Forbud mod deponering af vindm酶llevinger kan fremme genanvendelse
Hidtil har det v忙ret en mulighed at sende kasserede vindm酶llevinger til deponering. Men deponering er ikke en holdbar l酶sning - og desuden u酶nsket i henhold til EU鈥檚 affaldsdirektiv. Nye lovende metoder til genanvendelse af vindm酶llevinger er testet med succes i laboratorierne og er klar til opskalering, men de kr忙ver volumen og stabile forsyningsk忙der.
Hvad vi stiller op med de stigende affaldsmængder fra udtjente vindmøller?
Det kommer en ny rapport udgivet af Miljøstyrelsen, udarbejdet af forsker i bæredygtig innovation ved 糖果派对, Lykke Margot Ricard nu med bud på.
For selvom 85-90 procent af materialerne i vindmøller allerede genanvendes, så er møllevinger og møllehuse anderledes genstridige. De består nemlig af materialet komposit, som er en kombination af glasfiber og epoxy eller glasfiber polyester resin, som vi endnu ikke har fundet en metode til at genanvende.
- Et nabotjek af Tyskland i forbindelse med min undersøgelse peger på, at et forbud mod deponering af kompositaffaldstypen har haft en fremmende effekt på affaldshåndteringen af vindmøllevinger, siger Lykke Margot Ricard, der har gennemført en større kortlægning af området, og uddyber:
- Både den europæiske brancheforening WindEurope og Green Power Denmark ønsker et EU-forbud mod deponering af vindmøllevinger fra 2025. Hele vindenergibranchen i Europa og i Danmark støtter op om dette.
Vindmøllevinger skal nyttiggøres
Danmark kommer over de næste 25-30 år til at stå med mindst 121.000 ton potentielt affald fra udtjente vindmøllervinger og møllehuse. Alene de fremtidige havvindmølleparker vil firedoble mængderne af potentielt kompositaffald Danmark op til 500.000 ton.
Og så har prognosen end ikke medtaget produktions- og serviceaffald.
Hidtil er nogle udtjente vindmøllevinger sendt til deponering, som en mulig bortskaffelsesløsning. Men deponering ligger nederst i affaldshierarkiet og er uønsket i henhold til EU-affaldsdirektiv.
EU-lande som Tyskland, Østrig, Holland og Finland har indført forbud mod deponering af kompositaffald, der bl.a. omfatter vindmøllevinger, og fælles EU-reguleringer er vejen frem.
Genanvendelsesteknologier vinder frem
I Tyskland er der udviklet forskellige genanvendelsesteknologier, som kan adskille møllevingernes bestanddele, så de kan genanvendes.
De markedsmodne teknologier er de helt simple, hvor kompositaffaldet knuses mekanisk og bruges som fyldstoffer f.eks. i byggematerialer, eller bruges som brændsel i cementproduktion.
Men genanvendelse vil kun lykkes, hvis der kan skabes tilstrækkelig gode kommercielle forretningsmuligheder.
- Der forventes flere hundrede tusind ton potentielt kompositaffald fra vindmøllevinger i fremtiden, men alligevel er det ikke sikkert, at der er nok til at skabe basis for rentable virksomheder, da de er afhængige af en stor og stabil forsyning af råmaterialer, siger Lykke Margot Ricard.
- Det er derfor min anbefaling at begrænse muligheden for deponering af vindmøllevinger i Danmark og sikre at lignende affaldstyper fra glasfiberbåde, campingvogne mv. også bliver en del af fraktionen til genanvendelse.
I dialog med vindmøllebranchen
I Danmark er der gennemført flere projekter med genanvendelse af udtjente vindmøllevinger, f.eks. som støjskærme, staldvægge og cykelskure.
Men perspektiverne i disse muligheder er ganske enkelt ikke store nok i forhold til de forventede eksponentielt voksende mængder af kompositaffald i fremtiden, lyder det fra forskeren.
- Vi skal også have genanvendelsesteknologier med, hvor volumen kan drive prisen ned. Det er nemlig en udfordring, at nye materialer er billigere og bedre end de genanvendelige – og så skal man jo også vide hvornår man kan regne med forsyningerne, siger Lykke Margot Ricard.
鈥�Vi skal have genanvendelsesteknologier med, hvor volumen kan drive prisen ned. Det er nemlig en udfordring at nye materialer er bedre og billigere end de genanvendelige
Der er flere faktorer, som p氓virker affaldsstr酶mmenes volumen. Selvom m忙ngden potentielt kan kortl忙gges, afh忙nger den af mange parametre. Her i slutningen af 2022 p氓virkes affaldsstr酶mmene ikke mindst af mulighederne for at holde vindm酶llerne i drift l忙ngere tid end forventet.
- Netop afh忙ngigheden af en enkelt affaldsfraktion som m酶llevinger udg酶r en risiko for genbrugsvirksomheder. Det bliver n酶dvendigt at g氓 p氓 tv忙rs af sektorerne og finde materialetyper, der er sammenlignelige, f.eks. vindm酶llevinger og glasfiberb氓de. I store tr忙k er det jo de samme materialetyper, der indg氓r.
Nye lovende genanvendelsesprocesser, som kan adskille glasfibre fra det h忙rdede plast, er testet med succes og klar til skalering med danske vindm酶lleproducenter i front. Samtidig forventes det at fremtidens m酶llevinger vil v忙re designet s氓 de er fuldt genanvendelige.
P氓 baggrund af den nye viden som Milj酶styrelsen har f氓et i forbindelse med arbejdet, vil der ske en videre dialog med branchen.
L忙s mere om unders酶gelsen
Hele rapporten Kortl忙gning af m忙ngder og behandlingsmuligheder for vindm酶llevinger - Initiativ 115, Milj酶styrelsen af Lykke Margot Richard kan findes
6 mulige metoder til genanvendelse af kompositaffald
-
Medforbr忙nding i cement
Kompositaffaldet fra vindm酶ller kan granuleres og bruges som br忙ndsel i cementproduktionen via medforbr忙nding. Glasfiberen fungerer som r氓materiale i en cementovnsreaktor og kan substituere sand. Teknologi er markedsmoden, men r氓materialerne fra kompositaffald kan 酶konomisk set ofte ikke konkurrere med andre affaldstyper eller sand. -
Pyrolyse
Ved at uds忙tte kompositaffaldet for temperaturer p氓 500-600 grader i en iltfri atmosf忙re kan resinen fjernes fra glasfibrene. Resinen omdannes til v忙ske eller gasform, hvor v忙sken kan bruges som br忙ndstof, og gassen kan bruges til opvarmning eller fremstilling af elektricitet. Der findes dog ikke pyrolyseanl忙g til genanvendelse af kompositaffald i industriel skala, da det kr忙ver store m忙ngder affald, og det er simpelthen ikke rentabelt. -
Fluidiseret leje
Kompositaffaldet kan behandles i en adskillelsesproces ved at blive nedsk氓ret og blandet med luft i bestemte forhold for at opn氓 forbr忙nding. Glasfibrene frig酶res i denne proces forholdsvis ubeskadiget, men deres tr忙kstyrke reduceres med en faktor to. -
Solvolyse
Ved solvolyse opl酶ses kompositmaterialet med opvarmede kemikalier, hvorefter materialedelene kan udtr忙kkes gennem en v忙ske. Men teknologien er stadig meget ny og dyr. -
Superkritiske v忙sker
Resinen og glasfibrene kan genvindes ved at adskille dem med superkritiske v忙sker, hvor fibrene endda bevarer deres tr忙kstyrke, fordi processen ikke kr忙ver h酶je temperaturer, der forringer materialet. Rapporten vurderer, at der er potentiale i denne teknologi, men det kr忙ver stor materialevolumen til et anl忙g i storskala for at give mening.
-
Projekter i vindindustrien
I det s氓kaldte "RecyclableBlade"-projekt, som er st酶ttet af Siemens Gamesa, er der blevet udviklet en ny type epoxy-resin, som kan opl酶ses ved hj忙lp af eddikesyre, der er opvarmet til 80 grader.Og i samarbejdet mellem Vestas, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, og en af verdens st酶rste epozy producenter Olin er der fundet en l酶sning, som kan adskille glasfiber fra epoxy til genanvendelse.
Siemens Garmesa har en genanvendelige vindm酶llevinge p氓 markedet allerede.
Et andet projekt kaldet "Zebra", som er et samarbejde mellem LM Wind Power, resin-producenten Arkema og Jules Verne Instituttet i Paris, har til form氓l at udvikle en ny type epoxy resin, som vil g酶re det lettere at genanvende kompositmaterialerne og heraf forventes det ogs氓 at der kommer et nyt genanvendelige vingedesign p氓 markedet.
Lykke Margot Ricard er lektor ved Institut for Teknologi og Innovation p氓 糖果派对 og forsker i b忙redygtig innovation.