糖果派对

Af: Lektor Marian van Bakel, Institut for Virksomhedsledelse, 糖果派对

”Krage søger mage” er et fænomen, som også findes blandt internationalt ansatte medarbejdere (også kaldet expats). Ikke mindst her i Danmark bliver mange af dem inde i ”expat-boblen”, fordi de synes, at det er svært at etablere en relation til lokalbefolkningen. Virksomheder bør forsøge at skabe kontakt mellem expats og lokale både i og udenfor arbejdspladsen, for der er mange positive aspekter ved disse udvekslinger: Expats får bedre støtte til at integrere sig, viden cirkulerer mere ubesværet, og virksomheden kan lettere fastholde det internationale talent.

Danmark har brug for internationalt talent og arbejder også hårdt på at blive et land, der kan tiltrække det. Men det er mindst lige så vigtigt at kunne fastholde talentet, hvilket synes vanskeligt for Danmark, da mange højtuddannede forlader landet igen. En af hovedårsagerne er, at de finder det vanskeligt at få danske venner. De betragter generelt Danmark som et godt sted at leve, men det manglende sociale aspekt kan få dem til at forlade landet igen.

Både danske virksomheder – store og små - og lokale såvel som nationale myndigheder kan blive meget bedre til at byde internationalt talent velkomment og dermed styrke det danske arbejdsudbud. Expats og deres familier har ikke kun brug for støtte i forbindelse med alt det praktiske - men også til hele det sociale aspekt af at slå sig ned i et fremmed land. De expats, der får etableret et netværk af lokale venner, er mindre tilbøjelige til at forlade landet igen, så hjælp til at skabe sociale relationer kan i høj grad bidrage til at fastholde det internationale talent.

Når expats flytter til et fremmed land, skal de have etableret et nyt socialt netværk, og det er en bekymring for mange af dem. Det er ret let at blive venner med andre expats, for man har meget til fælles. Men det er vigtigt at bryde ud af expat-boblen og få skabt kontakt til lokalbefolkningen. Det er en fantastisk måde at lære kulturen at kende på, men ikke altid let. Og Danmark er berygtet blandt expats for at være et land, hvor det er svært at få lokale venner. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne støtter deres expats i det sociale aspekt af at slå sig ned her i landet. På den måde kan de måske sikre, at det internationale talent får lyst til at blive, fordi et bedre socialt netværk kunne være en grund til at blive længere i Danmark.

Interviews med 72 expats fra hele verden i forbindelse med min bog, ”Breaking out of the Expat Bubble: How to Make Intercultural Connections and Friends” gav mig konkret indsigt i, hvordan expats skaber nye venskaber i deres værtsland. Motivation og opholdets planlagte længde er enormt vigtige faktorer, men det spiller også ind, hvor ekstrovert man er som person, og om man taler værtslandets sprog. Selvom Danmark angiveligt er et af de mere vanskelige lande at få lokale venner i, skal man være opmærksom på, at det altså kun er én af en lang række faktorer, som bestemmer hvorvidt en expat bliver ven med nogen. Ellers kan det let gå hen og blive et selvopfyldende profeti, hvor expats på forhånd opgiver overhovedet at forsøge at etablere venskab med danskere uden for alvor at prøve. Motivation, udholdenhed samt den rigtige strategi er gode hjælpemidler. Fx kan valg af bopæl - et allerede etableret expat-område eller et kvarter, hvor primært lokalbefolkningen bor? - gøre en afgørende forskel.

Både virksomheder og kommuner kan bidrage meget til at skabe et indbydende miljø, som opmuntrer til interkulturel kontakt mellem expats og lokalbefolkningen. Et første step er at sikre sig, at der rent faktisk finder interaktion sted, fx ved at lade expats og de lokale arbejde sammen. Det er ikke nok, at de bare er synlige for hinanden. Virksomhederne er nødt til at gøre noget aktivt, for det at sidde omkring samme frokostbord medfører ikke automatisk, at der også opstår interaktion mellem expats og de lokale. Som en expat sagde: “Du forestiller dig ikke, hvor mange gange jeg har siddet ved et bord med 5-6 danskere, som FULDSTÆNDIG ignorerede mig og fortsatte deres samtale på dansk, selvom de udmærket vidste, at jeg ikke forstod et ord. Jeg var usynlig. Selv efter at jeg havde sagt “Hej” og sat mig ned, fortsatte de bare deres samtale uden at forsøge at inkludere mig.”

Virksomhederne kan også fremme den sociale kontakt mellem expats og lokale medarbejdere ved fx at sikre, at den fremmede ikke bliver isoleret på et kontor væk fra de lokale samt, at der er fællesarealer, hvor man kan mødes. Arbejdspladsen kan også organisere sociale events, hvor medarbejderne får mulighed for at snakke sammen. Da folk ofte har en tendens til at holde sig til dem, de allerede kender, skal der ske noget i løbet af begivenheden, som får expats og lokale til at interagere fx en team building aktivitet. Man kan også søge at skabe kontakt mellem expats og lokale ved at etablere et “kammeratsystem” i virksomheden. Min undersøgelse af sådan et program i Danmark viste, at det gav en masse social støtte og læring om dansk kultur og derudover havde arbejdsrelaterede fordele som fx øget videndeling, flere netværksforbindelser og lejlighed for expats og lokale til at øve deres danske og engelske færdigheder.

Danske virksomheder og kommuner står til at få stor nytte af interaktioner mellem expats og danskere. For Danmark har brug for udenlandsk talent og har allerede stor gavn af ikke-danske medarbejdere: i 2021 bidrog de med 211 mia. kroner til det danske arbejdsmarked! Arbejdspladserne internationaliseres, og de danske medarbejdere skal i stigende grad arbejde sammen med mennesker med forskellige kulturelle baggrunde. Det er vigtigt med en dygtig ledelse af disse interkulturelle interaktioner - både for de involverede medarbejdere (internationale såvel som danske), for virksomhederne, der ansætter dem og for de fællesskaber, de skal leve i.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Mediers Erhverv+, torsdag den 19. december 2024.