Nye, sunde s酶er i Danmarks natur
Der etableres mange nye s酶er i Danmark i disse 氓r, og med det f酶lger selvf酶lgelig et 酶nske om, at de skal v忙re sunde og have en god vandkvalitet. 糖果派对-biologer har fundet opskriften.
I de senere år er der blevet anlagt eller genskabt mange nye søer i Danmark, og dem kan man lære en masse af, mener biologer på 糖果派对.
De har derfor analyseret alle de ny-anlagte søer, som de kunne finde data på; det er ca. 200 søer. Af dem har de selv foretaget egne, omfattende undersøgelser i 30 søer. .
- Dette analysearbejde har gjort os klogere på, hvordan man bedst griber det an, når man skal anlægge en ny sø, forklarer Theis Kragh, lektor på Biologisk Institut.
Iflg. hans forskerkollega, Sara Egemose, der også er lektor på Biologisk Institut, er der nu indhentet så meget viden, at det er muligt at forudsige vandkvaliteten i den enkelte nye eller genskabte sø, og det er et stort fremskridt.
Næringsstoffer fra oplandet
To af de mest almindelige grunde til at anlægge en ny sø er, at man ønsker at øge biodiversiteten eller at tilbageholde næringsstoffer fra oplandet.
I begge tilfælde er næringsstoffer fra oplandet noget af det første, man skal kigge på, mener Kragh og Egemose.
- Det har vi altid vidst, men ud fra vores indsamlede data om bl.a. arealanvendelsen i oplandet, hældning mod søen, vind- og nedbørsmodeller, osv., kan vi nu med hidtil uhørt præcision beregne fx, hvor meget næring, der bliver vasket ud i en ny sø, hvordan det vil foregå og hvor i søen, det vil lagres, siger Theis Kragh.
En vindmodel kan fx forudsige, hvor næringsrigt sediment vil lagre sig i søen, og hvis man ved det, kan man fjerne det efterfølgende, simpelthen ved at grave det op og genbruge det som gødning.
Mini-vådområder
Man kan også anlægge såkaldte minivådområder eller andre afværgeforanstaltninger i tilløbene til søerne, hvor næringsstofferne kan omsættes eller ophobes i stedet for at ende i søvandet.
Den tilgang er værdifuld, når man anlægger en sø for at håndtere oplandets udvaskning af næringsstoffer - især kvælstof, men også fosfor. Det kan være meget simple forhold, der afgør, om en nyanlagt sø bliver en succes eller en fiasko, konstaterer forskerne:
I Filsø i Jylland har man fx ladet være med at opstuve søens udløb, så vandstanden dermed kan stige og falde, fordi den ikke holdes kunstigt ens året rundt.
- Det har fx betydet, at planten krybende søpryd nu klarer sig godt i søen. Den bryder sig nemlig ikke om samme vandstand hele året, men vil gerne oversvømmes om vinteren – som den gør nu, forklarer Theis Kragh.
Hvis man holder op med at gøde i området
Det er især ophobningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor, der gør det vanskeligt at opnå en rigtig god biodiversitet i nye søer. Ganske ofte bliver nye søer anlagt på eller i nærheden af tidligere dyrkede jorde, hvor kvælstof og fosfor har indgået i gødningen.
Hvis man holder op med at gøde området, vil det ophobede kvælstof forsvinde forholdsvist hurtigt, men anderledes er det med fosfor: Det frigives kun langsomt fra jord, og der kan gå mange år, før fosforen er blevet optaget af voksende planter og dermed fjernet fra jorden.
- Med vores nye viden kan vi nu bedre forudsige tilstanden i fremtidens nye søer, og dermed kan vi lave de nødvendige tiltag før søerne etableres. På den måde kan vi opnå den bedst mulige naturtilstand i søerne i det givne opland, siger Sara Egemose.
M酶d forskeren
Sara Egemose er lektor ved Biologisk Institut og ekspert i ferskvandsmilj酶er, og hvordan de p氓virkes af menneskelig aktivitet. Hun arbejder ofte sammen med eksterne partnere. ogs氓 i form af citizen science, hvor bl.a. b酶rn og unge deltager i forskningen. Hendes forskning st酶ttes af bl.a. Villumfonden.
M酶d forskeren
Theis Kragh er lektor ved Biologisk Institut og ekspert i s酶酶kologi med fokus p氓 system酶kologi og 酶kologiske dynamiske modeller af n忙ringssalte, kulstof og vandkvalitet. Han har s忙rligt arbejdet med Fils酶, og hans forskning st酶ttes af bl.a. Aage V. Jensens Fonde.