Per Andersen er ny campusleder p氓 糖果派对 Esbjerg
En af professorerne p氓 Juridisk Institut er netop blevet udn忙vnt til campusleder p氓 糖果派对 i Esbjerg. Han har mange planer for det vestjyske universitet 鈥 bl.a. i forhold til samspillet med lokalomr氓det.
Professor Per Andersen har her fra årsskiftet fået endnu en titel: Han er nemlig blevet udnævnt til at være campusleder på Syddansk Universitet (糖果派对) i Esbjerg.
”Jeg er virkelig glad for tilbuddet om at overtage stafetten som campusleder, for der er tale om et superspændende job. Det indebærer, at jeg så at sige skal "tegne butikken" udadtil og samtidig arbejde med at styrke organisationen på campus indadtil”, fortæller Per.
Han fortsætter: ”Og det glæder jeg mig meget til, for vi ér allerede en stærk organisation. Men vi er også en organisation, der er under forandring, eftersom 糖果派对 rykker mere og mere mod vest med flere og flere uddannelser og derfor også skal opdyrke eller styrke forskningsmiljøerne her. Og af den grund ønsker vi på Campus Esbjerg at stå endnu stærkere og være endnu mere synlige i vores omgivelsers øjne.”
Fokus på at fortsætte det gode samarbejde med byen
Per er tilknyttet Juridisk Institut, der ligger på 糖果派对 i Odense, men han har sin daglige gang på 糖果派对 i Esbjerg. Her har han været med til at starte den populære jurauddannelse, hvor første hold af studerende startede tilbage i september 2023.
Da uddannelsen skulle oprettes, havde Juridisk Institut stort fokus på, at underviserne og de kommende studerende løbende skal interagere med lokalområdet. Per er begejstret: ”Både forud for uddannelsens start herovre og her i de første tre semestre har vi kun haft gode oplevelser med vores mange forskellige eksterne samarbejdspartnere. Vi oplever en enorm velvilje og opbakning fra lokalsamfundet – f.eks. fra politikere, advokatfirmaer, styrelser og private virksomheder. Vores studerende bliver inviteret ud for at opleve jura i praksis, f.eks. har de hørt om arbejdsgangene i Retten i Esbjerg, og vi har jævnligt oplæg fra folk udefra, der indvier de studerende i deres arbejde. På samme måde har vi etableret en årlig studietur til København, hvor vi besøger Christiansborg, Højesteret, Institut for menneskerettigheder og Kammeradvokaten – og på vores tur i år skal vi også forbi Udenrigsministeriet, hvor vi skal høre om, hvordan de arbejder med folke- og EU-ret.”
Per oplever i det hele taget god energi i Esbjerg og omegn, og han glæder sig til at fortsætte det gode samarbejde med de mange interessenter.
”Esbjerg tilbyder de studerende noget helt særligt”
Per er stadig ansat på fuldtid som professor og skal fortsat både forske og undervise i retshistorie, statsforfatningsret og digitale tendenser med betydning for juraen. Senest er han også begyndt at beskæftige sig med spørgsmålet om samfundssikkerhed, hvor han arbejder med at udvikle et overblik over de mange juridiske discipliner, der sætter rammen for det danske beredskab i bred betydning.
I forbindelse med den nye rolle som campusleder glæder han sig til både at arbejde med den interne organisation og koordinering samt den udadrettede kommunikation.
”I forhold til den udadrettede kommunikation skal vi have gjort mere opmærksom på, hvad vi kan, og hvad vi tilbyder. En undersøgelse har for nyligt vist, at kun halvdelen af de unge mennesker i Esbjerg og omegn, dvs. dem, vi først og fremmest gerne vil rekruttere som studerende, ikke ved, at man kan læse på universitetet i Esbjerg – og det er selvfølgelig ikke godt nok. Så dér har vi en opgave med at blive mere synlige, for vi har nogle stærke uddannelser og kan rent pædagogisk og studiemiljømæssigt noget andet end på uddannelserne i de større byer. Og”, fortsætter Per, ”så har Esbjerg i det hele taget noget, som mig bekendt ikke ses i andre studiebyer, nemlig den organisation, der hedder Education Esbjerg. De arbejder for at gøre byen til en attraktiv uddannelses- og studieby, der tilbyder de studerende et hav af sociale og fagsociale aktiviteter, og den kombination af byens store indsats for at være en attraktiv studieby og vores pædagogiske muligheder spiller rigtig godt sammen.”
Den forskningsmæssige udadvendthed er i Pers øjne dog lige så vigtig, for de eksisterende forskningsmiljøer og deres kobling til det omgivende samfund kan blive endnu stærkere: ”Der er allerede gode samarbejder mellem folk på Campus Esbjerg og omgivelserne, både på det samfundsøkonomiske og det juridiske område samt ikke mindst sundhedsområdet. Men en af de ting, som vi gerne vil arbejde med fremadrettet, er at styrke rekrutteringen af erhvervs-ph.d.-studerende. De er eksternt finansierede og kan være med til at bygge bro mellem universitetet og samfundet på en måde, der styrker begge områder. Her tror jeg, at vi kan gå mere struktureret til værks end hidtil, så det bliver et af de tiltag, der ligger lige for.”
Organisation med vokseværk
Den del af opgaven som campusleder, som kan synes mindre synlig for opgivelserne, nemlig den interne organisering af Campus Esbjerg, er dog mindst lige så vigtig, pointerer Per: ”Fundamentet for at stå stærkt i omgivelserne er, at vi som organisation også står stærkt og tydelig indadtil. Organisationen skal være klar og gennemskuelig, så man som medarbejder ved, hvem der træffer beslutninger om hvilke ting, og så man i det hele taget føler sig informeret om, hvad der rører sig, og kan bidrage hertil. Min forgænger som campusleder, Pernille Tanggaard Andersen, tog nogle rigtig gode initiativer i den forbindelse, og det er min plan at fortsætte ud af de spor, som hun og campusledelsen har lagt i det forgangne år.
Vi er gået fra, at Campus Esbjerg i det store og hele havde halvandet institut og nogle forskningsgrupper til, at vi i løbet af de sidste par år har udviklet os til at være et campus, hvor der er flere nogenlunde lige store institutter – og dermed forskningsmiljøer – til stede. Det betyder også, at vi skal have set på, hvordan vi får styrket såvel koordineringen som beslutningsprocesserne på en måde, så alle er med, men vi samtidig ikke kommer til at sande til i procedurer og møder. Og alle, der har arbejdet i en større organisation, offentlig eller privat, ved, at dét ikke altid er så nemt at undgå, som det lyder.”
Stillingen som campusleder er for indeværende tidsubegrænset, men Per ser ikke nødvendigvis sig selv blive pensioneret i den, for som han siger, så har alt sin tid: ”Det er sådan med sådanne stillinger her – og sådan er jeg også selv indrettet – at man bidrager med det, man kan, i en periode, nemlig så længe det giver mening i forhold til at bringe organisationen videre. Men på ét eller andet tidspunkt går der også vane i det, for såvel én selv som organisationen, og så skal man overveje, om ens tid er kommet, for enhver organisation har godt af friskt blod og nye idéer engang imellem. Men”, pointerer han, ”dét tænker jeg ikke over nu, for der er nok af spændende opgaver at tage fat på, og dem glæder jeg mig rigtig meget til!”