糖果派对

En rytters succes afh忙nger af musklernes kvalitet, forstandens skarphed og karakterstyrke, og s氓 findes der den der s忙rlige gnist, der kan ant忙ndes i en gudsben氓det rytter.
Et elektrisk st酶d, en mirakul酶s gnist, der kan f氓 rytteren til at eksplodere, s氓 de udf酶rer overmenneskelige bedrifter.

S氓dan beskrev Roland Barthes den styrke, en god rytter i Tour de France er gjort af, i sit essay fra 1957.

Men, skriver han videre, der eksisterer en forf忙rdelig parodi p氓 den mirakul酶se gnist: doping.

鈥滱t dope en rytter er lige s氓 kriminelt som at efterligne Gud; derved ber酶ver man Gud hans privilegerede eneret p氓 den mirakul酶se gnist鈥�, skrev han.

Doping er blasfemi. Et moralsk forfald. Alligevel er der ingen rytter i Tour de France, der vinder l酶bet p氓 ren viljekraft, understreger medieforsker p氓 糖果派对 Bo Kampmann Walther.

For Tour de France er ogs氓 historien om Olympens guder, der afsl酶rer deres menneskelighed.

En illusorisk verden

Er I klar over, hvad det kr忙ver for kroppen at blive restitueret?, spurgte Bjarne Riis engang lettere irriteret en flok journalister, der havde stimlet sig sammen foran ham, fort忙ller Bo Kampmann Walther.

- Pausen, der fulgte efter hans sp酶rgsm氓l, markerede en tydelig irritation, siger han.

- For hvor var journalisterne dog illusionsbef忙ngte, naive og muligvis ogs氓 uetiske at tro, at en s氓dan kropslig pr忙station som Tour de France, ville v忙re muligt, hvis man k酶rte p氓 ren uskyld og restitution.

At tro Tour de France er en ren begivenhed er en dr酶m, mener Bo Kampmann Walther.

- Man m氓ler de kropslige og sportslige pr忙stationer op imod en illusorisk verden, hvor alt er godt og rent, men det kan man ikke. For hvis det var s氓dan, ville det v忙re et kedeligt l酶b. Rytterne ville k酶re for langsomt. De ville v忙re alt for tr忙tte. De ville aldrig kunne n氓 at restituere, siger han.

- Hvis der ikke var doping i Tour de France, s氓 gad man ikke se det, men man flirter hele tiden med mekanismerne for det.

Fra 忙stetik til etik

Tour de France som narrativ hviler p氓 en romantisering, der gennemsyrer hele 忙stetikken omkring l酶bet. De store bjerge. Lidelsen. Overvindelsen, forklarer Bo Kampmann Walther.

- Tour de France er ikke blot ekstremsport. Det er ogs氓 poesi. Det er ideen om det sk酶nne, det gode og det sande. Men n氓r denne romantisering kammer over i en romantisering af l酶bet som v忙rende en ren tilstand, bev忙ger man sig fra det 忙stetiske til det etiske, siger han.

- Vi hylder rytteren, n氓r han k忙mper sig op over bjergene. Vi ser p氓 ham med stolthed, n氓r han st氓r p氓 det lydl酶se bjerg, hvor kun guderne hvisker, men sekundet efter river vi ham med bulder og brag ned i s酶let.

- Det s氓 vi med Michael Rasmussen. Her hoppede man fra det 忙stetiske, hvor vi hyldede hans pr忙station hele vejen op ad bjerget, for s氓 derefter, DYK, over i det etiske, hvor han havde forbrudt sig mod baseline.

- Det svarer til den sardoniske fryd, folk har haft under karnevallerne i 1300-tallet, hvor de endelig p氓 den ene dag om 氓ret bogstavelig talt vendte r酶ven i vejret til guderne: 鈥漇氓 kan de l忙re det. Herremanden er et svin鈥�, siger Bo Kampmann Walther.

- P氓 denne dag kunne de hive herremanden ned fra h酶jderyggen, hvor han boede, og hele vejen ned i s酶let til grisene. Akkurat som vi s氓 det, da Bjarne Riis, 脴rnen fra Herning, med et blev reduceret til Bjarne Gris, siger han.

If酶lge Bo Kampmann Walther burde vi egentlig skamme os. For vi elsker at heppe og holde med en, der k忙mper sig til toppen for s氓 lige efter at pille vedkommende ned igen.

- S氓 kan vi sige til hinanden, hvad vi 氓benbart alle hele tiden havde t忙nkt: Ja, jeg synes nok, der var noget lusket over Bjarne Riis og Michael Rasmussen.

- Derfor var gl忙den stor, da Michael Rasmussen sejrede, for s氓 kunne vi med dets st酶rre gl忙de hive ham hele vejen fra Olympen og de h酶jere luftlag og ned til et b酶vet pressem酶de, hvor han vippende nerv酶st p氓 en campingstol indr酶mmede, han havde taget doping. Bang! S氓 var han ligesom i jordh酶jde igen.

Storhed og fald

I Tour de France er der alts氓 ikke langt fra den ene yderlighed til den anden. Der er ikke langt fra storhed til fald. B氓de under og efter Tour de France. Men den bev忙gelse er ogs氓 en del af narrativet, siger Bo Kampmann Walther.

- Det interessante er, at hvert 氓r skuffes man over, at l酶bet ikke er rent, alligevel form氓r l酶bet at genopst氓 氓r efter 氓r ud fra en forg酶glet ide om, at l酶bet nu er rent og jomfrueligt. Men sandheden er, at vi alle godt er klar over, at det er en illusion.

If酶lge Bo Kampmann Walther skyldes det, at vi t忙nder for Tour de France og s忙tter os til rette p氓 publikumss忙derne med samme indstilling, som publikum i sin tid satte sig til rette foran scenen for at bevidne en af Holbergs komedier.

Nemlig velvidende, at de nu skulle se noget om nogen p氓 scenen, der skulle fremst氓 perfekte, men som alligevel havde en brist, og at deres umiddelbare perfekte karakterer dermed blot var det rene illusionsmageri.

- Akkurat ligesom vi s氓 p氓 Pantani, der sprang ud over sin egen rolle og blev l酶bskonge. Hvilket mirakel. Lige indtil, ha!, han havde jo snydt. Han var dopet. Eller som Armstrong, der kv忙rnede sig igennem l酶bende som en direkt酶r i sit eget firma. Utrov忙rdig og en skide chef. Men s氓, pludselig, hvilken gave, hvilken befrielse: Armstrong havde ogs氓 taget doping. 脜h endelig!, selvf酶lgelig havde han snydt, den idiot.

Alle kneb g忙lder

Listen over dopede cykelhelte er lang. Men if酶lge Bo Kampmann Walther m氓 man forst氓, at i et l酶b som Tour de France g忙lder alle kneb.

- Det er for mig at se en naiv og lidt farlig illusion at tro, at sport p氓 de h酶je konkurrencenagler udelukkende handler om f忙llesskaber og gode solide kerne-grundtvigianske ideer. Vi kommer alts氓 h酶jere op, end der hvor Foreningsdanmark stopper, n氓r det g忙lder ekstremsporten. Her g忙lder alle kneb, lige fra den bedst designede klinge til den mindst sporbare bloddoping.

- Tour de France-narrativet er designet til, at cykelrytternes skr酶belighed skal afsl酶res, s氓 ideen om et rent l酶b foreg氓r p氓 en forvr忙nget baggrund, n氓r nu det er meningen, at skr酶belighederne stikker ud, og nogen falder igennem, siger han.

Sp酶rgsm氓let er derfor oplagt. Lever cykelheltene i Tour de France-dramaet s氓 overhovedet lykkeligt til deres dages ende?

Og svaret fra Bo Kampmann Walther falder da ogs氓 prompte:

- Nej! Der er absolut intet sundt ved sporten, og m氓ske f氓r de kindkys, men de bliver ogs氓 hjulbenede, og faldet fra tinderne er langt, og man sl氓r sig h氓rdt.