糖果派对

Mere ekstremt vejr og store forskelle i fx temperatur og nedbør: Klimaforandringerne rammer ikke kun mennesker og dyr, men også planter. De står også over for store udfordringer, og derfor er der stigende interesse for at lave klimamodeller, der kan beregne, hvordan klodens planter vil reagere på et ændret klima.

For at kunne lave sådanne modeller har det værdi for forskerne at vide, hvordan enkelte plantepopulationer har klaret sig op gennem tiden, når der har været udsving i fx temperatur og nedbør.

Men det er ikke alle planter, man kan hente viden om i arkiver og databaser. Der er en overvægt af planter, som vokser i tempererede egne af Europa og Nordamerika. Data om dem udgør ca. 75 pct. af tilgængelige, videnskabelige data om verdens planter. Omvendt er planter fra tropiske egne relativt understuderede.

Beslutningsgrundlaget bliver sk忙vt

Eksempler p氓 velstuderede planter er primulaen hulkravet kodriver (Primula veris), der vokser i Europas og Asiens tempererede egne, og bladhovedtidsel (Cirsium pitcheri); en tidsel, der vokser i Nordamerika.

鈥滷orestil dig, at du er beslutningstager og skal pr酶ve at finde ud, hvordan verdens planter vil reagere p氓 klimaforandringerne. Hvis dine data er sk忙ve, bliver dit beslutningsgrundlag ogs氓 sk忙vt鈥�, advarer studiets hovedforfatter og biolog Owen Jones, der forsker i dyre- og plantepopulationer og er lektor p氓 Biologisk Institut.

De 酶vrige forfattere er Gesa R枚mer (Syddansk Universitet), Johan Dahlgren (Syddansk Universitet), Roberto Salguero-G贸mez (University of Oxford og Iain M. Stott (University of Lincoln). . Studiet bygger p氓 en analyse af plantedata fra COMPADRE Plant Matrix Database, der indeholder data om n忙sten 800 plantearter.

- Vores nuv忙rende forst氓else af plante酶kologi er formentlig ikke s氓 robust, som vi ellers har troet, siger Owen Jones.

- Velhavende lande er uforholdsm忙ssigt overrepr忙senteret i plantestudier. Og eftersom mange forskere studerer planter, som er lette for dem at komme til, ender de ofte med at studere planter i de velhavende lande, som de bor i, siger studiets medforfatter Gesa R枚mer, der har taget sin ph.d. p氓 糖果派对.

Der er selvf酶lgelig undtagelser: I Panama ligger Smithsonian Tropical Research Institute, der siden 1910 har beskrevet og studeret tropiske dyr og planter rundt omkring i landet. Institutionen er grundlagt og drives af det amerikanske museum Smithsonian Institute.

Opfordring til det videnskabelige samfund

Forfatterne peger p氓, at ogs氓 andre faktorer driver sk忙vheden:

1. Helt lavpraktisk er det nemmere at studere en plante, der er let at komme til. Derfor er der kun lidt data om f.eks. epifytter; planter, der gror h酶jt oppe i tr忙ernes kroner, og som der findes mange arter af.
2. Forskningsprojekter varer sj忙ldent mere end et par 氓r 鈥� fire 氓r, hvis man er heldig. Det er for kort tid til at studere, hvordan en plante reagerer p氓 skiftende klima.
3. Hvis man ikke publicerer sine resultater p氓 samme sprog, bliver de vanskeligt tilg忙ngelige for nogle. Mens st酶rstedelen af det videnskabelige samfund publicerer p氓 engelsk, bliver der stadig publiceret mange resultater p氓 f.eks. kinesisk og russisk.

- Konsekvenserne er alvorlige. Det videnskabelige samfund b酶r reagere p氓 vores unders酶gelse og flytte fokus til understuderede regioner og plantetyper. Ved at forst氓 plantedemografi kan forskere bidrage til bevarelsesarbejdet i milj酶er, der er under hastig forandring, siger medforfatter Johan Dahlgren, der ogs氓 er fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet.