Danske og vietnamesiske unge s忙tter kursen for den gr酶nne fremtid 鈥� og uddannelsesinstitutionerne skal f酶lge med
Der en stor villighed blandt ungdommen til at udvikle fremtidens gr酶nne l酶sninger, men for at det kan lade sig g酶re, er uddannelsesinstitutionerne n酶dt til at sikre faglighed i undervisningen og arbejde med reelle b忙redygtige problemstillinger.
Af Simon Jebsen, lektor ved Institut for Erhverv og Bæredygtighed og Martin Senderovitz, docent, Zealand, Sjællands Erhvervsakademi
De unge tager ansvar for klodens fremtid og ønsker, at uddannelsesinstitutionerne er mere handlings- og løsningsorienterede – og der er ikke umiddelbart stor forskel på, om vi befinder os herhjemme eller ude i den store verden.
Det er én af tendenserne i en undersøgelse, vi har lavet blandt danske og vietnamesiske studerende på henholdsvis Syddansk Universitet og Vietnam National University Hanoi.
Vietnam er en interessant repræsentant for lavindkomstlande i rivende udvikling og en strategisk partner for Danmark i den grønne omstilling. Sammen skal vi sikre at integrere CO2-reduktioner og social bæredygtighed i den fremtidige udvikling og uddannelse.
Vores undersøgelse, som er baseret på en række interviews, viser, at danske og vietnamesiske studerende ikke blot er passive modtagere af information om klimaudfordringer; de ønsker at være aktive medskabere af løsninger, og de kræver handling fra både virksomheder, politikere og uddannelsesinstitutioner.
Det er måske ikke overraskende og er selvsagt godt nyt, for det er de unge, der skal føre visionerne ud i livet. Men det stiller samtidig krav til bl.a. uddannelsesinstitutionernes undervisning indenfor bæredygtighed og grøn omstilling.
Danmark og Vietnam har indgået et grønt strategisk partnerskab, der skal sætte skub i den grønne omstilling. Målet er ambitiøst: Danmark vil reducere CO2-udledningen med 70% inden 2030 og være klimaneutralt i 2045, mens Vietnam sigter mod netto-nul drivhusgasudledning i 2050. Dette partnerskab er ikke blot et politisk håndtryk, men et symbol på en voksende global bevægelse, hvor lande samarbejder om at tackle klimaforandringerne.
Centralt for succesen af den grønne omstilling er de unges forståelse og engagement. Det er som bekendt den unge generation, der skal være med til at forme fremtiden for bæredygtig udvikling. Deres opfattelser af bæredygtighed, miljøhensyn, business og profit, samt sammenhængen mellem disse begreber, har en stor indflydelse på de unges fremtidige professionelle valg og mulige ageren som ’forandringsagenter’. De unges holdninger og viden er en vigtig faktor – i det store billede – for muligheden for en grønnere fremtid og mere social retfærdighed.
Undersøgelsen peger på, at de vietnamesiske studerende forstår, at bæredygtighed handler om mere end miljø – det handler også om socialt ansvar, fair arbejdsvilkår samt at støtte lokalsamfundene. De studerende er bevidste om, at bæredygtighed skal integreres i alle aspekter af samfundet, fra produktion og forbrug til social retfærdighed og økonomisk udvikling.
De vietnamesiske studerende mener også, at man kan tjene penge på at være grøn og peger på succesfulde virksomheder som Vinamilk, en af Vietnams største mejeriproducenter. Virksomheden har implementeret bæredygtige praksisser i hele sin forsyningskæde, fra indkøb af mælk fra lokale landmænd til minimering af plastik i emballagen. De studerende erkender dog, at bæredygtige løsninger ofte kræver større investeringer og langsigtet planlægning. Det kan være dyrere at producere økologisk eller investere i genbrugsteknologi, men de langsigtede fordele for både miljøet og virksomhedens omdømme opvejer ifølge de studerende de økonomiske udfordringer. De unge forstår, at bæredygtighed ikke er en luksus, men en nødvendighed for at sikre langsigtet økonomisk vækst og social stabilitet.
Også de danske studerende er optaget af bæredygtighed, men undersøgelsen viser, at de er mere tvivlende og skeptiske. De bevæger sig groft sagt mellem idealisme og skepsis. Nogle af de danske unge fokuserer på, at vi skal minimere miljøpåvirkningen, f.eks. ved at reducere energiforbrug og affald, mens andre ser bæredygtighed som en bredere agenda, der inkluderer social retfærdighed og etisk forbrug. De er opmærksomme på udfordringerne ved global produktion, såsom udnyttelse af arbejdskraft i udviklingslande og de etiske dilemmaer forbundet med at source råvarer fra konfliktzoner.
De danskes studerendes bevidsthed om disse problemstillinger afspejler en dyb forståelse for bæredygtighedens kompleksitet. De danske studerende er dog splittede i spørgsmålet om profit og bæredygtighed. Nogle tror på, at de to ting kan gå hånd i hånd, og at bæredygtighed kan være vejen til større konkurrencefordele i et marked med stigende efterspørgsel efter grønne produkter. Andre frygter, at bæredygtighed går ud over bundlinjen, og at forbrugerne ikke er villige til at betale ekstra for miljøvenlige alternativer. Der er en reel bekymring for greenwashing – dvs. at virksomheder bruger bæredygtighed som et markedsføringstrick uden reelt at ændre deres praksis.
Det er de unge, der skal føre visionerne ud i livet. Her er uddannelse og handling nøglen. Uddannelsesinstitutionerne har et ansvar for at uddanne fremtidens arbejdsstyrke og forandringsagenter - og de er godt på vej. De underviser ikke kun i bæredygtighed, men sætter også ambitiøse mål for at reducere deres egen miljøpåvirkning ved at implementere grønne løsninger i driften af uddannelsesmiljøer. De danske og vietnamesiske studerende efterspørger dog mere praktisk erfaring og et større fokus på løsninger og handlekompentencer i deres uddannelse. De vil ikke kun lære om bæredygtighed i teorien – de vil også have fingrene i mulden.
De vil have mulighed for at arbejde med reelle problemstillinger, udvikle bæredygtige forretningsmodeller og afprøve deres ideer i praksis. De efterspørger uddannelser, der forbereder dem til at blive agenter for forandring i en verden, der står over for store bæredygtighedsudfordringer.
Derfor anbefaler vi, at universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner går skridtet videre og integrerer bæredygtighed i alle fag, så de studerende forberedes på en fremtid, hvor bæredygtighed er en central kompetence. Derudover bør institutionerne udnytte de grønne strategiske partnerskaber til at fremme internationalt samarbejde, så de studerende får et globalt perspektiv på bæredygtighed – og lærer af hinanden.
Det kræver en strategisk orientering, der sætter bæredygtighed i alle dens facetter øverst på dagsordenen og integrerer den i strategiske planer.
Det kræver kort sagt, at man ”lever bæredygtighed”, så det er en naturlig del af uddannelsesinstitutionernes hverdag.
Kronikken er bragt i Jysk Fynske Mediers Erhverv+, torsdag den 23. januar 2025