Målgruppen for Didaktisk udviklingsledelse er principielt og på længere sigt alle gymnasiets lærere ud fra den betragtning, at undervisningsudvikling i interne netværk og netværk mellem forskellige uddannelsesorganisationer er et nyt grundvilkår og derfor er en del af den moderne lærers kompetence.
Formålet med uddannelsesforløbet er derfor at sætte de studerende i stand til at arbejde refleksivt, kritisk og teoretisk med undervisnings- og skoleudvikling i de gymnasiale uddannelser, herunder specielt udviklingsarbejder, der omfatter faglige og kollegiale samarbejder.
Didaktisk udviklingsledelse bygger videre på den teoretiske indsigt, de studerende har erhvervet på teoretisk pædagogikum og den praksiserfaring, de har fået gennem minimum to års arbejde efter gennemført pædagogikum.
Seminaroversigt:
I det samlede uddannelsesforløb kan fem spor identificeres, der tilsammen kvalificerer skolernes udviklingsarbejde og giver deltagerne en tidssvarende lærerkompetence:
- Styringssporet, der tematiserer gymnasiets aktuelle ’styringsvirkelighed’ og de politiske krav, der rettes mod organisationen udefra.
- Didaktiksporet, der tematiserer den konkrete undervisning, reflekterer over den og viderefører didaktiske tematikker fra pædagogikum3
- Det professionsetiske spor, der behandler spørgsmål om ansvar og risiko i lærer-elevrelationer og de kollegiale relationer .
- Projektsporet, som fokuserer på systematikken i gennemførelse og organisationsforankring.
- Organisationssporet, der fortrinsvis fokuserer på skoleorganisationens indre processer, såsom de processer, der knytter sig til besluttede indsatser på forskellige niveauer.
Sporene vil med forskellig vægt indgå i de seminarer, som uddannelsesforløbet består af. Projektsporet er dog gennemgående, sådan at de projekter, som uddannelsens deltagere møder op med, får den bedst mulige sparring med hensyn til såvel skolepraktisk som forskningsbaseret viden. Den kvalificering, der dermed bliver projektet til del, fastholdes i en revideret projektbeskrivelse. For de deltagere, der vælger at afslutte forløbet med en eksamen, udgør projektbeskrivelsen tillige et materiale til formulering af en synopsis, som eksaminationen tager afsæt i (se nedenfor under seminar 5).
Arbejdet på de fire seminarer forudsætter aktiv deltagelse i form af opgaveløsning, debat og gensidig sparring på projekter. Desuden indgår oplæg med præsentation af teori. Anført kernelitteratur indgår som fælles reference i øvelser og casearbejde.
Det tilstræbes, at hver enkelt deltager indgår i et relevant netværk blandt deltagerne.
Seminar 1:
DIAGNOSTICERING – projektets ’hvad’
Første seminar tager sit afsæt i de konkrete projekter om undervisningen og elevernes læring, som deltagerne møder op med. Deltagerne medbringer en beskrivelse af problembaggrunden for de enkelte projekter, deres kommissorium og visionerne for problemløsningen. Disse første projektbeskrivelser anskues fra didaktiske, etiske og organisatoriske vinkler, ligesom beskrivelserne skal ses som fænomener, der giver mening i gymnasiets ’nye styringsvirkelighed’. Der arbejdes med transformationen af problembeskrivelse til projektmålsætning.
Opgave mellem seminarerne: Deltagerne udarbejder diagnosticerende observationer med henblik på at dokumentere problembeskrivelsen.
Seminar 2:
PROGRAMTEORI OG DIDAKTISK ANALYSE – projektets ’hvorfor’
Andet seminar udbygger det foregående seminar ved at fokusere på læreren og undervisningen. Her analyseres og ekspliciteres de antagelser om virkning, som projektet bygger på, og deres indbyrdes sammenhæng undersøges. Deltagerne arbejder med programteori, herunder hvilke tegn på forandring man forventer at kunne iagttage samt med design af delafprøvninger (’pilot’). Der introduceres på seminaret til teori om professionalisering og didaktisering.
Opgave mellem seminarerne: Deltagerne gennemfører en pilot og observerer tegn på forandring.
Seminar 3:
EVALUERING – projektets ’hvor er vi’
Seminaret forfølger evalueringens forskellige aktualiseringsformer og niveauer: eleven, undervisningen, projektet, organisationen og det politiske niveau. Der arbejdes med, hvordan evaluering projektfagligt kan nyttiggøres. Professionsetiske spørgsmål forbundet med evaluering diskuteres. Der arbejdes videre med konkretisering af projektet (milepæle og projektplan). Der introduceres til teori om evaluering og om gymnasieorganisation og ledelse.
Opgave mellem seminarerne: Deltagerne præsenterer projektets didaktiske design for deres projektteamet. Modtagelsen af præsentationen fasthold som empiri er genstand for analyse på seminar 4.
Seminar 4:
PERMANENS OG FORANKRING – projektets ’hvorhen’På fjerde seminar sættes der lys på udviklingsprojekters organisatoriske forankring, herunder ansvars- og bemyndigelsesfordelingen mellem skoleledelse, projektledelse, projektdeltagere og øvrige kolleger. Her fokuseres på lærernes læring og kompetenceudvikling – hvad virker fremmende og hæmmende på organisatorisk læring ved udviklingsprojekter? Didaktisk undersøges de udfordringer og potentialer, projektet på kortere eller længere sigt vil rejse. Dertil teori om didaktisk og organisatorisk implementering.
Opgave mellem seminarerne: Deltagerne udarbejder en revideret projektbeskrivelse.
Seminar 5: EKSAMENSSEMINAR (valgfrit)
Seminardatoer for forløbet 2025/2026
Seminar 1: 23.-24. september 2025
Seminar 2: 27.-28. november 2025
Seminar 3: 15.-16. januar 2026
Seminar 4: 12.-13. marts 2026
Pris: kr. 32.000,00 (excl. moms og skriveseminar)
Et femte seminar kan tilkøbes, hvis man ønsker at gå til eksamen og derved erhverve sig 15 ECTS. Pointene vil give merit for 1. semester på didaktiklinjen eller 2. semester på ledelseslinjen på uddannelsen Master i Gymnasiepædagogik.
Seminar 5: 7.-8. maj 2026 (skriveseminar, særlig tilmelding, pris ca. kr. 7.000,00 excl. moms, men inkl. overnatning og forplejning)
Sted: Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg
Materialer: ca. kr. 1.000,00
Tilmeldingsfrist: Den 1. august 2025.
Yderligere oplysninger, kontakt Bettina Ross på telefon 65 50 36 59.
Målgruppen for Didaktisk udviklingsledelse er principielt og på længere sigt alle gymnasiets lærere ud fra den betragtning, at undervisningsudvikling i interne netværk og netværk mellem forskellige uddannelsesorganisationer er et nyt grundvilkår og derfor er en del af den moderne lærers kompetence. Aktuelt og på kortere sig er målgruppen de lærere, som skoleledelsen ønsker at kvalificere, så det didaktiske udviklingsarbejde, skolen har besluttet, gennemføres teoretisk velbegrundet og på så systematisk måde som muligt.
Formålet med uddannelsesforløbet er derfor at sætte de studerende i stand til at arbejde refleksivt, kritisk og teoretisk med undervisnings- og skoleudvikling i de gymnasiale uddannelser, herunder specielt udviklingsarbejder, der omfatter faglige og kollegiale samarbejder. De studerende erhverver ved denne uddannelse en forskningsbaseret og teoretisk funderet basis, ud fra hvilken de vil kunne planlægge, gennemføre og evaluere udvikling. Der er i uddannelsen fokus på teoretisk viden om didaktik i bred forstand (almendidaktik, fagdidaktik og samspilsdidaktik) i relation til udvikling, specielt i former, der involverer fagligt samarbejde og dermed kollegial ledelse og organisation.
Didaktisk udviklingsledelse bygger videre på den teoretiske indsigt, de studerende har erhvervet på teoretisk pædagogikum og den praksiserfaring, de har fået gennem minimum to års arbejde efter gennemført pædagogikum.
Undervisningen foregår som en blanding af forskningsbaserede oplæg med udgangspunkt i forskningslitteraturen, med efterfølgende diskussion, og de studerendes arbejde med konkrete udviklingsarbejder på skolen.
Undervisningen foregår over 8 til 10 hele dage, afholdt som todagesseminarer fordelt over et skoleår. Den har et omfang, der svarer til 15 ECTS-point, der udløses ved en bestået prøve. På baggrund af et forløb med eksamen kan man søge merit for ét semestermodul inden for én af de to linjer i Master i Gymnasiepædagogik på Syddansk Universitet.
Fagbeskrivelser
Uddannelsen er bygget om tre fagbeskrivelse á 5 ECTS, , , og her beskrives eksamen .
Temaer i undervisningen
Den studerende skal overordnet set efter Didaktisk udviklingsledelse kunne planlægge, gennemføre og evaluere udviklingsforløb i en organisatorisk kontekst. Det forudsætter, at den studerende kan identificere og præcisere aktuelle konkrete undervisningsmæssige problemstillinger samt projektstrukturere et arbejde med dets afhjælpning samt kan begrunde og diskutere de foretagne valg didaktisk og professionsetisk. Undervisningen og den studerendes arbejde centrerer sig derfor om følgende temaer: Gymnasiets forandrede styringsvirkelighed, didaktik, projekt og organisation og endelig professionsetiske spørgsmål, som melder sig i forbindelse med udviklingsarbejde.
Gymnasiets forandrede styringsvirkelighed
Et væsentligt element i uddannelsen er de studerendes indsigt i og forståelse for de processer, der gør sig gældende som vilkår for uddannelsessektoren mellem de- og recentralisering. Der er tale om vilkår, der som noget nyt permanentgør udviklingspresset og som derfor stiller nye kompetencekrav til gymnasielæreren om at kunne arbejde med undervisningsudvikling i et organisatorisk aspekt, herunder at kunne lede dette udviklingsarbejde.
Didaktik
De studerende arbejder med og diskuterer didaktiske teorier og modeller. De arbejder med teorier, der adresserer spørgsmålet om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og facilitering af elevernes læring, og diskuterer teorierne i forhold til praksis i lærerteam og i undervisning.
Kritisk diskuteres
- Grundpositioner og -paradigmer vedrørende de didaktiske hovedspørgsmål – hvorfor, hvad, hvordan, hvem og hvornår.
- Forholdet mellem almendidaktik, fagdidaktik og samspilsdidaktik
- Udblik fra didaktik til læringsteori og dannelsesteori.
Projekt, projektledelse og organisation
Den studerende undervises i teori vedrørende gennemførelse og evaluering af udviklingsprojekter knyttet til undervisning i den konkrete, skoleorganisatoriske kontekst. Det omfatter kritisk diskussion af
- designs for projektstrukturering og –gennemførelse af udviklingsopgaver (projektledelse)
- designs, hvor man som led i et udviklingsprojekt på én gang intervenerer i og forholder sig forskende til definerede aktioner (aktionsforskning, aktionslæring)
- procesorienteret evaluering
- implementering og skoleorganisation
- ledelsesmæssige problemstillinger i ’flade organisationer’ (kollegial ledelse)
Professionsetiske problemstillinger ved skoleudvikling
Endelig skal den studerende kunne diskutere professionsetiske problemstillinger, der rejser sig som følge af et øget udviklingspres på den gymnasiale undervisning i feltet mellem dannelse, fag og organisatorisk nødvendighed, og relatere denne diskussion til konkrete udviklingsarbejder.
Undervisning og undervisningsomfang
Undervisningen består af forelæsninger, øvelser og de studerenes arbejde i grupper, hvor de blandt andet arbejder med eget udviklingsprojekt.
Der arbejdes med fem typer af litteratur i undervisningen:
Litteratur
- der beskriver gymnasiets forandrede styringsvirkelighed
- der adresserer de didaktiske grundspørgsmål, som sætter den studerende i stand til at præcisere problemstillingen for projektet og som knytter sig til de temaer, projektarbejdet rejser
- knyttet til pædagogiske undersøgelsesmetoder (observation, interviews, spørgeskemaundersøgelser, mv.)
- der diskuterer etiske problemstillinger i forbindelse med pædagogisk udvikling
- formidler teorier og teoridannelser om udviklingsprojekt, organisatorisk læring og kollegial ledelse forbundet hermed.
Til uddannelsen er knyttet et petitum på omkring 1000 sider, hvoraf mellem halvdelen og to tredjedele er fælleslæste tekster og resten er individuelt valgte tekster med reference til de enkelte projekter.
Undervisningen foregår på i alt fire 2-dages seminarer m. overnatning. Imellem de enkelte seminarer arbejder de studerende med eget projekt. I det tilfælde, den studerende vælger at afslutte forløbet med eksamen, arrangeres yderligere et to-dages skriveseminar med henblik på udarbejdelse af den beskrevne synopsis.
Uddannelsens didaktik
Undervisningen er i videst muligt omfang bygget op om de studerendes arbejde med eget udviklingsprojekt, som de har aftalt med skoleledelsen. Dette arbejde står centralt i såvel de didaktiske, projektteoretiske og professionsetiske diskussioner og indgår som en væsentlig faktor i litteraturvalget (fælleslitteratur og individuel litteratur). Udviklingsprojektet, hvis problembaggrund er formuleret sammen med den lokale skoleledelse, kan udspringe fra den enkelte lærers egen undervisning, fra indsatsområder på studieretnings- eller klasseteamniveau eller på skole og/eller sektoralt niveau.
Eksamen
Didaktisk Udviklingsledelse kan afsluttes med eksamen. Eksamensformen er en synopsis med mundtlig eksamen, der tematiserer et udviklingsprojekt med fokus på elevers læring i relation til organisationens kompetence og givne kvalitetskrav. Bestået eksamen udløser 15 ECTS, der kan anvendes i forbindelse med ansøgning om optagelse på Master i Gymnasiepædagogik. Der gives merit for 1. semester på didaktiklinjen eller 2. semester på ledelseslinjen.
For spørgsmål og henvendelser kontakt:
Sekretær, Bettina Ross: bettina.ross@sdu.dk