糖果派对

Det er tirsdag den 21. september 2021.

I et lyst lokale hos Copenhagen Business School sidder en r忙kke interessenter fra skibsindustrien klar, mens andre f酶lger med over en Zoom-forbindelse.

Afslutningskonferencen for projektet 鈥滳reating Circular Economy Clusters for Sustainable Ship Recycling in Denmark鈥� skal til at begynde, og Eva Roth fra Syddansk Universitet og Henrik Sornn-Friese, leder af CBS Maritime, vil den n忙ste time pr忙sentere hovedpointerne i det feasibility-studie, som de sammen med Petar Sofev fra Copenhagen Business School og konsulenterne Frank Stuer-Lauridsen fra Litehauz og Bent Lange fra Marloc har gennemf酶rt med finansiel st酶tte fra Den Danske Maritime Fond.

I studiet har de unders酶gt mulighederne for at fremme cirkul忙re forretningsmodeller for den maritime industri i Danmark.

Resultaterne viser, at udsigterne for v忙kst inden for skibsophugning i Danmark som udgangspunkt ser lovende ud, men at der er v忙sentlige barrierer for en egentlig cirkul忙r 酶konomi. Barrierer, som fordrer, at der tages et helt produktlivscyklusperspektiv p氓 skibet 鈥� fra design og skibsbygning over operation til ophugning og genanvendelse.

Regulering baner vejen

Størstedelen af de skibe, der bliver skrottet i dag, bliver ophugget i Sydasien, hvor det er billigere, og hvor der er et blomstrende marked for blandt andet genvundet stål.

Men i de senere 氓r har strengere international regulering af skibsophugning medf酶rt et stigende fokus p氓, at skrotning af skibe skal foreg氓 p氓 en b氓de mere sikker og milj酶m忙ssigt forsvarlig m氓de.

Det kan bane vejen for, at en del af aktiviteten flytter fra Asien til Europa og giver nye markedsmuligheder for danske skibsv忙rfter og besl忙gtede virksomheder, der kan overholde de sk忙rpede krav.

- Den danske maritime industri har et k忙mpe potentiale for at drage fordel af udviklingen og generere jobs og indkomst, mens man samtidig h忙ver sikkerhedsstandarderne og opfylder de stadig mere komplekse b忙redygtighedskrav, forklarer Eva Roth, der til daglig forsker ved Institut for Sociologi, Milj酶- og Erhvervs酶konomi.

En bæredygtig livscyklus

Skibe har en typisk levetid på omkring 25-35 år, inden reparation og ombygning bliver uøkonomisk. I levetiden går skibet igennem en livscyklus med flere faser: Fra skibsdesign til konstruktion over i drift og til sidst end of life, der betyder, at skibet af forskellige årsager tages ud af drift.

Når skibet har nået sit end of life, bliver det skrottet. Skrotning indebærer fjernelse af udstyr, nedskæring af skibet og genbrug af blandt andet byggematerialer, maskiner, udstyr, aptering og tilbehør som f.eks. redningsbåde og vinduer. De dele, der skrottes, bliver i videst muligt omfang solgt videre, mens efterspørgslen afhænger af prisen, kvaliteten og det lokale forbrug.

Det er blandt andet denne livscyklus, der ifølge studiet er store potentialer i at få gjort bæredygtig.

- Når vi taler om cirkulær økonomi i skibsindustrien, handler det om at gøre hele skibets livscyklus bæredygtig og ikke blot den fase, hvor skibets skrottes. Det handler om det, vi i rapporten kalder loop-closing inden for og mellem faserne i skibets livscyklus, forklarer Eva Roth.

- Når du har skrottet et skib, vil der f.eks. ofte være genvundet stål, som du kan genanvende i design af et nyt skib. Eller du kan bruge skrottede dele, når du reparerer et skib, der er i drift.

Klynger giver stordriftsfordele

Loop-closing finder sted p氓 tv忙rs af aktiviteter, der ligger inden for specifikke og geografisk afgr忙nsede omr氓der. If酶lge studiet er det derfor afg酶rende, at virksomheder og interessenter inden for skibsindustrien, der fysisk er placeret samme sted, bruger hinandens potentialer og g氓r sammen om at skabe en cirkul忙r 酶konomi.

Det kan for eksempel ske ved, at de danner lokale, industrielle klynger, hvor de finder f忙lles visioner.

- Klyngerne skaber positive stordriftsfordele p氓 grund af personlige b氓nd og netv忙rk, hvor virksomhederne inden for klyngen er i stand til at s忙nke koordineringsomkostningerne gennem tillid, siger Eva Roth.

- Det samme g酶r sig ikke g忙ldende for virksomheder uden for klyngen, da de er afh忙ngige af mere omkostningstung koordinering, s氓som kontrakter eller overv氓gning.

Dannelsen af klynger kr忙ver dog, at nogle organisationer g氓r forrest i at oprette og dele v忙rdi for klyngerne. Det kan v忙re havnemyndighederne, men det kan ogs氓 v忙re virksomheder, der tager styringen ved at oprette tjenester, v忙rkt酶jer og teknologier, som andre organisationer i klyngen kan bruge til at forbedre deres egen pr忙station.

- Der er brug for, at nogen går forrest i strategiarbejdet. Potentialet er der, og vi har allerede flere virksomheder i Danmark, der fokuserer på at lukke hullerne i den cirkulære økonomi i samarbejde med både skibsværfter, producenter og andre virksomheder.

- Det er et vigtigt spørgsmål, hvordan frontløberne kan udvikle såkaldte keystone-strategier, som gavner hele forretningsøkosystemet omkring skibet og understøtter udviklingen af en cirkulær økonomi, fastslår Henrik Sornn-Friese, der forsker i strategi og innovation på Copenhagen Business School og er leder af CBS Maritime.

Stor kapacitet og ekspertise

I studiet fremh忙ver forskerne en r忙kke gunstige forhold, n氓r det handler om at fremme en maritim cirkul忙r 酶konomimodel i Danmark. Det er blandt andet antallet og mangfoldigheden af havne, den historiske udvikling af danske v忙rfter, dansk maritim industris status og den lange tradition med at genanvende st氓l og andre materialer i Danmark.

- Vi har lige nu seks v忙rfter i Danmark, som er godkendt af EU til at skrotte skibe. Derudover har vi ti andre v忙rfter med et stort potentiale, siger Eva Roth.

Derudover viser en kortl忙gning, at der i fremtiden er en betragtelig masse af skibe p氓 over 500 GT, som er tilg忙ngelig for genbrug i Danmark. Faktisk fastsl氓r rapporten, at der er omkring 594 skibe inden for en dansk radius, der skal skrottes i den n忙rmeste fremtid 鈥� og dette er, med diverse forbehold, endda konservativt sat.

Dermed er Danmark sammen med Norge et af de nordeurop忙iske lande med st酶rst kapacitet og ekspertise inden for b忙redygtig genbrug af skibe.

- Men et helt afg酶rende skridt for videreudviklingen af den maritime industri i Danmark er alts氓 en omstilling af skibsindustrien til innovative, industrielle klynger, fastsl氓r Eva Roth og afslutter:

- Skibsindustrien er ikke s忙rlig transparent. Lige nu ved den ene h氓nd ikke, hvad den anden h氓nd g酶r. Det g酶r hele systemet ekstremt bekosteligt. Men vores analyse viser, at v忙rfternes forretningsmodeller er forskellige, og at de ikke er i direkte konkurrence. Derfor b酶r man 氓bne op, g酶re tingene gennemsigtige og samarbejde.