Min forskning: En ph.d. fort忙ller
Trine Kjeldgaard M酶ller
Projektet unders酶ger p氓virkningen af et standardophold (SG) p氓 Julem忙rkehjem (JMH) p氓 fysiologiske og psykosociale sundhedsvariable.
Hvad er titlen på din afhandling?
"Short-term improvements in Body Composition, Fitness levels, Well-Being and Health Knowledge for 8-15-old Females and Males during a 10-week residential stay in the Danish Christmas Seal Homes - Effects of adding a Combined Health Education and Physical Activity Program"
På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?
Department of Sports Science and Clinical Biomechanics Sport and Health Sciences Cluster (SHSC) Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark
Hvem var din hovedvejleder?
Peter Krustrup
Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling og hvad fandt du ud af?
Afhandlingen undersøger påvirkningen af et standardophold (SG) på Julemærkehjem (JMH) på fysiologiske og psykosociale sundhedsvariable. Afhandlingen evaluerer populariteten af 11-for Health (11fH) programmet på JMH (SG+), og om dets indhold vil resultere i yderligere fysiologiske og psykosociale sundhedsforbedringer end standardprogrammet.
Hvordan gjorde du det?
614 børn deltog i undersøgelsen, hvoraf 309 deltog i SG (12,4±1,6 år) og 305 i SG+ (12,4±1,4 år). Et ti ugers ophold (SG) på JMH fremmer generelt en struktureret og forudsigelig daglig rutine med sunde madvaner, daglig fysisk aktivitet og socialt engagement, idet der lægges vægt på en omfattende sundhedsdefinition, der inkorpo-rerer fysisk, socialt og mentalt velvære blandt børn og unge. Standardprogrammet for SG-gruppen er baseret på kost- og motionspolitikker anbefalet af de danske myndigheder. I SG+ blev to ugentlige fysiske aktivitet-sessioner fra SG erstattet med 11fH-sessioner. Fysisk aktivitet og sundhedsuddannelsesprogrammet 11fH om-fattede øvelser designet til at være inspirerende og socialt inkluderende med integrerede, evidensbaserede principper for fodboldøvelser. De 20 sessioner bestod af højintensive, engagerende og inkluderende øvelser og aktiviteter.
I denne afhandling var den primære undersøgte variabel ændringer i fedtprocent, og sekundære variable var yderligere ændringer på kropssammensætning, fitness og fysisk præstationsevne (målt ved løbetests og test-ning af balance og stående længdespring), blodtryk og hvilepuls, samt fysisk aktivitet og søvnmønstre (målt med accelerometre). Endvidere blev ændringer i sundhedsviden, trivsel, følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder samt søvnkvalitet vurderet gennem spørgeskemaer.
Hvordan kan din forskning bruges?
Et 10-ugers ophold på JMH er en effektiv multidisplinær intervention, der resulterede i klinisk relevante forbed-ringer af fedtprocent, fitness og kardiometaboliske sundhedsvariabler hos socialt sårbare børn og unge. Yder-mere havde opholdet en markant påvirkning af trivsel, forbedrede følelsesmæssige og adfærdsmæssige van-skeligheder og søvnkvalitet. Tillige kan det konkluderes, at der var en yderligere positiv effekt på sundhedsviden ved at erstatte fysiske aktivitet-sessioner med fodbold- og sundhedsundervisning i form af 11fH, især ift. sund-hedsviden om fysisk aktivitet og betydningen af høj-intens fysisk aktivitet.
M酶d forskeren
Trine Kjeldgaard M酶ller er tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen
Hvorn氓r forsvarer/forsvarede du din afhandling?
Den 6/3 kl. 14.00