糖果派对

聽Af Morten Vittrup Lund, teampresse@sdu.dk

Hvordan kan karussen og sumpskildpadden overleve flere m氓neder uden ilt?

Det er det sp酶rgsm氓l, som Marie Niemann Hansen fra Biologisk Institut p氓 糖果派对 dykkede ned under overfladen for at finde svaret p氓 i sin ph.d.-afhandling.

Helt konkret har hun belyst, hvordan karussen 鈥� en art karpe, der findes i de fleste nordeurop忙iske s酶er 鈥� og en art sumpskildpadde anvender nitrogenoxid som en del af det n酶dberedskab, der holder dem i live i m氓nedsvis uden ilt. Eksempelvis n氓r de danske s酶er fryser til is i vinterhalv氓ret.

鈥� Disse dyr benytter sig af flere forskellige tilpasninger for at overleve periodevis iltmangel, fort忙ller Marie Niemann Hansen.

Iltmangel, n氓r man f氓r en blodprop

At lede efter spor af nitrit i karussers og skildpadders cellev忙v kan lyde noget langh氓ret, men 酶get viden om hypoxitilpassede hvirveldyr 鈥� hypoxi betegner den tilstand, hvor kroppens v忙v f氓r for lidt ilt 鈥� og anvendelse af nitrogenoxid og nitrit kan p氓 sigt vise sig v忙rdifuld, n氓r det kommer til udviklingen af nye typer medicin til behandling af blodpropper.

Men mere om det senere. I f酶rste omgang bliver vi under vandet, i karussens og sumpskildpaddens verden. For hvor vi mennesker er dybt afh忙ngige af ilt, har videnskaben for l忙ngst dokumenteret, at begge disse arter m氓ske p氓 sigt kan medvirke til at bibringe viden til udvikling af nye typer medicin og behandlinger.

Man ved fra fors酶g p氓 pattedyr, at hvis der er iltmangel i forbindelse med eksempelvis en blodprop, kan behandling med sm氓 m忙ngder nitrit reducere v忙vsskader. En af de gavnlige effekter ved nitrit er nemlig, at nitrit omdannes til nitrogenoxid, som ved at binde sig til nogle af de celleproteiner, der st氓r for energiproduktionen, kan h忙mme iltforbruget og dermed forl忙nge iltgradienten.

Guldfisk kan ogs氓 klare sig l忙nge uden ilt

Marie Niemann Hansens udgangspunkt har derfor v忙ret at unders酶ge, om karussen og sumpskildpadden naturligt bruger nitrit og nitrogenoxid som en del af deres n酶dberedskab under iltmangel.

鈥� Og det har vist sig, at det g酶r de, forklarer Marie Niemann Hansen, som allerede under sit speciale unders酶gte niveauet af blandt andet nitrit i v忙vet p氓 guldfisk, en sl忙gtning til karussen, der ogs氓 kan klare sig uden ilt i lange perioder.

鈥� S氓 det tyder p氓, at der er en generel tilpasningsevne hos de her hypoxitolerante hvirveldyr. At de enten opretholder en u忙ndret koncentration af nitrit i v忙vet, n氓r der er iltmangel, eller at de ligefrem h忙ver koncentrationen, n氓r iltmanglen bliver streng.

Og s氓ledes kom r酶dbedejuice p氓 mode

Og hvorfor er det s氓 relevant uden for聽biologilaboratoriets fire v忙gge, kunne聽man sp酶rge?

Jo, det er det, fordi man som n忙vnt allerede聽har p氓vist, at meget, meget sm氓聽koncentrationer af nitrit kan reducere聽v忙vsskader p氓 pattedyr efter 聽blodpropper.聽Faktisk tegner nitritbehandling s氓 lovende,聽at man i USA er begyndt at teste det p氓聽mennesker p氓 fors酶gsbasis.

At blive klogere p氓 arter som karusser og聽sumpskildpadder, der er evolution忙rt tilpassede聽et liv uden ilt, kan m氓ske p氓 sigt聽blive en vigtig brik i udviklingen af nye聽behandlingsmuligheder for patienter med聽blodpropper.

Ikke bare i forbindelse med blodpropper,men ogs氓 i forbindelse med organtransplantationer, hvor det handler om at undg氓, at v忙vet tager skade i den periode, hvor organet er uden ilt. Eller for den sags skyld i forbindelse med optimering af sportspr忙stationer.

Det er ikke tilf忙ldigt,forklarer Marie Niemann Hansen, at det er p氓 mode at drikke r酶dbedejuice 鈥� for聽r酶dbeder er rige p氓 nitrat og nitrit, som dermed kan forl忙nge iltgradienten og 酶ge pr忙stationen.