Knoglesk酶rhed er lige s氓 dyrt for samfundet som kr忙ft
Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at sygdommen koster det danske samfund 15 milliarder kroner 氓rligt. Forebyggelse kan reducere de 酶konomiske byrder markant.
Knogleskørhed, også kendt som osteoporose, rammer op imod 700.000 danskere, men sygdommen opdages ofte først, når patienterne får alvorlige knoglebrud.
Et nyt studie fra DaCHE - Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (糖果派对), offentliggjort i tidsskriftet Osteoporosis International, viser, at de årlige danske samfundsomkostninger ved knogleskørhed beløber sig til mere end 15 milliarder kroner.
-Det vil nok overraske mange, at knogleskørhed er lige så dyrt som kræft, når man ser på de samlede omkostninger, siger Marie Kruse, lektor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet og en af forfatterne bag studiet.
-Men knogleskørhed rammer mange og er ofte en livslang sygdom, der kræver langvarig behandling og pleje. Derfor bliver de samlede omkostninger høje.
Forebyggelse er nøglen
Marie Kruse peger på, at sygdommen er dyrere for samfundet, jo senere den opdages. Derfor mener hun, at det giver god mening at forsøge at opspore sygdommen tidligere.
-Forebyggelse kan mindske risikoen for alvorlige brud, reducere indlæggelser og spare samfundet for betydelige omkostninger, siger Marie Kruse.
Det aktuelle studie evaluerer ikke effekten af behandlinger, men Marie Kruse mener dog, at der er en stor gevinst at hente ved effektiv forebyggelse af knogleskørhed. Det vil sige, at hvis man kan få mennesker over 50 til at dyrke mere motion, stoppe med at ryge, og måske spise anderledes, bliver deres risiko for at udvikle sygdommen lavere.
- Har man allerede udviklet knogleskørhed, handler forebyggelse i næste række om at undgå, at man brækker knoglerne. Der findes allerede de systematiske frakturforebyggelsesprogrammer kaldet FLS. De er ikke i særlig høj grad implementeret i Danmark, men er dokumenteret som omkostningseffektive til at finde, diagnosticere og behandle patienter med osteoporose. En national implementering kan sikre, at flere patienter bliver diagnosticeret tidligt og modtager forebyggende behandling, hvilket kan reducere alvorlige brud og dermed omkostningerne.
Omkostningerne ved knogleskørhed
-Vi har identificeret 300.000 patienter med knogleskørhed og knoglebrud og fulgt deres færden i sundhedsvæsenet i op til 20 år eller indtil de fyldte 90 år. Derudover har vi sammenlignet dem med 300.000 andre danskere uden sygdommen, som er matchet på alder, køn, indkomst, uddannelse og andre relevante faktorer, forklarer Marie Kruse.
Sammen med forskerkolleger 糖果派对 har hun analyseret omkostninger i både den primære og sekundære sektor. Det omfatter udgifter til medicin, besøg hos egen læge, hospitalsbesøg og indlæggelser samt rehabilitering, hjemmehjælp, hjemmesygepleje og plejehjem. For personer under 66 år er der også taget højde for tabt arbejdsfortjeneste.
Resultaterne viser, at patienter med knogleskørhed i gennemsnit koster samfundet 23.000 kr. mere om året end personer uden sygdommen.
Samfundets samlede udgifter
Den samlede omkostning på 15 milliarder kroner årligt er beregnet ved at gange de individuelle omkostninger med Sundhedsstyrelsens estimat for, hvor mange danskere der har knogleskørhed. Dette tal er baseret på data for hele populationen af personer med sygdommen i Danmark.
-Omkostningerne er høje, fordi knogleskørhed rammer mange og er dyr at behandle, især blandt ældre patienter. Derudover er det en kronisk sygdom, som patienterne har i mange år, siger Marie Kruse.
Patienter, som opdages sent efter et alvorligt brud, er de dyreste at behandle.
De 酶konomiske omkostninger:
Årligt produktivitetstab pr. patient under 66 år: ca. 29.000 kr. (3883 euro).
Højeste omkostninger: Hoftebrud (1,85 gange højere end kontrolgruppen) og rygbrud (1,62 gange højere).
Laveste omkostninger: Håndledsbrud (1,39 gange højere end kontrolgruppen).
Omkostninger stiger med alderen
Jo ældre patienterne bliver, desto dyrere bliver behandlingen. Særligt patienter, som først diagnosticeres efter et hoftebrud, koster samfundet mest. Omkostningerne stiger generelt med alderen, men stigningen er større for personer med knogleskørhed end for personer uden. Det betyder, at meromkostningerne relateret til knogleskørhed også stiger med alderen, siger Marie Kruse.
Studiet viser også, at patienter under 66 år med knogleskørhed koster samfundet omkring 29.000 kr. årligt i tabt arbejdsfortjeneste, da mange forlader arbejdsmarkedet tidligere end ellers.
Hvilke brud grundet knoglesk酶rhed koster mest?
Patienter, som diagnosticeres sent på grund af et alvorligt hoftebrud, er ifølge studiet de dyreste at behandle. Netop hoftebruddet er forbundet med de største omkostninger, efterfulgt af rygbrud.
De laveste omkostninger findes blandt patienter, der diagnosticeres tidligt med mindre alvorlige brud, som for eksempel håndledsbrud, og som efterfølgende modtager forebyggende behandling; samt sygdomstilfælde, der opdages ved en scanning.
Disse patienter er ofte yngre og kommer sig hurtigere.
Om studiet
Bag studiet står Liza Sopina, Marie Kruse og Benedicte Torp Ladefoged fra DaCHE - Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Mette Friberg Hitz, Sjællands Universitetshospital, Lau Caspar Thygesen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Bente Langdahl, Aarhus Universitetshospital.
Studiet anvendte en difference-in-difference metode med individuel matching for at adskille omkostninger relateret til knogleskørhed (osteoporose) fra andre faktorer. Data blev indsamlet over en 21-årig periode og omfatter hele populationen af personer med knogleskørhed født mellem 1930 og 1950 i Danmark.
Studiet er støttet af Osteoporoseforeningen og Ellab-Fonden.
Læs den videnskabelige artikel:M酶d Forskeren
Marie Kruse er lektor i sundheds酶konomi samt data- og analysespecialist ved DaCHE - Dansk Center for Sundheds酶konomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning.