糖果派对

Fejltagelser, nederlag, fiaskoer. Uanset hvad vi kalder dem, så kender vi alle sammen følelsen af, at noget ikke gik helt som planlagt.

Man lærer af sine fejl, siger vi ofte til os selv, og så vil vi ellers hurtigt lægge det bag os og komme videre. Men kan det tjene til mere end individuel læring, når noget falder uheldigt ud?

Det er der meget, der tyder på, lyder det fra Dannie Kjeldgaard, der er professor ved Institut for Marketing & Management på 糖果派对.

Et overset emne

Han er sammen med kolleger i gang med at undersøge fiaskoernes karakter, og hvordan vi forholder os, når noget ikke går helt efter planen.

– Vi hæfter os ved, at fiaskoer er et overset emne inden for marketing- og ledelsesfeltet – og formentlig også bredere end det. Fejltagelser er noget, vi gemmer væk, hele tiden vil videre fra og vende til noget produktivt og positivt, siger Dannie Kjeldgaard og tilføjer:

– Men altså, life sucks nogle gange. En gang imellem skal man måske slet ikke lære af sine fejl, men stå ved dem og eje dem og f.eks. sige ”ja, jeg lavede en kæmpe fejl, jeg var en total fiasko”, fordi det er en del af livet. Det kunne være en god modvægt til den performance- og positivitetskultur, der hersker i samfundet, at fiaskoer bliver mindre tabubelagt.

Vores syn p氓 fiaskoer h忙nger formentlig sammen med, hvor vi placerer skylden for dem.

鈥� Er det mig selv, der er fejlslagen, eller er det bare eksterne omst忙ndigheder, der g酶r sig g忙ldende? Selv i de tilf忙lde, hvor en fejltagelse skyldes udefrakommende forhold, vil folk alligevel ofte vende det indad og have en f酶lelse af utilstr忙kkelighed.

鈥� Men det kan ogs氓 v忙re, at der i virkeligheden er nogle urealistiske idealer p氓 spil i samfundet. Det ser vi ogs氓 i debatten om sociale medier, hvor der som et modsvar p氓 det fejlfri og polerede opst氓r modbev忙gelser, der dyrker det uperfekte og 鈥檊rimme鈥�, siger Dannie Kjeldgaard.

Fejl hyldes

Ogs氓 n氓r det g忙lder fiaskoer, er der forskellige bev忙gelser og milj酶er, som pr酶ver at give st酶rre plads til at hylde dem. Det g忙lder f.eks. den globale bev忙gelse 鈥滷uckup Nights鈥�, som har fundet vej til mere end 90 lande, inklusiv Danmark.

Fuckup Nights er events, hvor folk m酶des og deler historier om deres st酶rste professionelle fiaskoer. Det er is忙r iv忙rks忙ttere, som senere har f氓et enormt stor succes, der fort忙ller om, hvordan de p氓 et tidspunkt har beg氓et en fejl.

鈥� Det er p氓 mange m氓der en markedsg酶relse af fejl, som ogs氓 kendetegner innovationslitteraturen og hele startupmilj酶et i Silicon Valley med mantraer som 鈥漟ail fast, fail often鈥�, og hvor der bliver talt meget om det at fejle, men typisk med en indbygget pr忙mis om, at det er en vej til at opn氓 succes, siger Dannie Kjeldgaard.

Museum udstiller fejl

Et sted, hvor fiaskoer ogs氓 f氓r lov til at fylde, er p氓 museet med navnet 鈥滿useum of Failure鈥�, som slog d酶rene op i Helsingborg i 2017.

Museet huser over 100 fejlslagne produkter og services, som aldrig slog igennem p氓 markedet. Blandt de opfindelser, de bes酶gende kan opleve, er en sodavand med kaffesmag og et par solbriller uden brillest忙nger, som kr忙ver, at man limer magneter i ansigtet for at b忙re dem.

Hele ideen bag museet er at hylde kreative og innovative ideer og samtidig inspirere til, at man ikke skal v忙re s氓 bange for at mislykkes eller for at l酶be en risiko.

V忙kker st忙rke f酶lelser

鈥� Rigtig mange g忙ster blev meget f酶lelsesladede under bes酶get p氓 museet. For selvom det ikke handler om personlige fiaskoer, men om fejlslagne produkter, s氓 fik det folk til at reflektere over deres egne fejltagelser og fiaskoer i deres liv.

鈥� Det vidner alts氓 om, at fiaskoer er belagt med st忙rke f酶lelser, og at der m氓ske er god grund til at dv忙le lidt mere ved dem, end vi typisk g酶r, siger 糖果派对-professoren.

Han peger p氓, at d茅r, hvor fiaskoer mest bliver italesat, er i innovations- og iv忙rks忙ttermilj酶er, og det er heller ikke til at overse, n氓r sportsstjerner taber en kamp.

– I mange andre sammenhænge oplever vi konstant fiaskoer, og det at vi putter med dem gør ikke noget godt for vores kultur eller arbejdsglæde. Jeg vil tro, at det er særligt fremherskende i videnskulturer.

– Du ser f.eks. ikke på et reklamebureaus hjemmeside de pitches, de har lavet til forskellige virksomheder, som ikke blev til noget, eller de søgsmål som en tandlæge har fået for fejloperationer i tidens løb, siger Dannie Kjeldgaard og tilføjer:

- Jeg kan også give et eksempel fra min egen boldgade, som vi forskere oplever hele tiden. I den samme uge, som vores artikel om fiaskoer blev publiceret, fik jeg afslag på et andet studie, som jeg har arbejdet på i seks år, så det var lidt ironisk på en eller anden måde.

Både på et mikro- og makroplan

Og ser man ud over fiaskoerne i en professionel kontekst, så præger de vores liv i mange afskygninger – både på et eksistentielt niveau og på samfundsniveau.

– På privatfronten skilter vi f.eks. ikke med, hvor mange skilsmisser vi har været igennem, eller hvor mange penge vi har tabt på en hushandel. Det kan også være fertilitetsbehandling, som er dybt eksistentielt, siger Dannie Kjeldgaard og fortsætter:

– På et makroplan er klimakrisen f.eks. resultatet af en enormt stor fiasko i vores markedssystem, som er årsag til klimaforandringerne – og det er en udfordring, som vi alle sammen skal kunne leve i, fordi den forsvinder ikke uden videre fra den ene dag til den anden.

– Uanset om vi selv oplever at fejle eller kan pege på noget og sige, at det var en fiasko, så håber jeg, at vi kan blive bedre til at stoppe op og hæfte os ved, hvorfor det egentlig er en fiasko, og hvad det siger om de kriterier, som vi bruger til at vurdere, om noget er en succes eller ej, slutter han.

Fejl i forskellige kulturer

Det næste skridt for forskerne bliver at gennemføre empiriske undersøgelser med fokus på forbrugernes oplevelser af fejl, ligesom forskerne vil se nærmere på, hvordan fiaskoer opfattes og tackles i forskellige kulturer.

Projektet involverer forskere fra Syddansk Universitet, Göteborgs Universitet og Stockholms Universitet, Sverige, Nord Universitet, Norge og Royal University for Women, Bahrain.