Min forskning: En ph.d. fort忙ller
Gitte Schultz Kristensen
Projektet beskriver plejehjemsbeboerne i S酶nderjyllands sygehusindl忙ggelser, og unders酶ger om nogle borgere har h酶jere risiko for at opleve akutte indl忙ggelser end andre.
Hvad er titlen på din afhandling?
"Acute hospital admissions among care home residents"
På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?
Jeg har gennemført projektet ved Klinisk Forskningsafdeling, Aabenraa sygehus og været tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.
Hvem var din hovedvejleder?
Min hovedvejleder var Professor Christian Backer Mogensen.
Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?
Jeg ville beskrive plejehjemsbeboerne i Sønderjyllands sygehusindlæggelser, og undersøge om nogle borgere har højere risiko for at opleve akutte indlæggelser end andre.
Hvad fandt du ud af?
Jeg fandt at de Sønderjyske plejehjemsbeboere havde en høj alder og ofte havde flere samtidige sygdomme, herunder især demens. Akutte sygehusindlæggelser og genindlæggelser var hyppige blandt plejehjemsbeboerne og var forbundet med en høj dødelighed. Indlæggelserne skyldtes ofte tilstande, som hyppigt beskrives som ”potentielt forebyggelige”, såsom lungebetændelse, blærebetændelse eller fald-relaterede skader. Mandlige plejehjemsbeboere havde større risiko for at opleve en akut sygehusindlæggelse end kvinder, og samtidig sås både indlæggelser og genindlæggelser hyppigere hos borgere diagnosticeret med kræft, hjertekarsygdomme og KOL/astma. Modsat havde borgere diagnosticeret med demens en lavere risiko for akutte indlæggelser og genindlæggelser.
Hvordan gjorde du det?
Jeg brugte informationer fra de danske sundhedsregistre.
Hvordan kan din forskning bruges?
Resultaterne kan hjælpe med at pege på, hvilke plejehjemsbeboere der er i særlig risiko for at opleve en akut sygehusindlæggelse. Dermed kan man bedre målrette en forebyggende indsats. Samtidig peger forskningen på, at selvom indlæggelserne ofte skyldes potentielt forebyggelige tilstande, så kan det være svært at undgå en sygehusindlæggelse, når borgeren oplever en pludselig forværring i sit helbred. Man bør derfor også fokusere på hvilke alternativer til en traditionel sygehusindlæggelse der kan tilbydes, fx vurdering, diagnostik og hospitalsbehandling i hjemmet.
M酶d forskeren
Gitte Schultz Kristensen er tilknyttet Klinisk Forskningsafdeling, Aabenraa sygehus og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.
Vil du vide mere?
L忙s mere om forskningen fra IRS - Institut for Regional Sundhedsforskning
Hvorn氓r forsvarer/forsvarede du din afhandling?
D. 21. marts 2025