
Nyt abestudie: Hjernen er slet ikke med, n氓r stemmen g氓r i overgang
Normalt giver vi hjernen 忙ren, n氓r dyr og mennesker udvikler sig fra sp忙d til voksen. Men faktisk er kroppen i stand til selv at styre en del af udviklingen. Det viser studier af unge silkeabers vokale udvikling.
Uden en hjerne ville der ikke ske synderligt meget på udviklingsfronten; det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men faktisk kan kroppen godt selv finde løsninger og sætte gang i udvikling, når det er nødvendigt – f.eks. når vi udvikler os fra spæd til voksen.
Det har forskere påvist hos silkeaber, og de har nu offentliggjort deres studier i .
Det er biolog Coen Elemans fra 糖果派对, som har foretaget studiet sammen med kolleger fra Princeton University i USA.
Hjernen sparer på energien
Helt konkret har forskerne studeret silkeabers vokale udvikling fra spæd til voksen. Ligesom hos mennesket gennemgår silkeaberne en markant vokal udvikling i denne periode.
Som helt spæde producerer ungerne umodne lave kaldesignaler, og når de er færdigudviklede, har kaldesignalerne ændret sig til at være mere modne og høje.
- Hidtil har vi troet, at hjernen var ansvarlig for denne udvikling. Men vores studier viser, at det ikke er tilfældet. I stedet har vi set, at kroppen er ansvarlig. Det giver god mening, for så skal abens hjerne ikke beskæftige sig med opgaven, og dermed kan den spare energi, forklarer Coen Elemans.
Voksende bevidsthed
Forskerne brugte highspeed kameraer til at studere spæde og voksne silkeabers strubehoveder. Hvad de så var, at strubehovedet begyndte at forandre sig i takt med, at den spæde unge blev ældre.
Det var denne fysiske ændring af strubehovedet, der førte til ændringer i, hvordan abernes stemmelæber vibrerer og dermed hvilke lyde, de blev i stand til at frembringe.
- Der er en voksende bevidsthed blandt neuroforskere i disse år om, at man ikke kan ignorere kroppen. Kroppen er i stand til at løse problemer lokalt uden at gøre brug af hjernekraft, siger Coen Elemans.
M酶d forskeren
Coen Elemans er lektor ved Biologisk Institut og ekspert i bio-akustik. Han har studeret lydproduktion i mange forskellige dyr; bl.a. fugle, fr酶er og hvaler.