糖果派对

Det skulle være noget på uni. Men hvad? Det var det helt store spørgsmål i Mette Albæk Kristensens hjerte, da hun blev færdig på gym. Så stort, at der skulle to sabbatår til, før hun endelig besluttede sig for, at det skulle være biomedicin. I dag arbejder hun i Miljøstyrelsen og er med til at vurdere kemikaliers sundhedsskadelige effekter.

– Jeg havde ikke lige forestillet mig, at en biomediciner kunne arbejde i Miljøstyrelsen. Vi får oftere arbejde i f.eks. lægemiddelindustrien, men det giver jo faktisk mening, fordi jeg bruger de samme kompetencer og den samme viden om menneskets fysiologi – det er bare omvendt, fordi jeg arbejder med skadelige effekter i stedet for gavnlige effekter, siger hun.

Interessen for hvordan naturvidenskaben – og specifikt mennesket – virker, har Mette altid haft. Hun blev inspireret af sin storesøster, der læste medicinalkemi, og med fra gymnasiet havde hun et godt snit.

– Men jeg var så meget i tvivl! Så jeg tog et sabbatår. Det hjalp ikke, så jeg tog et til. Og besluttede mig endelig for biomedicin. Jeg var startet med at tænke naturvidenskab bredt, så snævrede jeg det ind til biologi, og da det gik op for mig, at jeg var allermest fascineret af mennesket, blev det biomedicin, fortæller hun.

Ud over at vride hjernen gik de to sabbatår med at arbejde i børnehave og på plejehjem – og med badminton. Mette var nemlig en mere end almindeligt god badmintonspiller: Hun spillede i 2. division, og det tog også en god del af hendes tid.

– Jeg valgte til sidst at prioritere min uddannelse og skruede ned for badminton, da jeg startede på 糖果派对. Der var ikke tid til at fortsætte med at træne på det niveau, der skulle til for at komme op i elitemiljøet. Men det var et hårdt valg, for det var farvel til et megasjovt liv med alle mine gamle veninder.

Beslutningen om at forlade badminton gav Mette tid og plads til at koncentrere sig om at få en god studiestart på 糖果派对.

– Den første tid på uni var sjov og hård. Meget hård. Der var så meget på en gang, husker Mette:

Flytte fra forældrene i Kolding, flytte i lejlighed i Odense efter semesterstart, usikkerhed på det faglige niveau og bekymringen for at lande i en vennegruppe.

– Jeg var utroligt nervøs for ikke at lande i en gruppe. I starten skulle jeg stadig med det sidste tog hjem til Kolding, for min daværende kæreste og jeg havde ikke overtaget vores lejlighed endnu, så jeg kunne ikke være med til det hele, og der tænkte jeg: Shit, der er allerede nogen, der er blevet gode veninder. Nu har jeg ikke en gruppe at være en del af! Der skulle jeg have hvilet mere i mig selv og taget det mere roligt, kan jeg godt se, når jeg kigger tilbage i dag.

Det er OK at sætte grænser for sig selv

Hvis Mette havde vidst, hvad hun ved i dag, ville hun have forsøgt at tage tingene mere roligt.

– Selvfølgelig er det vigtigt at være med i det sociale. Men det skal nok komme, og man behøver ikke være med til alting hele tiden. Det er faktisk OK at sætte nogle grænser for sig selv og sige, at nu kan jeg ikke rumme mere. Nu har jeg brug for at trække mig. Man skal selvfølgelig få flaget til de andre, at man er interesseret i at skabe nogle relationer, men de relationer falder ikke på plads i løbet af de første to uger. De mennesker, jeg snakkede med i starten, er ikke dem, som jeg kom til snakke meget med på længere sigt.

På det faglige niveau gjorde Mette sig lignende erfaringer efter studiestart: Man kan ikke nå alting i alle kurser hele tiden.

Jeg bruger en bred vifte af det, jeg har lært

– Jeg fik ikke altid forberedt mig på opgaverne, som skulle gennemgås til øvelsestimerne. Hvordan skulle jeg ellers få tid til det hele!

Som færdiguddannet kandidat har hun ikke en oplevelse af, at hun mangler noget af det, som hun måtte springe over. Hun synes, at hun har en god og brugbar grundlæggende viden om menneskets fysiologi, og hun har også meget konkret gavn af nogle af de kurser, hun tog under uddannelsen – for eksempel epidemologi.

– Jeg bruger en bred vifte af det jeg har lært. Meget af det er relevant, men der var også enkelte kurser som måske ikke er helt så relevant for det job, jeg har i dag. Sådan vil det nok altid være, men man skal nok finde et godt job. Det hele skal nok gå, lyder Mettes råd.