糖果派对

Det er et spørgsmål, der dukker op med jævne mellemrum i medierne. Det er også et spørgsmål, som rigtig mange gerne vil kloge sig på. 

Men hvad siger de forskere, der rent faktisk arbejder med robotter og kunstig intelligens hver eneste dag, til hele diskussionen om automatisering og arbejdsmarked? 

Bliv klogere her. 

Robotterne er her allerede

Det første, de siger, er ja. Robotterne kommer til at stjæle vores arbejde. Faktisk har de allerede gjort det i stor stil. 

Ikke mindst på fabrikkerne har industrirobotter siden 1960’erne gjort deres indtog. Det har ført til en øget produktion, men ifølge har det også medført, at f.eks. i USA er 400.000 jobs i den industrielle produktion blevet overtaget af robotter. 

Også i dagligdagen uden for produktionshallerne har teknologien for længst automatiseret en masse gøremål, også selv om vi måske ikke tænker over det. 

Det siger Alf Rehn, der er professor på Institut for Teknologi og Innovation.

- Hvis du bor i København og kører metro, kører du dybest set rundt i en stor robot. Den kører som bekendt automatisk, så det at styre toget er et stykke arbejde, som nu er blevet erstattet. Selvfølgelig sidder der stadigvæk nogen et sted og holder øje med, at alt går, som det skal, men det er meget færre, end hvis der skulle være en lokomotivfører i hvert enkelt tog, lyder det fra Alf Rehn. 

- Hvis du har en opvaskemaskine derhjemme, har du også en slags robot, som tager sig af din opvask. Der er utallige af den slags eksempler. 

Nogle vil måske indvende, at det er en meget bred definition af robotter, men Alf Rehns pointe er, at robotternes – eller, om man vil, maskinernes – overtagelse af vores arbejde allerede er i fuld gang. Den ser bare ikke altid så spektakulær ud som i science fiction-filmene. 

Ingen panik 

Der er dog ikke grund til at gå i panik, lyder det fra forskerne. Først og fremmest fordi robotterne måske nok vil erstatte nogle jobs, men langtfra alle. 

- Robotter er rigtig gode til nogle ting, men der er stadigvæk meget, de ikke kan, og ikke vil kunne i mange år frem, siger Norbert Krüger, professor i robotteknologi på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. 

Norbert Krüger fortsætter: 

- Der er to helt store udfordringer i robotteknologien lige nu. Det ene er intelligens. Det er en filosofisk diskussion, for hvad er intelligens? Men det er også et teknisk problem, for hvordan får man robotterne til faktisk at ”tænke” selv? Det er en pågående diskussion, om f.eks. chatbots faktisk kan "tænke", eller om de bare lærer ting udenad, baseret på deres utrolig store database, siger han.

- Og den anden udfordring er finmotorik eller fingerfærdighed. Det er også meget svært for robotter. Derfor siger jeg altid til min søn, at hvis han vil have et fremtidssikret job, skal han blive frisør, for der vil gå rigtig mange år, før en robot ville kunne gøre det, en frisør kan. 

Robotter som kollegaer

Alf Rehn påpeger, at robotterne ofte kun vil overtage dele af vores arbejde, f.eks. det mest tunge eller slidsomme. Snarere end at se dem som konkurrenter, bør vi altså vænne os til at se dem som værktøjer eller kollegaer ligefrem, der gør vores arbejdsdag nemmere. 

- Det er mange år, siden vi fik støvsugerrobotten, men den har jo ikke gjort den manuelle støvsuger overflødig. Den er vi stadigvæk nødt til at bruge, hvis vi skal støvsuge krummer fra sofaen eller komme helt ind i hjørnerne, siger Alf Rehn. 

- Sådan er det tit med teknologiske forandringer. De kommer langsommere, og det er meget mere rodet, end vi regner med. Gamle og nye teknologier eksisterer ofte side om side i mange år. Der vil altså både være brug for rengøringsrobotter og rengøringspersonale i fremtiden. Vi kommer både til at se menneskelige chauffører i transportbranchen og flere automatiserede løsninger, siger han. 

Også Norbert Krüger er overbevist om, at der i fremtiden vil være masser af gode, meningsfulde jobs for os mennesker. Både allerede kendte jobs, men også helt nye typer af jobs. For mange vil det måske kræve efteruddannelse eller omskoling, og derfor bliver det afgørende, at man kan omstille sig, siger professoren. 

- Robotterne vil overtage en del de trivielle, gentagende arbejdsopgaver. Men spørgsmålet er, om det ikke i vid udstrækning er opgaver, vi mennesker godt vil give fra os?, siger Norbert Krüger. 

Der vil også være en del jobfunktioner, hvor samfundet måske ikke vil tillade, at robotter helt tager over. Det kunne f.eks. være sygeplejerske- og sosu-stillinger inden for sundheds- og plejesektoren. Det håber forskerne i hvert fald. 

- Hvis ikke man etisk beslutter sig for at modvirke det, er risikoen, at man får en “industrialiseret” og umenneskelig ældrepleje. Og det, tror jeg, er de færreste interesserede i, mener Norbert Krüger. 

Det handler om penge 

I Danmark viser flere undersøgelser da også, at automatisering og robotter ikke fjerner arbejde, men faktisk skaber flere jobs, øger medarbejdernes løn og i det hele taget gøre landet rigere. F.eks. udgav konsulentbureauet McKinsey og Aarhus Universitet . 

Men spørger man Dylan Cawthorne, der er lektor i droneteknologi og bl.a. forsker i teknologi og etik, er der grund til at være en anelse mere skeptisk overfor udviklingen. 

For det er langt fra sikkert, at det vil fortsætte sådan, siger han, og i andre lande end Danmark, ikke mindst i udviklingslandene, kan situationen se helt anderledes ud. 

- Helt generelt bliver os, der laver robotterne og automatiseringerne, sjældent hyret af medarbejderne. Vi bliver hyret af virksomhedsejerne, og de er først og fremmest interesserede i at tjene flere penge. Så vi laver ikke nødvendigvis de løsninger, der kommer medarbejderne til gavn, siger Dylan Cawthorne. 

Han nævner scan-selv-kasserne i supermarkederne som et godt eksempel. 

- Det forsøger man at sælge som en teknologi, der gør indkøb nemmere, men for hvem? Man har kunnet spare nogle kassemedarbejdere væk, og dem, der er tilbage, har nu mere travlt, fordi de både skal passe de traditionelle kasser og selvbetjeningskasserne. Man lægger også arbejde over på kunden, som selv skal scanne varerne. 

Dylan Cawthorne medgiver, at der kan være eksempler på det modsatte, men ifølge ham er det generelle billede dette: Virksomheder gør, hvad der bedst kan betale sig, ikke hvad der er bedst for de ansatte eller for os forbrugere. 

- Allerede nu ser man eksempler på, at det nærmest er menneskene, som bliver til robotter. Amazon er f.eks. fuldstændig algoritmisk drevet, og som ansat bliver man konstant målt på sin effektivitet og automatisk fyret, hvis man ikke er hurtig nok. 

Netop Amazon har også eksperimentet med at lade robotter udføre alle de enkle opgaver, f.eks. at pakke alle de nemme varer ind, og når de så møder en opgave, de ikke kan klare, kører de hen til et menneske, der sidder passivt på sin arbejdsstation, og overdrager opgaven. Forsøget er dog blevet droppet igen. 

Borgerløn? 

Når nu vi er ved de mere dystre fremtidsscenarier, kunne man passende hive fat i den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut. I 1952 udgav han en roman ved navn Player Piano, der beskriver et samfund, hvor næsten alt arbejde er overtaget af robotter. De få rige mennesker, der ejer robotterne, har det godt, mens størstedelen af befolkningen er fattige og arbejdsløse. 

Alf Rehn har imidlertid svært ved at se scenariet fra Kurt Vonneguts roman blive til virkelighed, simpelthen folk ikke ville finde sig i det. Det ville ende med en revolution, tror han. 

Overordnet set er professoren optimistisk og forventer, at der vil komme lovgivning og regulering, som vil fordele den velstand, som robotterne skaber. 

- Jeg tror, at en større procentdel af mennesker vil arbejde mindre end i dag. Præcis hvilken løsning det ender med, ved jeg ikke, men jeg kan godt se for mig, at flere mennesker på grund af robotter og automatisering vil få tid til at fokusere på kunst, iværksætteri eller måske bare selvrealisering, siger Alf Rehn. 

Én ide, som er blevet foreslået, er borgerløn.  Det vil sige en beskeden basisløn, som alle borgere i et samfund får udbetalt, uden at de skal gøre noget for det. Herudover kan man så vælge at gøre, som man vil – man kan tage et lønnet arbejde og tjene mere, man kan lave en start-up-virksomhed, male et billede, lave frivilligt arbejde eller gå derhjemme i haven. 

AI er en joker 

Alle forskerne understreger dog gentagne gange, at ingen kan spå om fremtiden. Ikke mindst inden for teknologi er det umuligt helt at forudsige, hvad der kommer til at ske

- Noget af det vigtigste, vi skal huske, når vi taler om det her, er at forblive ydmyge. Vi skal ikke bilde os selv ind, at vi lige nu kan vide, præcis hvordan udviklingen kommer til at foregå. Robotterne vil givetvis ændre vores samfund på måder, vi slet ikke kan forstå endnu, mener Alf Rehn. 

Et godt eksempel på en teknologi, som er særligt svær at gisne om betydningen af, er kunstig intelligens og systemer som f.eks. ChatGPT. Spørger man Norbert Krüger, vil den slags tjenester blive en langt større omvæltning for samfundet og arbejdsmarkedet i den nærmeste fremtid end de fysiske robotter: 

- Tjenester som ChatGPT viser virkelig et overraskende niveau af noget, som ligner intelligens, og jeg tror, vi lige nu befinder os i begyndelsen af en kurve, hvor den type teknologi vil gøre sig mere og mere gældende, siger Norbert Krüger. 

Det er Dylan Cawthorne helt enig i. 

- Software som f.eks. AI-tjenester kan spredes langt hurtigere end hardware som droner og robotter. Og så ser man lige nu, at rigtig mange store teknologivirksomheder nedprioriterer etik, og at mange politikere taler om deregulering. Det vil kun accelerere udviklingen.

Ifølge Alf Rehn er det interessante med AI ikke mindst, at teknologien kan erstatte jobs eller dele af jobs, som traditionelt mere veluddannede personer hidtil har bestridt. 

- Vi er altid gået ud fra, at teknologien primært rammer de uuddannede, arbejderklassen. Men pludselig er det ikke længere tilfældet. Nu kommer det også til at gå ud over white collar jobs, altså videns- og kontorarbejde. Selv lederstillinger kan AI komme til at overtage, siger Alf Rehn. 

- Jeg tror, at vi alle sammen bør tænke over, hvilke dele af vores arbejde, der kan klares lige så godt af en robot eller en AI. Eller måske endda bedre.