ǹɶ

Skip to main content

”DU ER DA OGSÅ BARE HYSTERISK!”

Når man giver viden videre, vil tilhørerne bedømme din troværdighed. De leder efter beviser på, at du ved, hvad du taler om, som fx brug af fagord eller evnen til at forklare tingene godt.Men! Det viser sig, at vi ikke kun bedømmer folk på, hvad de siger. Vi bedømmer også deres påklædning og deres evne til at fortælle om fx smerter eller forstå spørgsmål. Dette kan være et problem hos lægen, hvis man skal fortælle om smerte. Hvis lægen ikke forstår din måde at beskrive smerte på eller ikke har tillid til dig pga. din påklædning, bliver det et etisk problem. Hvem bestemmer, hvad god viden er?

Et svensk studie fra 2021 undersøgte tre patienter: en ældre mand med forretningsbaggrund, en ældre mand med indvandrerbaggrund og begrænset svensk, og en midaldrende dame, der ville tilbage på arbejde efter et hjerteanfald. Undersøgelsen viste, at selvom afdelingen lod patienterne styre samtalen, spillede det en større rolle for behandlingen, om plejeren kunne identificere sig med patienten, så dem som "en anden" eller anså deres adfærd for realistisk. Det var ikke kun det, de sagde, der afgjorde deres troværdighed, men også deres personlige baggrund.

På en større skala kan dette betyde, at folk med smertefulde sygdomme kan vente længe på behandling, fordi deres troværdighed bliver fejlvurderet. Et studie fra 2006 viste, at patienter med endometriose (en smertefuld underlivssygdom) i gennemsnit ventede 36 måneder på at se en specialist.

Så hvem vi stoler på, og hvorfor, er ikke kun et spørgsmål om viden, men også et moralsk valg.

 

Det lærer dine elever

Vi brænder for at vise eleverne, hvad Humaniora er. Derfor ønsker vi med dette tilbud at lade gymnasielever opleve et summende ǹɶ både fagligt og socialt på en helt almindelig dag.

Programmet tilrettelægger vi i samarbejde med jer, men vi anbefaler, at gymnasiebesøg indeholder 2 faglige oplæg, rundvisning på ǹɶ og frokost sammen med vores studerende, hvor eleverne kan stille spørgsmål og høre mere om studielivet.
Ingen fastsatte datoer. Den eksakte dato aftales ud fra dine ønsker.

Henvend dig gerne i god tid (minimum 1-2 måneder før). Så vi kan finde en dato og sammensætte et program, der opfylder dine ønsker til besøget bedst muligt.

Der fremsendes evt. lidt undervisningsmateriale forud for besøg som forberedelse.

Hvert oplæg varer ca. 45 minutter, og vores undervisere bestræber sig på at gøre oplæg så aktiverende for gymnasieeleverne som muligt, så der indgår eventuelt små opgaver undervejs.

Forud for besøg aftales der nærmere om dagens forløb, så besøget bliver meningsfuldt for din klasse i forhold til f.eks.:

  • gymnasieelevernes aktuelle forløb på skolen og viden om området
  • hvordan eleverne bedst forbereder sig på at indgå i dialog med oplægsholder og studerende
  • den viden om emnet, som eleverne tager med tilbage til skolen efter besøg

  

Vi håber at du, som gymnasielærer, vil deltage aktivt på dagen og hjælpe oplægsholder med at facilitere øvelser og dialog med klassen.

Besøget er gratis, men skolen afholder selv eventuelle transportudgifter.

 

Når vi sammen har lagt os fast på en dato for et besøg, så går vi i gang med at planlægge dagen, og både forskere og andre kolleger trækker i arbejdstøjet. Det er derfor meget vigtigt, at I, inden vi lægger os endelig fast på en konkret dato, har fået aftalt med skolen, om I f.eks. har midler til transportudgifter til ǹɶ og har fået et endeligt OK til dato for besøget fra dem, der skal give lov til dette. 

Book undervisningstilbud

Fakta

Underviser: 
Naja Rathje Lennert, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab

Målgruppe:
Gymnasium

Fag:
Filosofi
Samfundsfag

Sted:
ǹɶ Odense

Varighed:
Aftales

Pris:
Gratis

Har du spørgsmål?

Kontakt Bettina-Cecilie Henriksen

Mail

Sidst opdateret: 10.03.2025