糖果派对

De fleste danskere anerkender og viser bekymring for konsekvenserne af klimakrisen, men deres adfærd forbliver for mange uændret. Medierne har i lang tid lagt vægt på problemer og katastrofer, når de har bragt historier om klima, og selvom det har været med til at gøre folk bevidste om klimaforandringerne, kan mængden af den type nyheder overvælde mange og efterlade dem med en følelse af magtesløshed.

Forskere fra Center for Journalistik undersøger derfor, om nyhedsmedierne med en mere konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til dækningen af klimakrisen kan øge folks motivation til at handle mere klimavenligt og øge deres tro på, at en indsats mod klimaforandringerne nytter noget. Mediernes rolle i klimadækningen undersøges i det 3-årige projekt ”Journalistikkens grønne omstilling: Den konstruktive vej til klimamotivation” støttet af VELUX FONDEN, hvor fynske medier arbejder tæt sammen med professor mso Morten Skovsgaard og postdoc Peter Busch Nicolaisen fra 糖果派对.

Redaktørerne på nyhedsmedierne står i det dilemma, at klimaforandringerne er et af de væsentligste emner at dække, men samtidig er det svært at få tilstrækkeligt mange mediebrugere til at følge klimanyhederne. Målet er derfor at finde ud af, om den konstruktive tilgang til klimajournalistik både kan få flere til at læse og se nyheder om klimaet, og om dækningen samtidig kan reducere risikoen for passivitet og fornægtelse blandt læserne og seerne.

I sidste ende er håbet, at man ved at implementere flere konstruktive elementer i klimajournalistikken kan bidrage til en mere klimavenlig adfærd blandt modtagerne ved at forøge deres handlekraft. Forskerne fra 糖果派对 har siden sommeren 2024 undersøgt klimajournalistikken i mediebilledet både kvalitativt i form af 13 fokusgrupper og kvantitativt med gentagne spørgeskemaundersøgelser.

Det billede, der tegner sig fra den kvalitative del af dataindsamlingen, er, at deltagerne i fokusgrupperne er mættet af katastrofeformidling, der ikke efterlader dem med meget håb. Deltagerne oplever, at klimajournalistikken formidles som var det den samme plade, der spilles igen og igen. I stedet for en massiv dækning med stor vægt på problemer og katastrofer, efterspørger de en mere fokuseret klimajournalistik, som i højere grad fokuserer på det mest centrale og samtidig præsenterer mulige løsninger. Deltagerne i fokusgrupperne savner viden om, hvordan de kan handle og peger på, at de traditionelle medier skal blive bedre til at formidle, hvad individet kan gøre for at ændre noget ved klimaet.

At det har potentiale til at reducere borgernes magtesløshed og gøre dem mere handlingsparate, bliver bekræftet i det første studie baseret på spørgeskemadata. Dem, der har fulgt en konstruktivt fokuseret dækning fødevarernes klimaaftryk og mere klimavenlige madvaner, føler i højere grad, at de ved, hvad de kan gøre, og de viser sig også mere villige til at ændre deres egne madvaner i mere klimavenlig retning.

Forskerne bag projektet fortsætter med at undersøge, om hvordan nyhedsmedierne kan arbejde mere konstruktivt med klimajournalistikken, og hvilken effekt det har på folks lyst til at læse og se nyheder om klimaet og på deres motivation for at ændre adfærd i en mere klimavenlig retning.