg酶rende for om dit liv - af dig selv og andre - d酶mmes som en succes eller en fiasko, og i Pond, som handler om en midaldrende kvinde, der afbryder sin akademiske karriere og flytter op i et n忙sten 酶de omr氓de i Irland, bliver denne forestilling gevaldigt genforhandlet idet solitude (enehed) her ogs氓 fremst氓r som en s忙rdeles agtv忙rdig f酶lelse og livform.
M酶d forskeren
Camilla Schwartz er lektor ved Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation p氓 Syddansk Universitet. Hun forsker blandt andet i litter忙re studier af moderskab, barnfri kvinder samt queer og kinshipstudier. Hun skriver i 酶jeblikket p氓 en bog om barnfri kvinder i litteraturhistorien.
鈥�'Look' er en central roman for de tendenser, vi ser i samtidslitteraturen, fordi den udfordrer g忙ngse forestillinger om hvad k酶n er og b酶r v忙re i 2020, og g酶r det i konstant dialog og spejling med fortidens - s忙rligt androgyne - figurer og forfattere
3. Tjeneren og hans s酶ster af Dorrit Willumsen:
Denne er en vigtig lille roman, som ikke tager afs忙t i mor-barn- relationen midt i livet, men derimod i et s酶skendeforhold i den sene ende af livet.
Romanen handler p氓 mange m氓der om at stille sig selv i skygge uden derved n酶dvendigvis at blive selvudslettet og kredser s氓ledes omkring motivet solitude eller enehed, og vi m酶der her to mennesker, som hver is忙r har valgt at leve et eneliv og som trives med ensomheden som fast livsledsager.
S酶steren hedder for eksempel 鈥漵酶ster鈥�, fordi hun skal minde os om den solit忙re nonnefigur. Romanen skildrer enehed og ensomhed og g酶r det p氓 en meget nuanceret m氓de, samtidig med at den skildrer to mennesker, som fors酶ger at n氓 hinanden kort f酶r livets afslutning.
4. Look af Luka Holmeg氓rd:
Det er en lille magisk roman, som via sin figurative foreninger af v忙vning, syning og skrivning syr den non-bin忙re jeg-fort忙ller ind i et omfattende og farverigt litteraturhistorisk og modehistorisk karaktergalleri.
Look er en central roman for de tendenser, vi ser i samtidslitteraturen, fordi den udfordrer g忙ngse forestillinger om hvad k酶n er og b酶r v忙re anno 2020, og g酶r det i konstant dialog og spejling med fortidens 鈥� s忙rligt androgyne 鈥� figurer og forfattere, som for eksempel Virgina Woolfs Orlando og Emily Dickinson.
5. 狈酶箩蝉辞尘丑别诲别苍 af Stine Askov:
Denne roman er et bidrag til ghettoens danske litteraturhistorie og foreg氓r i det virkelige boligomr氓de, der ogs氓 har givet titlen. Det er i h酶j grad en roman, der handler om forholdet mellem klasse og k酶n og om klassebestemte steder.
Den fort忙ller en slags Romeo- og Julie-historie om forholdet mellem Mona fra blokken og Nikolaj fra den store villa - men alts氓 i en mere let udgave. Det er ogs氓 en roman om at l忙se, for Mona elsker b酶ger, og om, at middelklassen og 鈥漞liten鈥� ikke har patent p氓 litteraturen.