Hvorfor ser vi mange kritiske historier om d氓rligt politiarbejde?
Mange kritiske sager hober sig op mod politiet for tiden, og vi har sat politiforsker p氓 Syddansk Universitet, Adam Diderichsen i st忙vne for at kaste et mere grundigt og nuanceret blik p氓 det kritiske forhold mellem befolkningen og ordensmagten og forst氓, hvad der ligger til grund for kritikken.
1. Hvorfor ser vi mange negative historier om politiet?
- Der er intet klart svar p氓, hvorfor der er s氓 mange negative historier om politiets ageren lige pt. Det er formentlig en kombination af flere faktorer, der g酶r, at politiet er havnet i denne situation. Mange jager historien, b氓de borgere og medier, s氓 det rider videre p氓 en b酶lge.
- Jeg vil ikke konkret g氓 ned i de enkelte sager, der har v忙ret fremh忙vet i medierne. Men jeg h氓ber, at de kan blive afs忙t for en mere generel og i-dybden-snak om, hvilket politi vi 酶nsker os i Danmark, samt hvilke v忙rdier vi 酶nsker, at politiet skal st氓 p氓.
- Jeg ser nogle bekymrende tendenser i relationen mellem politiet og borgerne 鈥� og de har v忙ret undervejs i flere 氓r og kulminerer nu, siger han og henviser ligeledes til Den Uafh忙ngige Politiklagemyndighed eller DUP鈥檈n i daglig tale, som oplever et stigende antal af klagesager fra borgere, der f酶ler sig uretf忙rdigt behandlet.
- Det skal tages alvorligt, for det er et symbol p氓 nogle helt grundl忙ggende problemer, som jeg ser det. Ogs氓 internt i politiet er der uro over de politiske rammer, forklarer han.
2. Hvilke grundl忙ggende problemer er der i politiet?
- Politiet i dag er pr忙get af mange tiltag fra politireformen i 2007. Det handlede i grove tr忙k om en centralisering af politiet og dets opgaver med en mere entydig ledelseslinje og kommunikation over hele landet til f酶lge, siger Adam Diderichsen, post.doc. ved Institut for Statskundskab og uddyber:
- Politiet er derfor mindre lokalt forankrede og drives ud fra effektivitetshensyn. Med en markant kvantitativ styring, som meget handler om 酶konomiske aspekter og i mine 酶jne savner nogle aspekter fra vores demokratiske grundtanker og retsstaten.
- Der har v忙ret lignende reformer i Holland, Skotland, Sverige og Norge 鈥� og her viser studier, at lokalkendskabet hos betjentene mangler, hvilket resulterer i flere magtanvendelser. Der er ikke lavet forskning p氓 det i Danmark, men det er meget t忙nkeligt, at man vil se lignende tendenser i et studie.
3. Hvilken rolle spiller terror og bandekonflikter?
- Siden terrorangrebet i 2015 har man sikkerhedsliggjort politiet i stor stil. Der undervises og forberedes langt mere til tunge beredskabsopgaver som terrorangreb og bandekonflikter, og det har ogs氓 忙ndret den m氓de, vi oplever politiet p氓 og m酶der dem p氓 gaden. I de store byer m酶der du som udgangspunkt betjente i skudsikre veste og med tunge v氓ben.
- Forskning har vist, at politifolk (og alle andre) agerer mere kontant i risikozoner, og fokus p氓 den alvorlige kriminalitet f氓r betjentene op i et sk忙rpet trusselsniveau, n氓r de er p氓 patrulje, s氓 det kan v忙re en bagside af, at man politisk er s氓 optaget af at undg氓 terror og bandekrig.
M酶d forskeren
Adam Diderichsen er politiforsker og Post.Doc i International Politik ved Institut for Statskundskab p氓 Syddansk Universitet.
鈥�Politisk har man v忙ret s氓 dumme og groft sagt vedtaget,at fokus i h酶jere grad skal v忙re p氓 at kunne skyde en terrorist og dermed glemtat give nogle af de enormt vigtige kompetencer med i uddannelsen, som er enstor del af livet som politimand.
- Man har skåret i længden på politiuddannelsen og tilsyneladende også lempet kravene for at komme ind. Politisk har man været så dumme og groft sagt vedtaget, at fokus i højere grad skal være på at kunne skyde en terrorist og dermed glemt at give nogle af de enormt vigtige kompetencer med i uddannelsen, som er en stor del af livet som politimand.
- Det er vigtigt for en betjent at have noget mere med i bagagen, og vi har tænkt alt for kortsigtet, synes jeg. Derfor er det måske heller ikke overraskende, at der kommer mere mistillid mellem politiet og borgerne.
4. Hvad betyder det stigende antal psykisk sårbare i politiets arbejde?
- Psykiatrien er et helt kapitel for sig, mere end 10 % af opgaverne for politiets beredskab involverer borgere med psykiske lidelser. Politiet er ikke klædt ordentligt faglig på til at håndtere psykisk sårbare borgere, og det giver betjentene også selv udtryk for, siger han og uddyber:
- Politistyrken fungerer som en form for skraldespandsmyndighed, som også skal tage sig af alt det, vores sundhedsfaglige- eller sociale sikkerhedsnet ikke kan gribe. Med de manglende kompetencer til at håndtere dialogen, er kritiske situationer ofte blevet endnu mere tilspidsede. Og selvom man enkelte steder forsøger sig med ordninger, hvor sundhedsfagligt personale som fx sygeplejersker kører med ud, så er det ikke nok.
5. Hvad kan man gøre for at løse nogle af problemerne?
- Vi har brug for at tale om, hvilket politi vi ønsker os. Og vi har brug for, at det bliver gjort ud fra et vidensgrundlag. Det er jo grotesk at tænke på, at der årligt bruges 13 milliarder på politiet, uden at vi har en forskningsinstitution, der faktisk beskæftiger sig med politiet og har mulighed for at skabe noget evidens og stille de kritiske spørgsmål.
- Vi har ingen anden offentlig myndighed, der ikke forskes i – forestil dig at man ikke forskede i organiseringen og udviklingen af sundhedsvæsenet. Eller man kan sammenligne med Forsvaret, der jo har Forsvarsakademiet.
- Jeg så gerne, at man gjorde politiet mindre politisk styret. For hvis man ser helt nøgternt på det, så er mange af politiets arbejdsopgaver i dag defineret af mere eller mindre tilfældige politiske kastevinde, der primært er begrundet i et politisk behov for at vise handlekraft.
- Lad befolkningen få mere indflydelse på politiet og gør det mere lokalt forankret igen. Det vil styrke Politiets civile fremtoning og tilstedeværelse. Ligesom det vil give et større fokus på det gode politiarbejde.
6. Er der problemer med DUP’en og dens undersøgelser?
Den uafhængige politiklagemyndighed (DUP’en) er kritiseret af mange for at være politiet, der undersøger sig selv. Adam Diderichsen ser også et problem med DUP’en, men det er ikke, som de fleste ville tænke:
- Politiet selv vil jo sige, at det netop ikke er politiet, der undersøger sig selv, men en uafhængig myndighed, og sådan forholder det sig også. Men som jeg ser det, er problemet snarere, at det er blevet en for snæver, juridisk tilgang, man i DUP’en har på sagerne.
- Lige så snart der indgår en klage til DUP’en, bliver sagen låst. Det bliver umuligt at indgå i en dialog, og jeg synes virkelig, vi har dummet os ved at behandle klagerne med juridisk sagsbehandling. For den anklagede politimand eller -kvinde vil selvfølgelig gerne undgå, at afgørelsen går pågældende imod, og det mindsker lysten til at indgå i en dialog om fejl eller problemer ved den måde, opgaven blev løst på.
鈥�Det bliver derfor ofte p氓stand mod p氓stand med en massemellemregninger, der g酶r, at klageren ikke f氓r medhold - men tv忙rtimod f氓r etstatsautoriseret stempel p氓, at 茅ns oplevelse af at f酶le sig uretf忙rdigtbehandlet er fejlagtig. Du kan finde utallige eksempler p氓 d氓rligtpolitiarbejde 鈥� det er bare inden for lovens rammer.
- En evaluering har vist, at de, der klager til DUP’en, ofte især ønsker anerkendelse for en for hårdhændet eller mangelfuld politibehandling. Det handler ikke om et ønske om hævn over den/de pågældende betjent/betjente, men der er et ønske om, at politiet skal tage ved lære af den enkelte situation til fremtidige situationer.
- Og det bliver praktisk talt umuligt med den nuværende opbygning. For i sagsbehandlingen skal der findes bevis for, at politiet har begået en kritisabel eller strafbar handling. Det bliver derfor ofte påstand mod påstand med en masse mellemregninger, der gør, at klageren ikke får medhold – men tværtimod får et statsautoriseret stempel på, at éns oplevelse af at føle sig uretfærdigt behandlet er fejlagtig.
- Du kan finde utallige eksempler på dårligt politiarbejde – det er bare inden for lovens rammer.
Fem anbefalinger fra Adam Diderichsen til et mere tillidsfuldt forhold mellem politi og borgere