Tusindvis af danskere boykotter amerikanske varer i en af de st酶rste protester set i nyere tid
Donald Trump har p氓 relativt kort tid som pr忙sident form氓et at skabe protester over hele verden, blandt andet mod hans toldafgifter og behandling af Gr酶nland. Nu har flere danske forbrugere taget konsekvensen og boykottet amerikanske varer og tjenesteydelser.
Af Christian Uhre Di Gregorio, gregorio@sam.sdu.dk
Mens amerikanske varer får lov til at samle støv på hylderne i de danske supermarkeder, stiger salget af europæiske produkter støt. I dag er forbrugernes præferencer ikke kun defineret af de fysiske kvaliteter ved produktet, men i lige så høj grad af de holdninger og værdier, som brandet står for. Vores forbrug er med andre ord blevet politisk, og som politiske forbrugere vælger flere danskere lige nu at boykotte amerikanske varer for at markere deres modstand mod Donald Trump og undgå at støtte USA økonomisk. På den måde kan man som forbruger handle i overensstemmelse med sit etiske kompas og sende et signal om sine værdier. Det er en symbolsk handling – men det betyder ikke, at den ikke har nogen effekt.
Ifølge Dannie Kjeldgaard, professor ved Institut for Virksomhedsledelse, kan man se nogle af effekterne ved boykottet allerede nu.
- Der er flere danske producenter, der melder, at efterspørgslen på deres produkter er steget massivt, og TV-reportager fra supermarkederne viser fyldte paller med Coca-Cola og Pepsi og halvtomme paller med jolly colaer.
Dannie Kjeldgaard afviser ikke, at boykotten vil vokse sig større og tage til, da vi lige nu lever i en turbulent tid, hvor fundamentet for den nuværende verdensorden vakler, og mange føler trang til at vise, hvor de står.
I Facebook-gruppen ”Boykot varer fra USA” er der i skrivende stund mere end 94.000 medlemmer, der deler viden om varer og tjenesteydelser med amerikansk ophav, så man i fællesskab kan sortere dem fra. Den aktivisme, vi ser i dag, udfolder sig i høj grad i form af udvekslinger på sociale medier frem for demonstrationer i det offentlige rum. Her kan brugerne både hjælpe og presse hinanden til at gøre boykotten mere omfattende og vælge så meget amerikansk fra som muligt.
En del supermarkeder har også valgt at involverer sig også i boykotten. For nylig lancerede Salling Group fx en ny stjernemærkat, der viser, om en vare er produceret i EU – noget som kan guide forbrugerne væk fra amerikanske varer.
Manglende gennemsigtighed
Jannek K. Sommer, studielektor ved Institut for Virksomhedsledelse advarer dog mod at basere sit forbrug på stjernemærket.
- Modsat mere veletablerede mærkningsordninger som Ø-mærket og Fairtrade, der bygger på omfattende certificeringer, mangler Sallings sorte stjerne både dybde og gennemsigtighed. Et europæisk ejet produkt kan stadig være produceret under tvivlsomme forhold i udlandet.
Jannek uddyber, at sådanne tiltag risikerer at forenkle forbrugernes forståelse og dermed underminere deres egen forbrugeraktivisme. Mærket stiller ikke i sig selv nogen garanti for, at varen er produceret i EU, forklarer han. Den kan sagtens være produceret i Kina eller pakket i Mexico, men det viser, at supermarkederne kan bruge den aktuelle debat til at fremme egne kommercielle fordele. Han påpeger også, at virksomhederne med mærket bidrager til at styrke ideen om, at boykotten af amerikanske varer er en personlig mærkesag for forbrugere, som ikke vil gå på kompromis med deres principper.
- Det er irrationelt, men forbrugere kan sagtens kritisere en virksomhed offentligt og stadig købe dens produkter, hvis de er billigere eller nemmere at få fat i. Strategisk hykleri fungerer, fordi det udnytter forbrugerens tendens til at acceptere dobbelte standarder, især når det er bekvemt. Det giver forbrugeren en slags moralsk bufferzone, hvor handling og holdning ikke behøver at passe helt sammen.
Siden slutningen af 2. Verdenskrig, hvor USA personificerede alt det, vi beundrede, har vi ifølge Dannie Kjeldgaard levet med amerikansk soft-power i form af brandede forbrugsvarer, og de fleste af os er ganske velbevandrede i amerikanske brands. Vi har elsket de store, ikoniske brands som Heinz, Kelloggs, Coca-Cola, Budweiser osv., og nu hvor de er kommet til at stå for nogle helt andre værdier, kan vi sagtens sortere fra uden hjælp. Men i brandingjunglen af mindre kendte og helt ukendte brands kan vi godt have brug for en ledestjerne, og her giver aktører i detailhandlen altså en hjælpende hånd.
Denne treenighed af forbrugere, detailhandel og sociale medier er spændende og kan vise sig at have muskler til at sætte virkelig skub i udbredelsen af forbrugerboykotten, understreger Dannie Kjeldgaard.