3. akt. Ofre til den onde gud
Landskabet rejser sig, bjergtinder t氓rner sig monstr酶st som mytiske pr酶velser. Helte- og skurkebilleder tegner sig. Det er rytternes kamp mellem det ydre og indre. Mellem krop og 氓nd. Det er 3. akt: Konfliktoptrapningen.
"Det er det ondes gud, man skal ofre til."
Sådan beskriver den franske strukturalist Roland Barthes et af bjergene i Tour de France, nemlig Mont Ventoux, i sit essay ’Tour de France – cykelløbet som epos’ i ’Mytologier’ fra 1957.
”Som en sand molok og en cykelrytters despot giver han aldrig indrømmelser til de svage, men opkræver uretfærdige afgifter i form af lidelser’”, skriver han.
For ifølge Barthes er bjerget Mont Ventoux frygtindgydende, et fordømt terræn. Et sted, hvor helten sættes på prøve, en form for ”ophøjet helvede”, hvor cykelrytteren ”skal afgøre sin frelses sande karakter”.
Danske Tour-helte:
'I Skyggen af 脴rnen'
鈥�Dramaet ligger i, at 氓nden vil mere end kroppen kan.
Bjergene i Tour de France symboliserer netop den modstand, som ethvert velfortalt drama skal indeholde, fort忙ller medieforsker p氓 糖果派对 Bo Kampmann Walther.
- Det franske landskab bliver oph酶jet til dj忙velske mekanismer, som giver fremdrift og sp忙nding til plottet, siger han.
- Det handler om, at helten skal udholde s氓 meget smerte og lidelse for endeligt at overkomme det til sidst.
Helte, skurke og dj忙velske bjerge
Der er s忙rligt to former for modstand, som dramaet i Tour de France altid har best氓et af, nemlig de monstr酶se bjerge og en helte-/skurke-symbolik.
Mens vi forrest p氓 scenen bevidner rytterens lidelser op ad bjerget i kampen mod m氓let, ser vi i periferien en underskov af sk忙nderier, tr忙kasserier og konspirationer udspille sig, fort忙ller Bo Kampmann Walther.
Hvem fra det andet hold er monsteret? Hvem skal ned med nakken? Hvilke rivaliseringer er udpeget p氓 forh氓nd, og hvilke viser sig undervejs i l酶bet? Hvem har ret til at v忙re l酶bskonge, hvem vil bare fastholde sin magt, og hvem st氓r p氓 spring til at overtage tronen? Hvem er hj忙lper, hvem er modstander? Hvem er helt, hvem er skurk?
Hierarki p氓 cykelholdet:
Sportsdirektør: han sidder aldrig selv på sadlen, men lægger i samråd med holdkaptajnen taktikker og planer for, hvordan de øvrige ryttere skal køre.
Holdkaptajn: ham, der skal køres frem til sejr. Han dirigerer løbende med de øvrige ryttere.
Løjtnant: en form for holdkaptajnens højre hånd. Han er den vigtigste hjælperytter. Han er den rytter, der hjælper på de mest vanskelige passager i løbet og har ansvar for at videreformidle kaptajnens taktik og ønsker til de øvrige hjælperyttere.
Hjælperytter: disse udgør resten af holdet og har forskellige opgaver undervejs, der alle har til hensigt at køre holdkaptajnen frem til sejr.
Sprinter: på de flade etaper er han hovedpersonen. Den næsthurtigste rytter hjælper ham frem til feltet, hvorefter sprinteren gerne skal køre sejren i hus.
P氓 den m氓de er Tour de France if酶lge Bo Kampmann Walther et meget rigt drama, der tr忙kker tr氓de til b氓de Shakespeares dramaer og Holbergs satire.
- Tour de France spejler som i et Shakespeare-drama en samfundsorden, hvor man f酶lger de to aristokrater, der sl氓s om herred酶mmet, men hvor man, som i en Holberg-satire, f氓r indblik i alt det, der foreg氓r bag kulissen.
Eneren overfor massen
St酶tte-scenografien i Tour de France er organiseret efter heltens g酶ren og laden.
Det er en orden, der tr忙kker p氓 en historisk milit忙r metaforik med l酶jtnanter og vandb忙rere. Vandb忙reren, der b忙rer vand frem til dem, der st氓r ved fronten i fint t酶j og k忙mper.
Det er eneren overfor massen, der kan ofres. Det er hj忙lperytteren p氓 bjerget, der skal k酶re cykelkongen frem til spurten.
鈥�Han dykker, han krydser, han flyver og han kl忙ber, det er hans forbindelse med jorden, som definerer ham
- I Tour de France kommer der op ad bjerget 20 hj忙lperyttere, som k酶rer sig selv i smadder for s氓 at k酶re fra og give plads til den n忙ste. Som en flok lemminger, der giver scenen videre til den store f忙gtemester, forklarer Bo Kampmann Walther.
- Bag om dette tydeligt hierarkiserede narrativ er en form for Holbergs satire, hvor man f氓r indblik i balladen om et holds m氓de at k酶re p氓 for eksempel, om midlerne til at n氓 m氓let, og om hvem der vinder l酶bet 鈥� her underforst氓et, hvad det er for en ideologi, der k酶rer f酶rst over stregen. Ligesom dengang, Holberg udstillede det politiske borgerskab p氓 scenen.
Dette indblik bag kulisserne er en vigtig del af dramaet, understreger Bo Kampmann Walther. For her ser vi skr酶beligheden.
- Det er f酶rst, n氓r skr酶beligheden viser sig, at det bliver autentisk og trov忙rdigt, og at man som rytter kan blive en form for Holbergs konge, der er til at forst氓 og spejle sig i.
Kampen mellem krop og 氓nd
Cykell酶bets nerve og plot ligger i, at rytteren skal n氓 hen til et m氓l. Det er helten midt i lidelsen.
Det er den ydre kamp mod bjergene og den indre kamp hos rytteren, der hviler p氓 ideen om, at det er 氓nden, der f酶rer rytteren op ad bjerget, forklarer Bo Kampmann Walther.
Kan rytteren forl酶se sig selv og vinder han tilmed l酶bet?
Roland Barthes beskrev ligeledes, hvordan rytterne ikke blot k忙mper mod stridigheder i naturen, de k忙mper ogs氓 med eksistensen og med f酶lelserne. Derfor er etaperne ikke bare lange eller h氓rde, de er kl忙brige, stridbare, glohede, tornede.
鈥�Det er overherred酶mme. Det er, her kommer jeg. Det er albuer. Det er snyd. Det er bedrag.
P氓 samme m氓de gengives rytteren ikke blot i l酶b, han gengives opslugt i en tilstand:
鈥滺an dykker, han krydser, han flyver og han kl忙ber, det er hans forbindelse med jorden, som definerer ham鈥�, skriver Roland Barthes.
- Den n忙rmest metafysiske retorik og poetik omkring Tour de France g酶r, at l酶bet n忙rmest l酶fter sig til s氓dan nogle platoniske idealer om det sk酶nne, det gode og det sande. Det bliver ren 氓nd. Men der er ogs氓 en krop, der skal flytte sig, og dramaet ligger i, at 氓nden vil mere end kroppen kan, siger Bo Kampmann Walther.
Det er ikke Jesus med kn忙beskytter
Og derfor ligger fristelserne p氓 lur. For ingen rytter n氓r til m氓let p氓 ren 忙ter og guddommelig energi, understreger Bo Kampmann Walther.
Til alle tider har ryttere i Tour de France indtaget pr忙stationsfremmende midler. Absint, kokain, h酶febermedicin, amfetamin, epo. Alverdens dopingmedicin.
鈥�Helten skal udholde smerte og lidelse for til sidst at tr忙de ud over det i en trov忙rdig forstand.
For sportens udvikling er også hjælpemidlernes udvikling. Det er ikke kun, hvordan en krank ser ud, aerodynamik, den bedste letvægtscykel og sadlens kurvatur, det er også udviklingen af farmaceutika og den mest effektive og ikke sporbare bloddoping, siger han.
- Når det er ekstremsport, kommer der er en konkurrencesituation, som ikke er Jesus med knæbeskytter. Det er overherredømme. Det er, her kommer jeg. Det er albuer. Det er snyd. Det er bedrag.
For der er kun én mand, der vinder løbet. Kun én Odysseus, der vender hjem til Ithaka.
Læs mere om, hvordan rytterne i kampen mod bjergene udforsker de jordiske grænser i 4. akt af Ny Videns Tour de France-føljeton, ”Gudernes hvisken”.
M酶d forskeren
Bo Kampmann Walther er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber og forsker bl.a. i de litter忙re og filosofiske aspekter af medier.