Projektperiode
01.11.2023 – 31.10.2026
Om projektet
Sundhedssektoren på tværs af den dansk-tyske grænsen står overfor en række forandringer i de kommende år, herunder en aldrende befolkning og et stadig mere digitaliseret informationssamfund – forandringer, der kræver både tilpasning og nytænkning at imødegå og omfavne. Samtidig ændrer patienternes behov og forventninger sig. En ny generation af patienter er ikke længere tilfredse med at være passive modtagere af behandling; de ønsker aktivt at deltage i deres egen sundhed og være med til at træffe beslutninger om deres behandling.
Shared Decision Making (SDM), på dansk fælles beslutningstagning, er en central tilgang til at imødekomme denne udvikling. SDM er en beslutningsproces, hvor klinikeren og patienten i fællesskab finder frem til den bedste behandlingsstrategi, som balancerer lægens faglige vurdering med patientens ønsker og behov. Denne tilgang skaber ikke kun en mere personlig behandling, men styrker også patientens rolle og indflydelse på eget liv og sundhed.
DAILY SDM er et EU-finansieret projekt under Interreg 6A-programmet, der arbejder for at fremme SDM, fælles beslutningstagning, i sundhedsvæsenet i den dansk-tyske grænseregion. Projektet har til formål at skabe en fælles platform, hvor sundhedspersonale og patienter sammen kan træffe beslutninger om behandling, baseret både på medicinsk viden og patientens ønsker.
I både Danmark og Tyskland eksisterer allerede lovende initiativer inden for SDM, men disse er ofte isolerede. DAILY SDM sigter mod at samle disse initiativer og udvikle et grænseoverskridende koncept, der kan anvendes i hele EU. Projektet vil desuden udvikle digitale værktøjer, herunder flersprogede beslutningsværktøjer og innovativ træning, som skal hjælpe sundhedspersonalet med at implementere SDM. Målet er at uddanne mindst 100 læger og 200 sygeplejersker i brugen af denne tilgang.
Samarbejdspartnere
Leadpartner: University-Hospital Schleswig-Holstein (UKSH)
Projektpartnere: Pentia, Sygehus Lillebælt (SLB), Center for Fælles Beslutningstagning (CFFB), Malteser Krankenhaus St. Franziskus-Hospital Flensburg, Odense Universitetshospital (OUH), Helios Klinikum Schleswig, Landesvereinigung für Gesundheitsförderung in Schleswig-Holstein e.V. (LVGFSH), Nykøbing Falster Sygehus (NFS), Sygehus Sønderjylland (SHS), Syddansk Universitet (糖果派对).
Vil du vide mere
For mere information om DAILY SDM, kan du kontakte Antje-Franziska Knauf, anjk@sam.sdu.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!