糖果派对

Til trods for at forskningsverdenen hvert eneste år investerer enorme summer i diabetes-forskning, er vi stadig ikke i nærheden af at kunne forhindre, endsige kurere diabetes. Ca. 350.000 danskere lever med diabetes, og de skal alle på den ene eller anden måde hver eneste dag gøre en ekstra indsats for at opnå et normalt blodsukker.

De fleste diabetes-patienter har type 2-diabetes, og i modsætning til type 1-patienterne producerer de stadig insulin, men kroppens celler er ikke i stand til at udnytte insulinen godt nok, og med tiden bliver de dårligere.

Det er denne store patientgruppe, som Isabell Victoria Strandby Ernst håber at kunne hjælpe med sin forskning. Hendes foreløbige bidrag består af et overstået ph.d.-projekt, og fremover skal hun forske som postdoc i Jesper Grud Skat Madsens forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Fokus p氓 beta-celler

- Meget diabetes-behandling er symptombehandling, og selvom det selvf酶lgelig hj忙lper, neds忙tter det stadig patientens livskvalitet. Man s酶ger derfor efter nye m氓der at behandle sygdommen p氓 鈥� og ogs氓 diagnosticere og m氓ske endda kurere den. For at n氓 dertil har vi brug for at forst氓, hvad det er, der foreg氓r i kroppen, n氓r en patient udvikler diabetes. Det bidrager mit ph.d.-projekt til, forklarer hun.

Hendes projekt tager udgangspunkt i de s氓kaldte beta-celler, hvis 鈥漵t酶rste m氓l i livet er at producere insulin for at opretholde et stabilt blodsukker-niveau鈥�, som hun beskriver det.  Disse beta-celler findes sammen med andre hormonproducerende celler i nogle s忙rlige sm氓 v忙vsmilj酶er i bugspytkirtlen, som hedder de langerhanske 酶er. I et menneskes bugspytkirtel findes der 1 鈥� 15 millioner af dem.

Hvis beta-cellerne bliver mindre effektive, falder produktionen af insulin, og type 2-diabetes indtr忙der. Der kan v忙re mange grunde til, at beta-cellerne bliver mindre effektive. Faktorer som kost, etnicitet og familie kan spille ind. Men uanset den bagvedliggende 氓rsag, er det i beta-cellerne, man ser konsekvensen.

Fed di忙t stresser cellerne

- Derfor er der s氓 stor forskningsinteresse for lige netop beta-celler. I mit ph.d.-projekt har jeg i musefors酶g kigget p氓, hvad der er for nogle gener, der 忙ndrer sig i beta-cellerne, n氓r de uds忙ttes for metabolisk stress 鈥� f, eks. n氓r man spiser fedtrigt og bliver overv忙gtig. Jeg har kigget p氓 de meget tidlige stadier, n氓r de raske beta-celler begynder at tilpasse sig begyndende insulin resistens. Min hypotese er, at disse mekanismer i de tidlige stadier kan bruges til udviklingen af andre metoder til at diagnosticere og behandle type 2-diabetes.

Det overraskende i Isabells musefors酶g var ikke, at musenes beta-celler blev stressede af den fede di忙t, for s氓dan g氓r det, n氓r beta-celler sendes p氓 overarbejde for at producere insulin nok.

- Det overraskende var, at jeg s氓 tegn p氓 stressede beta-celler allerede efter en uge. Med stressede mener jeg, at der opstod inflammation. Det jeg s氓, var at gener, som er kendt for at v忙re involverede i inflammation og faktorer, der er kendt for at regulere disse gener, var h酶jere udtrykt allerede efter en uge og endnu h酶jere efter tre uger. Tidligere fors酶g har ogs氓 set stress opst氓 i beta-cellerne efter fodring med fed di忙t, men det har f酶rst v忙ret efter l忙ngere tid 鈥� f.eks. efter to m氓neder. Jeg 酶nskede specifikt at se p氓, hvad der sker efter hhv. en og tre uger. Det tidsrum er nemlig ikke s氓 velunders酶gt.

En milliard mennesker med diabetes

- Måske er den inflammation bare kortvarig, inden beta-cellerne slår over i øget insulin-produktion og dermed kompenserer for den fede diæt. Men måske – og det er kun en tanke – måske kan man bruge tidlig inflammation som en tidlig markør af, at man er på vej mod type 2-diabetes.

Isabell Victoria Strandby Ernst håber nu, at andre kan bruge hendes opdagelse i deres videre diabetes-forskning. At der er brug for mere forskning på området, er hun ikke i tvivl om:

- Flere og flere mennesker får type 2-diabetes, og det er ikke en udvikling, vi har været i stand til at forhindre. Hvis tendensen fortsætter, vil der i 2050 være en milliard mennesker med diabetes. Størstedelen af disse tilfælde vil være type 2-diabetes, og vi har endnu ikke nogen super gode behandlinger.

Data fra afdøde, der har doneret deres krop til videnskaben

Efter at have afsluttet sin ph.d. er Isabell Victoria Strandby Ernst fortsat med at forske i diabetes. Hun er nu ansat som postdoc i Jesper Grud Skat Madsens forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Gruppen arbejder med store mængder patientdata, og målet er at få så meget viden som muligt ud af de data.

Disse data kommer f.eks. fra analyser af bugspytkirtler fra afdøde, som over hele verden har doneret deres krop til videnskaben.

Der er allerede lavet mange analyser og udgivet mange videnskabelige artikler på baggrund af de data, men det er gruppens overbevisning, at der kan vindes endnu mere viden ud af dem, og derfor arbejder Isabell Strandby Ernst og kollegerne med at samle alle de tilgængelig rådata i en stor pulje og standardisere dem, så både de selv og andre forskningsgrupper kan bruge dem til at opnå ny og mere viden om type 2-diabetes.