糖果派对

Nanna Borup Meitilberg kan næsten ikke komme i tanker om nogle kurser eller emner, som hun ikke syntes var interessante, da hun læste kemi. Organisk kemi, uorganisk kemi, fysisk kemi og computational chemistry – alle sider af kemien fascinerede hende, fordi de hjalp hende til at se ind bagved og forstå, hvad der får kemiske reaktioner til at opstå.

I gymnasiet havde det samme ønske om at forstå kemiske processer fx givet hende indblik i, hvorfor en bolledej hæver, eller hvorfor en brusetablet giver sig til at bruse og boble, når den kommer i vand. Da hun kom på uni, steg det faglige niveau, og Nanna elskede det.

- Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville have en uddannelse. Jeg elskede at gå i skole og at lære noget nyt. Da jeg i 9. klasse skulle læse op til eksamen i fysik og kemi, skete der et eller andet, hvor jeg bare fik det sådan ”det her, det er fedt!”, fortæller hun.

Jeg kan godt lide, at mit arbejde gør en forskel

I dag arbejder Nanna som Analytical Service Manager i virksomheden Eurofins, der tester og laver analyser af alt lige fra jord og mælk til støj og vitaminer.

Hun er i afdelingen for vitamintests, og hendes primære opgave er at have kontakt til Eurofins andre laboratorier og sammen med dem vælge de rigtige analyser af kundernes produkter. Det kan fx være en producent af hundefoder, der gerne vil have kontrolleret foderets vitaminindhold.

- Jeg kan godt lidt at snakke om tingene, og jeg kan godt lide at have en servicefunktion. Og så betyder det noget for mig, at mit arbejde gør en forskel. At man kan være sikker på, at denne her fødevare er tjekket og i orden.

Virksomhedens laboratorier ligger lige ved siden af hendes kontor, men det er sjældent, at hun trækker i den obligatoriske hvide kittel og går derind.  Selve analysearbejdet udføres af andre, og det er Nanna godt tilfreds med.

- Jeg har ikke noget imod lab-arbejde som sådan, men det siger mig heller ikke rigtigt noget. Jeg synes, det er meget federe at stå for kontakten til kunderne.

De kompetencer fra uni, som hun bruger i sit job i dag, er selvfølgelig den helt grundlæggende viden om kemi, men Nanna fremhæver også en anden stor uni-klassiker: At hun har lært at lære.

Jeg har lært at samarbejde

- Man kan mange ting, når man kommer ud, men på en arbejdsplads vil der altid være nogle specifikke ting, som man skal lære. Og så er det godt, at man har lært at lære. Jeg vil også fremhæve samarbejde som en kompetence, jeg har lært på uni.

Nanna havde en række forskellige studiejobs og frivillige poster, mens hun læste. Hun var bl.a. instruktor, studenter-ambassadør og tutor, og hun sad i institutrådet og studienævnet.

- Jeg skulle samarbejde med mange forskellige mennesker, og det kunne jeg godt lide. Det bruger jeg også i mit job i dag.

Alle Nannas jobs og poster var valgt og b氓ret af lyst, fordi hun syntes, at alting som udgangspunkt var sjovt og sp忙ndende.

- Mit st酶rste problem p氓 uddannelsen var m氓ske, at jeg syntes, det hele var sjovt og sp忙ndende. For der er alts氓 kun 24 timer i d酶gnet, og p氓 et tidspunkt kunne jeg ikke n氓 alt det, jeg havde sagt ja til. Min kalender var proppet, fra jeg stod op om morgenen til jeg gik i seng om aftenen.

Det var i starten af f酶rste semester p氓 kandidaten, at kalenderen sagde fra og gav Nanna et kraftigt vink om, at hun m氓ske skulle drosle lidt ned.

At være "studerende for en dag" hjalp

- Jeg snakkede med min studiegruppe, som også var mine venner, om det. Vi har fulgtes ad gennem hele studiet, og de var gode til at gribe mig og snakke med mig. Jeg havde seks studiejobs på det tidspunkt, og de mente også, at det ville være godt for mig at skære lidt ned.

Nanna skar ned og lærte at prioritere sin tid – en vigtig lektie, der også har hjulpet hende i jobbet hos Eurofins, hvor struktur og realistisk planlægning er afgørende.

Selvom hun på uni måtte drosle ned på aktiviteterne, slukkede det ikke den gnist, der var blevet tændt i hende allerede i 9. klasse, da hun læste op til fysik- og kemieksamen. Gnisten fulgte hende hele vejen til bachelor-start, var forinden med på efterskolen, hvor hun ligefrem savnede naturvidenskab, og blussede op igen i gymnasiet, hvor hendes kemilærer anerkendte hendes interesse. Den kulminerede, da hun som ”studerende for en dag” besluttede sig for, at kemi var vejen frem.

Man kan altid vælge om

- Det var, da jeg sad til en forelæsning i kemi, at jeg besluttede mig. Jeg kunne mærke, at ”det her vil jeg gerne lære mere om”. Jeg mærkede efter i maven, og det var kemi, der trak mest.

Valget kom hun ikke til at fortryde, men hun har forståelse for, at man måske ikke får ramt rigtigt i første studievalg, når man som ungt menneske skal vælge studie, og derfor lyder hendes råd til unge, der skal vælge uddannelse:

- Man kan altid vælge om, og det skal man gøre, hvis man synes, man har valgt forkert. Det vigtigste er at vælge noget, man synes er spændende. Brug tiden på det, du kan godt lide. Der skal nok være et job på den anden side.