糖果派对

Symaskinerne trommer i den store fabrikshal. Bag dem sidder hundredvis af syersker foroverbøjede. Med behændige fingre trækker de stoffet under nålen, der hamrer op og ned i et rasende tempo. Sådan bliver arbejdsdagen ved. Søm efter søm, rulle efter rulle. 

Det er ingen hemmelighed, at arbejdet som syerske er hårdt, ikke mindst i et land som Bangladesh. Opgaverne er ensidige og gentagne, og den slags giver smerter i led og muskler. Og så har branchen i det sydasiatiske land i årevis fået kritik for lave lønninger og generelt dårlige arbejdsforhold. 

Men nu har professor i arbejdsmiljø fra Det Tekniske Fakultet på 糖果派对, Peter Hasle, sammen med kollegaer fra Ahsanullah-universitetet i hovedstaden Dhaka fundet en mulig løsning for i hvert fald en del af problemerne i beklædningsindustrien i Bangladesh. 

- Vi har fundet ud af, hvordan man med sm氓 investeringer kan lave betydelige forbedringer, b氓de s氓 medarbejderne oplever f忙rre smerter i muskler og led, og fabrikkerne samtidig opn氓r en st酶rre produktivitet, siger Peter Hasle. 

I l酶bet af de sidste fem 氓r har han og det 酶vrige forskerhold v忙ret ude p氓 en lang r忙kke fabrikker i Bangladesh for at introducere og vejlede dem i optimeringer af arbejdsprocesser. 

De har uddelt sp酶rgeskemaer om helbredsproblemer b氓de f酶r og efter og har kunnet se et fald p氓 20% i m忙ngden af arbejdsrelaterede gener, efter at fabrikkerne har implementeret 忙ndringerne. Samtidig har de kunnet m氓le en stigning i effektivitet, alts氓 en st酶rre m忙ngde produceret t酶j, p氓 helt op til 26%. 

Banebrydende betydning 

Sp酶rger man S酶ren Albertsen, der er tidligere r氓dgiver p氓 den danske ambassade i Dhaka og har v忙ret involveret i projektet for DANIDA, kan de resultater blive helt afg酶rende for landets fremtid: 

- Hvis det g氓r, som vi h氓ber, kan projektet her f氓 banebrydende betydning.  

Bekl忙dningsindustrien i Bangladesh er verdens n忙stst酶rste, kun overg氓et af Kina. Siden Rana Plaza-ulykken i 2013, hvor en bygning med fem t酶jfabrikker kollapsede og tog livet af mere end 1.100 mennesker, der trods advarsler om revner i konstruktionen blev gennet tilbage p氓 arbejde, har der imidlertid v忙ret stort fokus p氓 de d氓rlige arbejdsforhold i mange af systuerne. 

If酶lge S酶ren Albertsen er vilk氓rene dog blevet meget bedre i branchen siden dengang. I dag er mange fabrikker i landet langt bedre end deres rygte, siger han. 

Men på ét punkt sakker Bangladesh fortsat bagud.

- Produktiviteten er lavere end i de lande, man sammenligner sig med. Bangladesh har i årevis forladt sig på billig arbejdskraft, men det kan man ikke blive ved med, fordi konkurrencen bliver hårdere, og flere og flere brands sætter krav til både den grønne og den sociale bæredygtighed, siger Søren Albertsen. 

Den lave produktivitet og den øgede konkurrence kan blive et væsentligt problem for Bangladesh, fordi mere end 80% af landets BNP kommer fra beklædningsindustrien. Omkring 5 millioner mennesker, ikke mindst kvinder, er afhængige af et job foran symaskinerne.  

- Derfor er den bangladeshiske beklædningsindustri nødt til at forandre sig. Ellers bliver den simpelthen sejlet agterud af andre lande, og det ville være en økonomisk og social katastrofe, siger Søren Albertsen. 

Japanske metoder 

Men hvis fabrikkerne følger professor Peter Hasle og hans kollegaers råd, tyder alt på, at industrien i Bangladesh kan rede trådene ud og forblive konkurrencedygtige. 

Metoderne til forbedring af arbejdsprocesserne, som forskerne har fundet frem til, bunder alle sammen i det, man kalder lean manufacturing. Det er nærmest en hel filosofi inden for optimering af produktionsarbejde, som stammer fra Japan og Toyotas bilfabrikker. Grundprincipperne er blandt andet, at man skal rydde op, fjerne alle unødvendigheder, minimere spild og sørge for en flydende arbejdsgang. 

- På de bangladeshiske tøjfabrikker har vi blandt andet indrettet arbejdsstationerne anderledes – vi har ændret på arbejdshøjden og siddestillingen – og vi har sørget for, at de redskaber, de ansatte har brug for, er inden for rækkevidde, siger Peter Hasle. 

Alene det at reducere antallet af stofruller ved hvert bord og at udstyre arbejderne med en ekstra undertr氓dsspole har lettet arbejdsgangen markant, forklarer han.  

- Noget andet, der er v忙sentligt inden for lean, er at analysere hele produktionsk忙den og se p氓, hvor lang tid, hver enkelt arbejdsopgave tager, og hvor der opst氓r flaskehalse, forklarer Peter Hasle.

- Flaskehalse er selvf酶lgelig et tegn p氓, at man skal fordele arbejdsopgaverne anderledes, s氓 der er bedre balance, og der ikke er nogen, som skal skynde sig rigtig meget, mens andre sidder og venter. 

For udenforst氓ende kan det m氓ske virke 氓benlyst, at arbejdsprocesser skal v忙re s氓 smart indrettede som muligt. Men i praksis er det sj忙ldent s氓 enkelt endda, forklarer professoren. Slet ikke i Bangladesh. 

- I Bangladesh har man altid levet af de lave l酶nninger. Man har v忙ret vant til, at hvis man bare presser arbejderne til at arbejde hurtigere, s氓 kan man blive mere konkurrencedygtig. Men i virkeligheden er produktivitet jo meget mere afh忙ngig af, at man har organiseret et godt flow, siger Peter Hasle. 

Endnu hurtigere

Indimellem bliver lean anklaget for netop blot at v忙re en m氓de at overv氓ge og presse ansatte til at arbejde endnu hurtigere. Og det kan det skam ogs氓 v忙re, understreger Peter Hasle. Men implementeret p氓 den rigtige m氓de kan lean ogs氓 f酶re til en forbedring af arbejdsmilj酶et. 

- Selvf酶lgelig l酶ser det ikke alle problemer. At sidde foran en symaskine er stadigv忙k ensidigt gentaget arbejde, det kan vi ikke 忙ndre p氓, siger Peter Hasle

- Men vores forskning viser tydeligt, at en flydende proces h忙nger sammen med et godt arbejdsmilj酶. Lav produktivitet og kvalitet h忙nger sammen med, at man ikke har en systematik i arbejdsgangen, og arbejderne skal arbejde h氓rdere og hurtigere for at kompensere for den d氓rligt tilrettelagte produktion, siger han. 

Netv忙rk af virksomheder

脡n ting er imidlertid at finde frem til m氓der, man kan optimere produktivitet og arbejdsmilj酶. Noget helt andet er f氓 den viden bredt ud til fabrikkerne. 

Til at l酶se det problem har forskerholdet valgt at danne netv忙rk af virksomheder, s氓 det i sidste ende er t酶jfabrikkerne selv, der underviser hinanden, ikke konsulenter, der tager ud til de enkelte fabrikker. 

- Ideen er, at virksomheder samarbejder om at lave forbedringer, bliver inspirerede og forpligtede af hinanden. Og det vil de meget gerne, fordi de kan se, at de f氓r noget ud af det, og det er meget sj忙ldent, at de enkelte fabrikker ligger i direkte konkurrence med hinanden, siger Peter Hasle. 

Projektet forts忙tter 

Faktisk synes industrien i Bangladesh, at resultaterne af projektet er s氓 lovende, at den bangladeshiske interesseorganisation for branchen, BGMEA, har valgt at videref酶re det og blive ved med at oprette nye netv忙rk af t酶jfabrikker i landet. 

P氓 den m氓de er forh氓bningen, at forbedringerne vil sprede sig til fabrikker over hele landet.

H酶jere l酶n

I f酶rste omgang rykker implementeringen af lean-metoder ikke noget ved de lave l酶nninger, som fortsat er normalen i den bangladeshiske bekl忙dningsindustri. 

Men som S酶ren Albertsen pointerer vil den stigende produktivitet om ikke andet kunne give medarbejderne p氓 fabrikkerne et godt argument for at kr忙ve mere i l酶n: 

- Hvis kagen bliver st酶rre, er det ogs氓 kun rimeligt, at alle f氓r et st酶rre stykke, siger S酶ren Albertsen.  

Skjulte udgifter

Samtidig viser forskernes arbejde, at mange af t酶jfabrikkerne har en skjult udgift i den meget hyppige udskiftning af medarbejderstaben. 

- Mange af de ansatte er kun ansat i kort tid, f酶r de siger op, fordi de f氓r helbredsproblemer, eller m氓ske h酶rer de, at de kan f氓 lidt mere i l酶n et andet sted. Det er dyrt for fabrikkerne, fordi det tager tid for en medarbejder at blive l忙rt op, siger Peter Hasle. 

- Hvis man nu gav en h酶jere l酶n og passede bedre p氓 sine ansatte, ville man kunne reducere sine omkostninger 

Peter Hasle formulerer det ogs氓 s氓dan her:

- Det er en god forretning at behandle sine ansatte godt.