Master of Intelligence and Cyber Studies
Cybersikkerhedsstyring: Ledelse, risiko og cyberangreb
Formål
Faget giver et praktisk og teoretisk grundlag for at arbejde med cyber- og informationssikkerhed på baggrund af en række aktuelle styrings- og implementeringsdilemmaer samt problematikker relateret til bl.a. at håndtere databrud og cyberangreb, at gennemføre risikostyring samt at drive et awareness- og træningsprogram.
Hertil afdækkes og drøftes forholdet mellem offentlige og private aktører, kritisk infrastrukturbeskyttelse samt opbygning af samfundsmæssig cyberresiliens. Faget bygger på aktuel praksisnær faglitteratur om fx forandringsledelse, adfærdsøkonomi, risikostyring og resiliens og undervises af fagpersoner fra danske universiteter, Forsvarsakademiet, virksomheder og myndigheder.
Undervisningen gennemføres på baggrund af bl.a. oplæg, øvelser, spil, diskussioner og gruppearbejde samt deltagernes egen forberedelse og hjemmeopgaver.
Indhold
- Cybersikkerhedskultur i organisationer
- Cyberrisikoledelse
- Styring og håndtering af cyber- og informationssikkerhed
- Offentlig-private samarbejder om cybersikkerhed
- Resiliens og cyberhændelseshåndtering
Fakta om faget
Hvornår?
Forår
Hvor?
Forsvarsakademiet
Fagansvarlig
Tobias Boelt Back
S酶g ind
Bliv klogere p氓 adgangskrav, ans酶gningsfrister og optagelse.