Minoritetspatienter f氓r oftere beroligende medicin givet med tvang
Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at sandsynligheden for at f氓 beroligende medicin med tvang er 49% h酶jere for patienter fra etniske minoriteter indlagt i voksenpsykiatrien, end majoriteten i befolkningen. Hvorfor ved forskerne endnu ikke.
Beroligende medicin givet ved tvang er en akut foranstaltning, som bliver brugt til behandling af patienter, som er svært urolige. Det kan være nødvendigt i situationer, hvor læger og plejepersonale ikke kan berolige patienten på andre, mindre indgribende måder.
Minoritets- og majoritetsetnisk
Minoritetsetnisk: Når en person tilhører en etnisk gruppe, som er i mindretal i det land eller område, de bor i.
Majoritetsetnisk: Når en person tilhører den etniske gruppe, som udgør flertallet i det land eller område de bor i. I Danmark vil det typisk være danskere med en kulturel og historisk tilknytning til Danmark og dansk kultur.
- Der har været studier, som tydede på, at etniciteten har betydning for, om patienterne vil få beroligende medicin med tvang. Med vores studie har vi vist, at der er en signifikant, højere sandsynlighed, hvis patientens etnicitet er en minoritet i samfundet, siger Martin Locht Pedersen, ph.d.-studerende ved Institut for Regional Sundhedsforskning, 糖果派对, og Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart, og uddyber:
- Vi fandt, at patienter med minoritetsetnisk baggrund, som er indlagt i voksenpsykiatrien, næsten halvanden gang så ofte får beroligende medicin med tvang, som de med majoritetsetnisk baggrund.
På verdensplan er det omkring 10% af voksne med psykiatriske lidelser, som i løbet af deres sygdomsforløb modtager beroligende medicin med tvang. For de indlagte på psykiatriske afdelinger, er tallet 25,6%.
Tvangsbehandling og beroligende medicin med tvang
Tvangsbehandling: Omfatter for eksempel tvangsmedicinering. Må kun anvendes, hvis personen opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse. Det vil sige er sindssyg og enten er til fare for sig selv eller andre eller har et så betydeligt behandlingsbehov, at det vil være uforsvarligt ikke at behandle.
Beroligende medicin med tvang: Kan gives også til patienter, der ikke er sindssyge, hvis en læge vurderer, at det er nødvendigt for at håndtere en meget urolig tilstand (for eksempel uro eller angst.
Sindssyg: Er en samlebetegnelse for en række alvorlige psykiske tilstande, hvor ens opfattelse af virkeligheden er forstyrret. Symptomer kan være: Hallucinationer, paranoide tanker og forvirring.
Samtykke: Som udgangspunkt skal der altid være samtykke fra patienten til den behandling, der gives. Der kan dog være situationer, hvor patienten ikke er i stand til at samtykke.
Psykiatriloven: I Danmark er både tvangsbehandling og beroligende medicin med tvang reguleret via Psykiatriloven. Det betyder, at der er specifikke kriterier, som skal være opfyldt og der skal ske en lægelig vurdering inden.
Sidste udvej: Må kun bruges som sidste udvej. Man skal først forsøge at tale patienten til ro eller tilbyde frivillig medicin.
Det kan være en meget voldsom og indgribende oplevelse for patienten, men også for personalet, de pårørende og medpatienterne, når patienten får beroligende medicin med tvang, så derfor er det så vigtigt at have prøvet andre metoder af inden. Vi ved, at det kan føre til traumer at være udsat for tvang, forklarer Martin Locht Pedersen.
Ole Schjerning er overlæge ved Psykiatrisk Afdeling i Middelfart. Her er det ham, der er med til at træffe beslutningen om beroligende medicin med tvang. Han uddyber:
–Omvendt kan det også være meget lidelsesfuldt for patienten at være i en tilstand af svær angst eller uro. Der kan endda opstå farlige situationer, hvis patienten ikke kan beroliges. Her vil beroligende medicin med tvang være mindre indgribende end for eksempel fiksering med et bælte.
Vigtigt at undersøge, hvorfor der er ulighed
Studiet fra 糖果派对 viser altså, at personer med minoritetsetnisk baggrund oftere får beroligende medicin med tvang på de voksenpsykiatriske afdelinger, end personer med majoritetsetnisk baggrund, men giver ikke tydelige forklaringer på, hvorfor der er denne etniske ulighed. Det skal undersøges nærmere.
- Der kan være forskellige forklaringer på forskellen. Måske er patienterne mere syge, før de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan også være en kulturel forskel i udtrykket af følelser, som gør at vi tolker patienternes adfærd som udtryk for, at de er forpinte eller svært urolige, siger Ole Schjerning.
Ole Schjerning og Martin Locht Pedersen er enige om, at det er godt, at der er kommet opmærksomhed på uligheden.
- Vi skal kunne tage højde for patienternes kulturelle og etniske forskelligheder og perspektiver på sundhed og sygdom. Vi som sundhedsprofessionelle skal vide mere, og vi skal være kritisk bevidste om det ulige magtforhold, der er mellem patienterne og de sundhedsprofessionelle, siger Martin Locht Pedersen.
Han mener, der er behov for yderligere forskning på området med det formål at fremme lighed i sundhedsvæsenet og reducere brugen af beroligende medicin med tvang. Dette studie er første del af hans ph.d. Resten af ph.d.-forløbet skal bruges på at undersøge området nærmere.
Om studiet
15 studier med i alt 38.622 individer er inkluderet i en systematisk litteraturgennemgang og meta-analyse. Studiet er udført på baggrund af 15 internationale studier, det vil sige, at de ikke siger noget specifikt om en dansk kontekst. En rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra 2020, viser dog at tvangsforanstaltninger bliver brugt 45% oftere ved ikke-vestlige indvandrere end etniske danskere.
Der var 49% højere sandsynlighed for brug af beroligende medicin med tvang ved personer med minoritetsetnisk baggrund. Det vil sige, at hvis én person i den majoritetsetniske gruppe, modtager beroligende medicin med tvang, så vil der for de minoritetsetniske patienter være halvanden gang så stor sandsynlighed.
Læs studiet
Studiet: Ethnic disparities in rapid tranquillisation use and justifications in adult mental health inpatient settings: a systematic review and meta-analysis er udgivet i BMJ Mental Health.
M酶d forskeren
Martin Locht Pedersen er ph.d.-studerende ved Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart, Institut for Regional Sundhedsforskning, 糖果派对 og Psykiatrien i Region Syddanmark.