Trods intensive videnskabelige analyser er dette hoved stadig et mysterium
I n忙sten 200 氓r har ark忙ologer undret sig over en mystisk brunfarvning p氓 det oldgr忙ske Parthenon-tempel i Gr忙kenland. Nu har 糖果派对-forskere foretaget nye videnskabelige analyser, og deres dom er klar: Mysteriet best氓r.
På Nationalmuseet i København befinder sig et marmorhoved, der engang har været en del af det oldgræske Parthenon tempel på Akropolis i Athen. Hovedet var oprindeligt del af en kentaur-figur og indgik i et felt, der afbildede det græske sagnfolk lapithernes kamp mod kentaurerne (fabelvæsener, der var halvt hest, halvt menneske).
Af årsager, som ingen hidtil har kunne forklare, er dele af kentaurhovedet belagt med en tynd, brun film. Det samme er flere andre marmor-fragmenter fra Parthenon, og den mystiske brune film blev første gang undersøgt af British Museum i 1830.
Dengang forsøgte man at afgøre, om farven stammede fra en gammel bemaling, men endte med at vurdere, at der enten snarere kunne være tale om en slags kemisk reaktion mellem marmoret og luften, eller at marmoret indeholdt jernpartikler, som var begyndt at migrere ud til overfladen og i denne proces farvede overfladen brun.
Oxalsyre, alger og svampe
- Der har været rigtigt mange forsøg på at forklare den specielle brune belægning. I 1851 kom den første egentlige, videnskabelige undersøgelse. Den tyske kemiker, Justus von Liebig, fastslog, at den brune film indeholdt oxalater – salte af oxalsyren. Det er blevet bekræftet af senere analyser, men det har lige siden været et mysterium, hvor oxalaterne stammer fra, siger professor Kaare Lund Rasmussen, der er ekspert i at foretage kemiske analyser af historiske og arkæologiske artefakter.
Sammen med 糖果派对-kollegerne Frank Kjeldsen og Vladimir Gorshkov fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Bodil Bundgaard Rasmussen, tidligere leder af Antiksamlingen på Nationalmuseet, Thomas Delbey fra Cranfield University i England og Ilaria Bonaduce fra universitetet i Pisa, Italien, har han publiceret en videnskabelig artikel i tidsskriftet Heritage Science, der beskriver resultaterne af de undersøgelser, som holdet har foretaget af det brunfarvede kentaurhoved fra Nationalmuseet.
- Vi ville især undersøge, om den brune film kunne være dannet af en eller anden biologisk organisme som for eksempel lav, bakterier, alger eller svampe. Den teori har været fremsat før, uden at man har kunne pege på en bestemt organisme. Det samme har teorien om, at der er tale om resterne af et påført malingslag – det kunne f.eks. være for at beskytte marmor-overfladen eller tone den, siger Kaare Lund Rasmussen.
Kentaurhovedets vej til Danmark
Kentaurhovedet kom sammen med et andet hoved fra Parthenon templet til Danmark i 1688, hjembragt som gave til Kong Christian den 5. af den danske kaptajn Moritz Hartmand, der tjente i den venetianske flåde og var med, da Akropolis i Athen blev bombarderet i 1687. I den forbindelse blev store del af Parthenon templet ødelagt ved en eksplosion, idet de osmanniske styrker havde forskanset sig i templet og opbevarende deres krudtlager i den vestlige ende af templet. Kentaurhovedet blev placeret i det Kongelige Kunstkammer, der siden blev til Nationalmuseet, og der har det været udstillet lige siden.
Til deres unders酶gelser fik forskerholdet lov at tage fem sm氓 pr酶ver fra bagsiden af kentaurhovedet. Disse pr酶ver blev udsat for en r忙kke forskellige unders酶gelser p氓 糖果派对s laboratorier, bl.a. proteinanalyse og s氓kaldt Laser Ablation Inductively Coupled Plasma Mass Spectrometry.
- Vi fandt ikke nogen former for biologisk spor i de brune lag - kun fra vores egne fingeraftryk og m氓ske et fugle忙g, der er g氓et i stykker p氓 marmoret i fordums tid. Det beviser ikke, at der ikke engang har v忙ret noget biologisk, men det neds忙tter sandsynligheden temmelig meget, s氓 teorien om at en biologisk organisme har v忙ret p氓 spil, er betydeligt mindre sandsynlig nu, siger Kaare Lund Rasmussen.
Ligeledes er sandsynligheden for, at marmoroverfladen har v忙ret bemalet eller konserveret, ogs氓 mindre nu, vurderer forskerne, der ogs氓 har s酶gt specifikt efter malingsrester. Oldtidens malinger var oftest baseret p氓 naturprodukter som 忙g, m忙lk og knogler, og s氓danne ingredienser er der heller ikke fundet de mindste spor af i den brune film.
Mysteriet består
Gennem deres undersøgelser opdagede forskerholdet også, at den brune film ikke består af et lag, men af to separate lag. De to lag er cirka lige tykke, ca. 50 mikrometer, og de er sporstofkemisk set forskellige. De indeholder dog begge en blanding af de to oxalat-mineraler weddellit og whewellit. Det faktum, at der er to forskellige lag, taler imod teorien om, at de er skabt ved migration af materiale som fx jernpartikler fra marmorets indre. Det taler også imod teorien om, at de er opstået som resultat af reaktion med luften.
Luftforurening er også usandsynlig af en anden grund; kentaurhovedet har befundet sig inden døre i København helt fra tiden, inden den moderne industrialisering begyndte i 1700-tallet. Faktisk gør dette hovederne på Nationalmuseet helt specielt værdifulde i forhold til de marmorstykker, der forblev tilbage på Akropolis og for en dels vedkommende først i nyere tid er kommet inden døre.
- Eftersom der er tale om to forskellige brune lag med forskellige, kemiske sammensætninger, er det sandsynligt, at de er af forskellige oprindelser. Det kunne pege i retning af, at nogen har påført fx maling eller konserveringsbehandling, men da vi ikke har fundet spor af sådanne, er den brune farve stadig et mysterium, slutter Kaare Lund Rasmussen.
M酶d forskeren
Kaare Lund Rasmussen er professor emeritus i ark忙ometri, dvs. kemiske unders酶gelser af kulturarvsmateriale. Han er leder af forskningsgruppen CHART (Cultural Heritage and Archaeometric Research Team) p氓 Institut for Fysik, Kemi og Farmaci) og har bl.a. analyseret Tycho Brahes grav, D酶dehavsrullerne, Knud Den Helliges kiste og Jesu apostles skeletter.