
Geotermisk energi kan blive industriens glemte guldkorn
Et nyt forskningsprojekt skal gøre geotermisk energi til en mere central del af den industrielle omstilling. Syddansk Universitet er med i udviklingen af en varmepumpe, der kan levere både højtemperaturvarme og en varmedrevet køleenhed – og potentielt ændre den måde, industrien tænker energi på.
”Geotermisk energi er en veletableret, men ofte overset energikilde, som med nye teknologiske gennembrud kan få en vigtig rolle i fremtidens energilandskab. Med projektet GEOSYN, er det målet ikke blot at forbedre teknologien, men også udbrede kendskabet til denne form for energikilde, for det er en klimavenlig teknologi, der ofte bliver glemt i det store billede.”
Sådan lyder det fra lektor Paride Gullo fra Center for Industriel Mekanik ved ǹɶ i Sønderborg. Italieneren er forsker og specialist i termodynamik og køle- og varmesystemer, og han har en pointe.
Han er ǹɶ’s mand i det EU-støttede GEOSYN-projekt, der med en samlet bevilling på tre millioner euro skal udvikle en geotermisk varmepumpe og køleenhed, der kan levere højtemperaturvarme og køling – alt sammen drevet af vand. Og Paride Gullo har en pointe.
I hans hjemland har geotermisk energi har været kendt og anvendt i årtusinder. For romerne var geotermisk energi ikke blot en kilde til komfort, men en livsnerve i deres samfund.
Fra de storslåede bade i Pompeji til de dampende kilder i Aquae Sulis udnyttede de jorden som en pålidelig, uudtømmelig varmekilde – længe før videnskaben satte ord på det.
Den første kommercielle udnyttelse af geotermisk energi fandt også sted i Støvlelandet, hvor energi fra undergrunden blev brugt til at drive en lille turbine i 1904. Senere, i 1913, blev verdens første geotermiske kraftværk opført i Larderello, Italien. I dag anvendes geotermisk energi bredt i både elektricitet og opvarmning, især i lande som Island, USA, Filippinerne og New Zealand.
”Geotermisk energi er hverken afhængig af solen eller vinden og kan levere vedvarende varme døgnet rundt. Alligevel er den en af de mest oversete energikilder i den grønne omstilling. Det prøver vi nu at lave om på,” uddyber den italienske forsker.
En teknisk finesse med store perspektiver
Geotermiske varmepumper har den fordel, at de er yderst stabile og har et lavt klimaaftryk, men har hidtil haft begrænsninger, når det gælder industrielle temperaturer.
GEOSYN forsøger at skubbe til den grænse ved at udvikle en løsning, der kan nå over 200 °C. Det åbner nye muligheder for sektorer som fødevareproduktion, kemisk industri og byggebranchen, hvor højtemperaturvarme er afgørende.
"Så vidt jeg ved, bliver det første gang, at en varmepumpe kan levere så høje temperaturer fra en geotermisk kilde. Det kan det være et vigtigt skridt mod en mere fleksibel og stabil energiforsyning for industrien," siger Paride Gullo.
Teknologiens blinde vinkel: Hvordan får man folk til at lytte?
Selvom geotermisk energi har et stort potentiale, kæmper teknologien ofte med en udfordring, der ikke handler om teknik, men om kommunikation.
Mange virksomheder og beslutningstagere kender ganske enkelt ikke mulighederne, eller de er tøvende over for at investere i en løsning, der ikke har fået samme politiske og økonomiske opmærksomhed som vind og sol.
"Mangel på information og synlighed gør, at geotermisk energi ikke bliver tænkt ordentligt ind i energipolitik på samme måde som andre vedvarende kilder. Derudover er der en generel usikkerhed omkring teknologien – både fra virksomheder og borgere – fordi der ikke er nok eksempler at pege på. Det kan skabe en ond cirkel, hvor fraværet af eksisterende projekter bremser nye initiativer," forklarer Paride Gullo.
For at ændre på det vil GEOSYN ikke kun udvikle teknologi, men også arbejde aktivt med at øge kendskabet til geotermisk energi. Projektet vil gennemføre undersøgelser blandt borgere og industrivirksomheder for at forstå, hvad der skaber tillid – og hvad der skaber skepsis.
Resultaterne skal bruges til at udvikle målrettede informationskampagner, der kan give et mere nuanceret billede af teknologiens fordele og begrænsninger. Og så projektet i gang med at skabe et reelt eksempel som de kan vise frem.
Fra teori til praksis – Formaggeria Toscana viser vejen
Én italiensk osteproducent, Formaggeria Toscana, skal demonstrere teknologien i praksis. Her skal den nye geotermiske dampvarmepumpe og vandbaserede køleenhed integreres i mejeriets produktionsproces, hvor store mængder køling er nødvendige for at opretholde den rette temperatur under osteproduktionen.
Ved at anvende geotermisk energi kan Formaggeria Toscana reducere sit energiforbrug markant, mindske CO2-udledningen og samtidig gøre produktionen mere stabil og uafhængig af eksterne energikilder.
"Det er et ideelt testmiljø, fordi mejeribranchen kræver præcis temperaturstyring," forklarer Paride Gullo.
Projektet i Toscana skal fungere som en model for andre fødevareproducenter, der ønsker at skifte til mere bæredygtige energiløsninger. Erfaringerne herfra vil være afgørende for, hvordan teknologien kan tilpasses og udbredes til andre industrier.
Fra teori til praksis – og videre ud i verden
Selvom projektet i første omgang har fokus på fødevareindustrien, er potentialet bredere. Højtemperaturprocesser er nødvendige i en række sektorer, og netop den kombination af varme og køling, som GEOSYN arbejder med, kan vise sig nyttig i alt fra byggematerialer til transportsektoren.
"Vi ser allerede eksempler på, hvordan teknologien kan anvendes til andre applikationer med høje temperaturer, men hvis den viser sig effektiv, kan vi se på langt bredere anvendelser. Geotermisk energi har den fordel, at den er konstant tilgængelig, og med den rette teknologi kan den blive en mere fleksibel del af det industrielle energisystem," siger Paride Gullo.
GEOSYN løber over tre år og er et samarbejde mellem flere europæiske partnere, heriblandt University of Florence, SINTEF, RIVACOLD, APRE, og NGO Geothermal Ukraine. ǹɶ’s rolle i projektet bliver at sikre høj fleksibilitet i GEOSYN-løsningerne, samt at formidle forskningsresultaterne, så de kan komme bredere i anvendelse.