糖果派对

Den tyske erindringskultur er fortsat under markant udvikling, ikke mindst med henblik på arven fra de to tyske diktaturer (Nazi-tiden og det delte Tyskland/DDR). På Anden undervisningsgang stiller vi skarpt på de aktuelle kulturelle udtryksformer. Der fokuseres især på de aktuelle debatter og konflikter om forholdet mellem kolonihistorie og nationalsocialisme, som blandt andet kom til udtryk i den såkaldte ”Anden Historikerstrid”, og på de tyske debatter om den tyske position i Gaza-krigen.

Desuden henvises til unge jødiske tyskeres kritik rettet mod det tyske ”Gedächtnistheater” (”erindringsteater”), som kommer til udtryk i korte essays, youtube-diskussioner eller performances. Der knyttes an til seminar 1 ved bl.a. at inddrage korte, satiriske videoer om den ”jødisk-muslimske Leitkultur”, som står i forbindelse med det postmigrantiske kritik af den traditionelle tyske selvforståelse.

Samtidig diskuterer vi historiske perspektiver i aktuelle film og aktuel musik – eksempelvis med blik på nyere rap-musik med historiske perspektiver og dens aktualitet for i dag. Centralt er også den historiske kontekst for udviklingen i den tyske erindringskultur efter 1945. Tyskfagets fokus på interkulturel kompetence og den kulturelle mangfoldighed aktualiseres ved, at vi arbejder med undersøgelser af tysk erindringskultur i en dansk kontekst: Hvilken erfaringsbaggrund har danske elever, og hvordan opleves erindringskulturer på tværs af generationer og kulturer?

Vi arbejder med didaktisering af erindringskultur og udarbejder konkrete undervisningsmaterialer på baggrund af tematiske oplæg som fx ”Zeitzeugenberichte”, ’Erinnerung’ som strategisk branding  eller nye udviklinger i forestillinger om ”Ossis” og ”Wessies”, som især i de postmigrantiske diskussioner ofte sammenlignes med migrantiske erfaringer.

Den sidste del af andendagen vil være forbeholdt forberedelse af besøget hos de tyske/danske gymnasier i hhv Danmark og Tyskland på tredje seminar af modulet.

På modulets tredje seminar vil vi besøge et dansk gymnasium i Tyskland og et tysk gymnasium i Danmark og igennem observationer og interview med relevante undervisere og elever undersøge, hvordan tyskundervisningen former sig på de to skoler. Vi undersøger også forskellige forståelser af tyskfagets relevans i forskellige nationale og kulturelle kontekster og hvilke didaktiseringer af fagenes indholdsdimension vi kan få øje på.

Forberedelse til besøget vil være oplæg om de aktuelle tendenser i grænseregionen. Der arbejdes blandt andet med spørgsmål om samarbejde mellem flertal og mindretallet på begge sider af grænsen, samtidig med at flydende identiteter mellem de to lande og områder italesættes. Tematisk knyttes an til diskussionerne på seminar 1 og 2, blandt andet ved at diskutere postmigrationsbegrebet i forhold til de tyske og danske mindretal. I forlængelse heraf undersøger vi en ny erindringskultur hos bl.a. det tyske mindretal i Danmark, hvor især den yngre generation forsøger at tage et opgør med tavshedskulturen omkring det tyske mindretals rolle under besættelsen.

Der introduceres til teoretiske tekster om forhold mellem mindretal og flertal, samt om grænsepolitik, aktuelt og historisk. Det didaktiske fokus er kulturelle forståelser af nabosprog og interkulturel kompetence og hvordan der kan arbejdes med ”nabo-sprogethed”, stereotyper og tilhørsforhold i tyskundervisningen i praksis.

I mødet med fremtrædende repræsentanter fra begge sider af grænsen skal aktuelle udfordringer diskuteres, samtidig med at vi skal arbejde med film, litteratur og  virksomhedskultur) med tilknytning til grænseregionen. På dette tredje seminar knytter vi an til diskussioner om majoritet og minoritet og om integration over for desintegration. Herudover behandler vi generelle spørgsmål om forholdet mellem Tyskland og Danmark, deriblandt spørgsmålet om, hvordan det danske blik på Tyskland og det tyske blik på Danmark gennem tiden har ændret sig, og hvordan det kan behandles i en undervisningssammenhæng.

Det afsluttende fjerde seminar af modulet fokuserer mest på skønlitteraturen, og dens muligheder i tyskundervisningen i dag. Vi fokuserer på aktuel tysksproget litteraturs oplevelses- og forståelsesdimension i relation til kulturelle og sociale diskussioner om fx køn, bæredygtighed og identitetskonstruktioner.

Vi får et overblik over de aktuelle udviklinger i den tyske skønlitteratur, og der introduceres og diskuteres forskellige korte tekster og tekstuddrag, som i undervisningen kan indgå som sproglig og kulturel viden om tysksprogede forhold.

Fokus vil være på forskellige aktuelle emner og problemstillinger og deres behandling i litteraturen. Eksempelvis vil vi fokusere på nyere romaner om erindringskulturen, på den markante påvirkning fra Østeuropa, og nyere forhandlinger om køn og identitet i skønlitteraturen. Vi vil læse uddrag om kønspolitiske spørgsmål, fx Kim de l’Horizons kønskritiske roman Blutbuch (2022), i hvilken de forsøger at skabe et nyt, kønsneutralt sprog, eller ved at inddrage et kort essay af fx Sasha Marianna Salzmann, der diskuterer det interne forhold mellem forskellige minoriteter i Tyskland.

Derudover vil vi forholde os til debatter om identitetspolitik, fx ved at inddrage korte uddrag af den underholdende roman Identitti (2021) af Mithu Sanyal eller ved at læse korte noveller om emnet. Derudover vil vi afslutningsvis se på historiske tekster og diskutere muligheden for at aktualisere dem.

Fokus vil især være på arbejdet med elevers produktive og æstetiske kompetencer og læsekompetencedidaktikken, herunder ’genaues lesen’ af udvalgte tekstpassager.