糖果派对

Unders酶gelsen afsl酶rer en direkte sammenh忙ng mellem usikkerheden ved at leve i voldelige omgivelser 鈥� selv for dem, der ikke er direkte involveret i volden 鈥� og en "dobbelt byrde" som f酶lge af kortere og mindre forudsigelige liv.

Forskningen viser, at voldelige d酶dsfald er ansvarlige for en stor del af forskellene i usikkerheden i levetid mellem voldelige og fredelige lande. 

Men, som unders酶gelsen ogs氓 p氓peger:

"Voldens indvirkning p氓 d酶deligheden begr忙nser sig ikke til en kortere levetid. N氓r liv rutinem忙ssigt g氓r tabt p氓 grund af vold, st氓r de efterladte over for usikkerhed om, hvem der bliver den n忙ste."

Hovedforfatteren, Dr. Jos茅 Manuel Aburto fra Syddansk Universitets Interdisciplinary Centre on Population Dynamics og London School of Hygiene and Tropical Medicine, tilf酶jer:

- Det, vi fandt mest sl氓ende, er, at usikkerheden om levetid har en st酶rre sammenh忙ng med vold, end forventet levealder har. Levetidsusikkerhed b酶r derfor tages med i betragtning, n氓r man analyserer 忙ndringer i d酶delighedsm酶nstre.

Ved hj忙lp af d酶delighedsdata fra 162 lande og Fredsindekset mellem 2008-2017 viser unders酶gelsen, at de voldeligste lande ogs氓 er dem med den h酶jeste levetidsusikkerhed.

Vold p氓virker ogs氓 de, der ikke er direkte involveret

I Mellem酶sten er konfliktrelaterede d酶dsfald hos yngre mennesker den st酶rste medvirkende 氓rsag til dette, mens et lignende m酶nster i Latinamerika skyldes drab og vold mellem mennesker.

Derimod var levetidsusikkerheden "bem忙rkelsesv忙rdig lav" mellem 2008-2017 i de fleste nord- og sydeurop忙iske lande, hvoraf Danmark og andre skandinaviske lande scorede h酶jest. Selvom Europa har v忙ret det fredeligste omr氓de i perioden, vil den russiske invasion af Ukraine p氓virke dette.

I h酶jindkomstlande har reduceret kr忙ftd酶delighed bidraget til at reducere levetidsusikkerheden p氓 det seneste. Men i de voldeligste samfund opleves levetidsusikkerhed endda af dem, der ikke er direkte involveret i vold. 

Som det fremg氓r af rapporten:

"Cyklusser med fattigdom, usikkerhed og vold forst酶rrer allerede eksisterende strukturelle m酶nstre for ugunstige forhold for kvinder og grundl忙ggende sk忙vheder i k酶nsrelationer hos yngre mennesker. I nogle latinamerikanske lande er antallet af kvindedrab steget i l酶bet af de seneste 氓rtier, og n氓r man er udsat for voldelige milj酶er, medf酶rer det sundhedsm忙ssige og sociale byrder, is忙r for kvinder og b酶rn."

Unders酶gelsens medforfatter, professor Ridhi Kashyap fra Oxfords Leverhulme Centre for Demographic Science, fort忙ller:

- Mens de fleste direkte ofre for vold er m忙nd, er kvinder mere tilb酶jelige til at opleve ikke-d酶delige konsekvenser i voldelige sammenh忙nge. Disse indirekte virkninger af vold b酶r ikke ignoreres, da de giver n忙ring til uligheder mellem k酶nnene og kan give anledning til andre former for s氓rbarhed og d酶ds氓rsager.

Global vold er en folkesundhedskrise

If酶lge unders酶gelsen er lavere forventet levetid normalt forbundet med st酶rre levetidsusikkerhed. Derudover skaber det at leve i et voldeligt samfund s氓rbarhed og usikkerhed 鈥� hvilket igen kan medf酶re mere voldelig adf忙rd.

Lande med h酶je niveauer af vold oplever lavere niveauer af forventet levetid end mere fredelige lande.

Studiet ansl氓r en forskel p氓 omkring 14 氓r i resterende forventet levetid mellem de mindst og mest voldelige lande for en person p氓 10 氓r. I El Salvador, Honduras, Guatemala og Colombia forklares forskellen i forventet levetid i forhold til h酶jindkomstlande overvejende med overd酶delighed som f酶lge af drab.

Medforfatter Vanessa di Lego fra Wittgenstein Centre for Demography and Global Human Capital siger:

- Det er sl氓ende, hvordan vold i sig selv er en vigtig 氓rsag til forskelle i levetidsusikkerhed. En ting er sikkert: Global vold er en folkesundhedskrise med enorme konsekvenser for befolkningens sundhed og b酶r tages alvorligt.