糖果派对

Motivationen til at søge en ph.d.-uddannelse stammer ofte fra en lyst til at være med til at udvikle det juridiske fag inden for et specifikt område – og ofte også en nysgerrighed eller undren, der har været med til at vække denne lyst. Det kan være, at man har arbejdet inden for et felt, der har givet anledning til undren – eller det kan være, at man teoretisk er stødt på noget, der kunne være interessant at undersøge nærmere. Uanset motivationen skal ansøgningen være funderet i en nysgerrighed og et drive til at dykke ned i et specifikt juridisk emne. Man skal også være motiveret til at blive klogere og villig til at turde producere ny juridisk viden baseret på den forskning, som man foretager.

Når man søger et ph.d.-stilling inden for jura, skal man have en juridisk eller erhvervsjuridisk baggrund – men derudover skal man have lyst til at fordybe sig i et område i en treårig periode, hvor omdrejningspunktet for ens hverdag – ja, for hele ens dagligdag – bliver det forskningsfelt, som man dykker ned i. Nogle stillingsopslag er inden for et specifikt juridisk område. For de fleste ph.d.-opslag på Juridisk Institut gælder det dog, at man selv skal definere emnet for sin afhandling. Dette gør man i en såkaldt projektbeskrivelse, der er en meget væsentlig – og tidskrævende – del af ansøgningen til ph.d.-stillingen. Man må ikke undervurdere betydningen af projektbeskrivelsen – hverken i forhold til ansøgningen, hvor man jo skal overbevise ansættelsesudvalget om, at det er ens projekt, de skal vælge, eller i forhold til de efterfølgende tre år, hvor projektbeskrivelsen i høj grad er udgangspunktet for dit arbejde.

Det er en rigtig god idé at få sparring ift. sin projektbeskrivelse – kig eventuelt forbi instituttet eller kontakt ph.d.-koordinator Nina Legind, der vil formidle kontakt til en relevant forsker. 

Nogle gange kan man på forhånd have kontakt til en potentiel vejleder, men det er ikke et krav. Man får tildelt en intern vejleder, der bliver ens hovedvejleder, og en medvejleder, der f.eks. kan være en person udefra med særlig ekspertise inden for det område, som man gerne vil behandle. Disse personer vil man løbende have kontakt med i alle tre år – både ift. sparring, vejledning, konkrete problematikker osv. – men også ift. at få lavet en realistisk plan for de tre år. Planen skal beskrive de arbejdsforpligtelser, som man har på universitetet ( i form af undervisning, ph.d.-kurser og miljøskifte) og samtidig sikre, at man har en løbende progression i skriveprocessen, der gør, at man kommer godt i mål til tiden.

Ph.d.-forløbet står på fire ben: selve afhandlingen, undervisning, ph.d.-kurser og miljøskifte (udlandsophold). De fire elementer udgør fundamentet ift. at opbygge de nødvendige kompetencer for at kunne kalde sig forsker efter tre år.

Selve afhandlingen er omdrejningspunktet for ph.d.-uddannelsen. Man arbejder selvstændigt med et projekt, som er valgt ud fra egen interesse. I projektet anvendes én eller flere juridiske metoder, og det kan enten skrives som én samlet bog (monografi) eller som flere artikler, som publiceres i retsvidenskabelige tidsskrifter. Som en del af ph.d.-uddannelsen skal man gennemføre et såkaldt miljøskifte på et udenlandsk universitet (læs mere om miljøskifte nedenfor).

Som ph.d.-studerende skal man undervise på jura- eller erhvervsjurauddannelsen. Typisk underviser man i et fag, som ligger i kernen af det område, som man skriver sin afhandling inden for. Det afhænger dog af instituttets behov for at få dækket undervisningen på instituttets uddannelser. Som en del af undervisningsforpligtelsen er der typisk også eksamensarbejde, der består af udarbejdelse af eksamensopgaver og efterfølgende rettearbejde. Man har samtidig mulighed for at blive vejleder på bachelor- og kandidatopgaver.

De danske universiteter tilbyder en række ph.d.-kurser, som ph.d.-studerende fra hele landet kan deltage i. Alle kurser relaterer sig til ph.d.-uddannelsen og kan f.eks. handle om metode, retsteori eller udenlandsk retspraksis. I løbet af de tre år skal man opnå 30 ECTS-point (én kursusdag svarer cirka til ét ECTS-point) for at få styrket sine metodiske og retsvidenskabelige kompetencer.

Som ph.d.-studerende har man stor indflydelse på tilrettelæggelsen af sit eget arbejde. Arbejder man bedst om aftenen, er det ikke et krav, at man arbejder i tidsrummet 8-16. Derudover er det muligt at arbejde hjemmefra i et vist omfang.

At være ph.d.-studerende er ikke en fortsættelse af at være kandidatstuderende:

• Selvom stillingen indeholder ordet ”studerende”, modtager man løn under ansættelsen, har ret til ferie og barsel osv.
• Man har kolleger  og indgår i det hele taget som en del af Juridisk Institut.
• Man bliver en del af instituttets ph.d.-gruppe, som ofte mødes og organiserer både faglige og sociale arrangementer.
• Endelig bliver man en del af en forskningsgruppe, som kan bidrage med relevante input til ph.d.-projektet og -uddannelsen.

Miljøskifte (udlandsophold)

Undervejs på ph.d.-uddannelsen skal den ph.d.-studerende gennemføre et såkaldt miljøskifte (udlandsophold), hvor den studerende opholder sig på et universitet i udlandet.

På miljøskiftet er man tilknyttet en forsker fra det pågældende universitet, som fungerer som sparringspartner på ph.d.-afhandlingen. Man får desuden mulighed for at deltage i forskellige forskningsaktiviteter. Miljøskiftet bidrager således til at udvikle den ph.d.-studerendes faglige og personlige kvalifikationer og til at få det internationale perspektiv på såvel ph.d.-projektet som forskningsområdet generelt.

Opholdet varer som udgangspunkt mellem 3 og 6 måneder med mulighed for individuel tilpasning. Udlandsopholdet planlægges af den ph.d.-studerende i samarbejde med vejlederen, og det er typisk afhandlingens emne, der afgør, hvor det er relevant at tage på udlandsophold. Den ph.d.-studerende skal forud for opholdet søge midler hos forskellige fonde til at dække udgifterne (bolig, transport m.v.). Juridisk Institut dækker dog den ph.d.-studerendes egne udgifter til opholdet, hvis det ikke lykkes at opnå finansiering via fondansøgninger.

Ønsker man at tage sin familie med til udlandet, er det også muligt. Instituttet dækker dog ikke udgifter til familien, men opfordrer til at søge fonde til at dække disse.

Hvilke jobmuligheder har man med en ph.d.-grad?

Der er stor efterspørgsel på specialiseret viden i samfundet – både nationalt og internationalt – og en ph.d.-grad er netop et bevis på, at du er ekspert inden for et område. I løbet af en ph.d.-uddannelse bliver man højt specialiseret og  dermed kvalificeret til at varetage en lang række videnstunge job – både i universitetsverdenen og i den private og offentlige sektor.

Hvis man vælger at blive i universitetsverdenen efter at have opnået sin ph.d.-grad, kan man fortsætte som adjunkt. Som adjunkt er hovedarbejdsopgaverne at forske og undervise. Man kan også søge mod et videnstungt job i den private eller offentlige sektor (f.eks. som advokat eller specialist inden for sit forskningsområde).

Med andre ord: På ph.d.-uddannelsen videreudvikles kompetencer opnået på jurastudiet. Disse kompetencer kan anvendes i både specialist- og generaliststillinger, og derfor er man godt stillet med en ph.d.-grad, uanset hvilke karriereveje man vælger efterfølgende.

Hvad er udbyttet af en ph.d.-grad?

De tre år som ph.d.-studerende er intensive, men også meget lærerige og givende. Det føles som en milepæl at opnå graden, og det er et bevis på, at man nu er ”uddannet” forsker og har leveret forskning på højt internationalt niveau.

Ph.d.-forløbet er ikke en fortsættelse af studiet eller et meget langt speciale. Det er et job med ansvar for at gennemføre et interessant forskningsprojekt, hvor man undervejs får opbygget specialiseret viden og via ph.d.-kurser, udlandsophold og konferencer får opbygget et netværk inden for sit forskningsområde. Selvom et ph.d.-forløb indeholder meget selvstændigt arbejde, har man på Juridisk Institut mange gode kollegaer til faglig sparring om projektet, og det opbyggede netværk både inden for og uden for universitet giver et stort udbytte efterfølgende.

En ph.d.-uddannelse er en unik mulighed for at blive højt specialiseret inden for et retsområde. Det giver en faglig stolthed, når den viden, man har produceret som ph.d.-studerende, finder anvendelse i samfundet, f.eks. som grundlag for advokaters arbejde, som pensum på universitetsuddannelser eller som reference i en dom.*