糖果派对

Dean Malte Zisco var aldrig i tvivl, om at han ville på universitetet. Høj faglighed og mulighed for at nørde ned i et emne; det lød som den sødeste, skønneste musik i hans ører.

Læge lød spændende, tænkte han i gymnasiet, og derfor blev medicinstudiet hans første prioritet, da han skulle søge ind på uni.

- Men jeg kom ikke ind. Det gjorde jeg til gengæld på min anden prioritet, som var Biokemi og Molekylær Biologi. Og det er jeg virkelig glad for i dag. Læge ville ikke have været det rigtige for mig, ved jeg nu, siger han.

Dean blev f忙rdig med sin kandidat i 2022, og lige siden har han arbejdet i virksomheden Alphalyse i Odense, der bl.a. analyserer proteiner i l忙gemidler for l忙gemiddelproducenter.

Det er s氓dan noget som patientkontakten, han i dag er lettet over ikke at have.

- Det er jo mennesker, der har det d氓rligt, og jeg tror det m氓 v忙re h氓rdt, at man ikke altid kan hj忙lpe dem. Set i det lys tror jeg ikke, jeg var blevet glad for at v忙re l忙ge, siger Dean, hvis jobtitel nu i stedet er Protein Scientist.

I den stilling m酶der han ogs氓 mennesker, som han skal fors酶ge at hj忙lpe, men de er kunder, og kontakten har snarere form at et ligev忙rdigt samarbejde. Det er sjovt og sp忙ndende, forklarer Dean.

Noget i samme boldgade som medicin skulle det alts氓 v忙re, da han skulle finde sin 2. prioritet, men hvad?

- Der viste sig at v忙re en hel verden af relateret biokemi og bioteknologi, og det viste sig, at 糖果派对 havde en uddannelse, som passede n酶jagtigt til det.

Endelig f忙rdig med gymnasiets karakterr忙s

Dean boede i Havdrup ved K酶ge, og rent geografisk var K酶benhavns Universitet m氓ske mere oplagt end 糖果派对 i Odense, men tanken om at r忙se rundt mellem KUs forskellige undervisningssteder i en travl storby huede ham ikke. Det passede ham bedre at flytte til Odense og starte p氓 糖果派对, hvor alle undervisningslokaler ligger i samme bygning.

- Det var fedt at starte p氓 studiet! Mega fedt! Den f酶rste m氓ned var virkelig sjov! Tutorerne tog god h氓nd om os, og vi blev rystet godt sammen. Hurtigt derefter fandt vi selv sammen og skabte nogle st忙rke netv忙rk. Der var en st忙rk f酶lelse af at v忙re 鈥漣n this together鈥� p氓 studiet, og det bet酶d meget, for med tiden steg sv忙rhedsgraden jo.

Forel忙sningerne kunne v忙re lange, l忙reb酶gerne tykke, og det var ikke altid, Dean og studiekammeraterne forstod stoffet i f酶rste hug. Det kunne v忙re demotiverende at g氓 ud fra en forel忙sning uden at have fattet ret meget, og det var is忙r d茅r, at det gode kammeratskab og studiegrupperne viste sin v忙rdi.

- Man l忙rer ogs氓 forskelligt, og jeg var en af dem, der nogle gange l忙rte bedre ved at skippe en forel忙sning og i stedet l忙se for mig selv. Og s氓 var det ogs氓 v忙rdifuldt, at vores undervisere var s氓 t忙t p氓: De sad lige nede ad gangen, og man kunne altid g氓 ind og bede om hj忙lp.

Noget af det gode ved at g氓 p氓 uni 鈥� udover at flytte hjemmefra og for f酶rste gang v忙re fuldst忙ndigt fri til selv at bestemme 鈥� var ogs氓 at slippe for gymnasiets karakterr忙s.

- Det forsvandt fuldst忙ndigt. Vi holdt op med at g氓 og sammenligne vores karakterer. I stedet spurgte vi hinanden, om vi havde best氓et, fort忙ller Dean og forklarer, at det var et udtryk for forst氓else af, at stoffet bestemt ikke var nemt at komme igennem.

Allerede inden han startede på kandidaten, havde Dean en god ide om, hvilken faglig retning, han ville i. Han skrev derfor allerede da til Novo Nordisk og lod virksomheden vide, at han havde kig på den. Det samme gjorde han til sin nuværende arbejdsplads; de fik en henvendelse, hvor Dean introducerede sig selv og fortalte virksomheden, at han syntes, den passede til hans profil.

- Jeg vidste, hvilken retning jeg ville i, og jeg brugte en del af mine valgfri ECTS på at kvalificere mig til proteinverdenen. Jeg tog f.eks. organisk kemi og proteinoprensning.

På spørgsmålet, om der er noget, som Dean godt ville have vidst, da han startede på bacheloren, svarer han:

- Jeg ville godt have vidst, at der er så mange jobmuligheder med denne uddannelse. Vi kan få job i industrien, i forskningen, i fødevareproduktionen, i lægemiddeludvikling. Mine studiekammerater er blevet bioinformatikere og computerhajer, der koder og visualiserer store mængder data. Der er også nogen, der skal lave fremtidens vacciner – det er også sådan nogen som os, siger Dean og kommer med en kort og præcis opsummering:

- I could be anything!