ǹɶ

Skip to main content
DA / EN

Nyt musestudie: Sådan kan man snyde kroppens stofskifte

ǹɶ-forskere har fundet en helt ny måde, hvorpå man kan regulere leverens forbrænding af sukker og fedt. Det kan måske øge effektiviteten af vægttabsmedicin.

Af Birgitte Svennevig, , 04-03-2025

Mange, der har prøvet at tabe sig ved at indtage færre kalorier, kender det: På et tidspunkt vil kroppen ikke være med til at tabe sig mere. Den har registreret, at der kommer færre kalorier ind, og så skruer den ned for sit stofskifte, så kroppen forbrænder færre kalorier, end før man gik på kur.

Det gør den, fordi den ser en lurende sultekrise forude og indstiller sig på at varetage kroppens mange funktioner med et mindre energiforbrug.

Det kan føles mere end ualmindeligt uretfærdigt, at kroppen ikke kan forstå, at man gerne vil tabe sig, og at den bare skal blive ved med at forbrænde kalorier som normalt.

Nu viser et nyt dansk studie en ny måde, hvorpå vi måske kan opretholde forbrændingen af kalorier, selvom vi indtager færre. Opdagelsen kan få stor betydning for de patienter, der i dag behandles med vægttabsmedicin som Wegovy. Patienter, der tager medicin mod overvægt, oplever ofte, at deres vægttab går i stå, når de har tabt 20-25 pct.

Årsagen er formentlig den ovenstående, forklarer Kim Ravnskjær, der er forskningsleder og lektor på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Her forsker han og hans team bl.a. i leverens evne til at omsætte fedt.

- Det går fint i starten, men når folk så har tabt noget af den vægt, de gerne vil tabe, flader vægttabet ud, fordi kroppens stofskifte falder, siger han.

Vægten vil kunne reduceres yderligere

Hvis man kunne forhindre kroppen i at tilpasse sit stofskifte, ville det gøre en stor forskel for alle, der gerne vil tabe sig. Hvis sådan et lægemiddel blev udviklet, ville det kunne tage over, hvor Wegovy og de andre går i stå, og her kommer Kim Ravnskjærs og hans kollegers nye studie, som er publiceret i det ansete tidsskrift Cell Metabolism, ind i billedet.

- Hvis man sammen med vægttabsmidlerne kunne give et middel, der holder forbrændingen af fedt eller sukker på sit oprindelige høje niveau, vil vægten kunne reduceres yderligere, siger han.

Han understreger, at forskerholdets opdagelse kun er observeret i museforsøg, og at der er lang vej til forsøg på mennesker og endnu længere til behandling med et potentielt nyt lægemiddel.

- Hvis man sammen med vægttabsmidlerne kunne give et middel, der holder forbrændingen af fedt eller sukker på sit oprindelige høje niveau, vil vægten kunne reduceres yderligere

Kim Ravnskjær, Forskningsleder, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

- Der er langt fra at gøre en indsigt i nogle museforsøg til at kunne sende et lægemiddel på markedet – men dette er selvfølgelig potentialet i vores forskning, siger Kim Ravnskjær.

Forskernes opdagelse kom uventet, da de var i færd med at undersøge funktionen af et gen, kaldet Plvap, i nogle bestemte leverceller i mus. Holdet vidste fra tidligere studier, at mennesker, der fødes uden dette gen, har problemer med deres fedtstofskifte, og den kobling satte forskerholdet sig for at undersøge nærmere.

Det viste sig, at Plvap er et gen, der i leveren sørger for, at kroppen ændrer sit stofskifte fra forbrænding af sukker til fedt, når vi faster. Og når man slukker for Plvap – som forskerne gjorde i deres forsøgsmus – så opdager leveren ikke, at kroppen er i faste, men fortsætter sin forbrænding af sukker.

Hvordan celler sender beskeder til hinanden

Med andre ord: Forskerholdet har fundet en helt ny måde, hvorpå leverens stofskifte reguleres, hvilket måske kan anvendes medicinsk.

- Hvis vi kan kontrollere leverens forbrænding af sukker og fedt, kan vi måske også øge effektiviteten af vægttabsmedicin, siger Kim Ravnskjær.

Udover det åbenlyst nyttige i, at man ved at ændre på Plvap kan ”snyde” leveren til at tro, at den ikke faster, selvom den gør, noterer forskerne sig flere interessante observationer ved deres studie:

  1. At signalet om at ændre stofskiftet under faste kommer fra leverens såkaldte stellate celler og ikke hepatocytterne (de celler, der er flest af i leveren, og som udfører ”ordren”). Det vil sige, at de stellate celler på en måde kontrollerer leverens stofskifte og fortæller de andre celletyper, hvad de skal gøre. Det kræver en ny form for kommunikation mellem celletyperne, hvilket i sig selv er interessant.
  2. Selvom fedtet blev optaget af musklerne i stedet for leveren, tog musene ikke skade. Tværtimod var deres insulinfølsomhed højere og deres blodsukker lavere.

Fordelingen af fedt og sukker hos syge 

Ifølge Kim Ravnskjær er forsøgsmusenes forøgede insulinfølsomhed og regulering af blodsukkeret også særdeles interessante:

- Forøget blodsukker kan medføre kroniske bivirkninger hos personer med type-2 diabetes. Måske kan vores viden om Plvap i fremtiden hjælpe diabetikere med bedre at kontrollere deres blodsukker.

Udover at potentielt komme folk under behandling for overvægt til hjælp, kan studiet altså også få betydning for vores forståelse af, hvordan fedt og sukker fordeles og forbrændes hos mennesker med metaboliske sygdomme, og det kan hjælpe de mange med type-2 diabetes og steatotisk leversygdom.

Sådan gjorde forskerne 

Forskerne opdagede, at Plvap-genet, der har indflydelse på fedtstofskiftet i pattedyr, udtrykkes i de stellate celler i leveren på forsøgsmus. Det er interessant, fordi stellate celler ikke tidligere er blevet associeret med fedtstofskifte. Forskerne slukkede i et forsøg for Plvap-genet i de stellate celler for at se, hvad der så skete med musene. Til deres store skuffelse fremstod musene uden PLVAP helt normale. Næste forsøg var at lade de samme mus faste – og så skete der noget: Forskerne kunne nu observere, at musenes lever ikke kunne forbrænde fedt og producere ketonstoffer, som ellers normalt sker i alle raske pattedyr under faste. Musene tændte slet ikke for de programmer, der skulle sørge for denne opgave. Nok blev der frigivet fedt fra fedtvævet til blodet, men det blev ikke taget op af leveren, som det ellers normalt sker. I stedet blev fedtsyrerne i langt højere grad optaget og forbrændt i musklerne. Det interessante er, at en lever, der har fået slukket for Plvap-genet ikke ”ved”, at den faster – og dermed fortsætter den med at forbrænde sukker, hvilket ser ud til at være gavnligt for hele kroppen.  Forskerholdet består af Daniel Hansen, Jasmin Jensen, Christian Andersen, Peter Jakobsgaard, Jesper Havelund, Line Lauritsen, Samuel Mandacaru, Majken Siersbæk, Oliver Shackleton, Jonathan Brewer, Blagoy Blagoev, Nils Færgeman og Kim Ravnskjær fra ǹɶ. Derudover deltog forskere fra Japan, USA og Finland i projektet.

Mød forskeren

Kim Ravnskjær er lektor og forskningsleder på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi i sektionen ”Funktionel Genomik og Metabolisme” og ”ATLAS Center for Funktionel Genomik og Vævsplasticitet”.

Redaktionen afsluttet: 04.03.2025