糖果派对

Det er almindeligt kendt, at visse pattedyr og fugle lever i flokke, som hjælper hinanden med at skaffe føde, passe unger, jage eller holde vagt.

Nu beskriver et nyt studie for første gang, at en papegøje – halvmåneparakitten - er i stand til at udføre en meget sofistikeret form for samarbejde: Disse fugle er på en eller anden måde i stand til at løse en opgave sammen med en partner, som de ikke kan se.

-Det er, så vidt vi ved, første gang, det observeres hos noget dyr; altså at en opgave løses af to individer, der ikke kan se hinanden. Det siger noget om, hvor avancerede fugle kan være, siger Sara Torres Ortiz, der forsker i dyrekognition.

Vigtig for overlevelse

-I dette tilfælde siger det noget om, at papegøje-arter i naturen kan forventes at arbejde sammen, og at deres avancerede gruppe-dynamikker er vigtig for deres overlevelse. Det er relevant viden for biologer, der arbejder med at skabe bedre levevilkår for dem, siger hun.

Hun har udført studiet, da hun var tilknyttet 糖果派对, sammen med kollegerne Alejandro Corregidor Castro og Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby fra Aarhus Universitet og Ole Næsbye Larsen fra 糖果派对.  

Råger og ravne får baghjul

Den opgave, halvmåneparakitterne har løst, er en videreudvikling af en traditionel metode til at teste fugles kognitive evner:

To fugle præsenteres for hver sin ende af en snor, som – hvis de trækker i den samtidig – frigiver en snack. Hvis de ikke trækker i snoren samtidig, er der ingen belønning. Denne test kan en række fugle klare med succes, bl.a. ravne, råger, grå jacoer og ny caledonske krager, men så svinder evnerne også ind.

Forskerholdet har arbejdet med fire halvmåneparakitter, givet dem flere og mere komplicerede samarbejdsopgaver – og observeret overraskende evner til at løse dem.

Hvordan g酶r de det?

I det sv忙reste eksperiment satte forskerne f酶rst en fugl ind i testboksen, hvor den kunne se sin ende af snoren. S氓 ventede de lidt og satte den anden fugl ind bag en v忙g og dermed usynlig for den f酶rste fugl. Nu skulle fuglene finde ud af at tr忙kke i hver sin ende af snoren for at f氓 en snack. -De var generelt gode til at l酶se opgaven og begyndte f酶rst at tr忙kke i snoren, da begge var til stede og klar. Men vi ved ikke 100 pct., hvordan de gjorde. Vi registrerede, at de lavede flere lyde, n氓r de ikke kunne se deres partner, s氓 m氓ske udvekslede de informationer p氓 den m氓de, siger Sara Torres Ortiz.
 

En halvm氓neparakit venter p氓, at dens usynlige partner skal komme ind i buret, hvorefter de tr忙kker i hver sin ende af snoren samtidigt og dermed udl酶ser en snack til hver. Credit: 糖果派对.

Den sv忙reste test

Der lod ogs氓 til at v忙re individuelle tilgange til opgaven. S氓ledes begyndte en fugl med at gribe fat i sin ende af snoren, men slap den s氓 og tog f酶rst fat igen, da partnerens tr忙k fik den til at bev忙ge sig.

En anden startede med at tage snoren i n忙bbet og vente, til der blev trukket i den af partneren.

De fire papeg酶jer, der blev sat sammen i 12 forskellige par-kombinationer, l酶ste de fleste af de forskellige tests.

Nu skal lydene studeres

Da de kom til den fjerde og sværeste test, var det dog kun fem ud af 12 par-kombinationer, der klarede mere end 40 pct. af forsøgene.

-40 pct. er et højt tal her. De andre fugle - ravne, råger, grå jacoer og ny caledonske krager - kan slet ikke vente på deres partner. Ikke engang, når de kan se hinanden, siger Sara Torres Ortiz.

Forskerne har optaget fuglenes lyde, mens de arbejdede sammen og er nu i gang med at analysere dem for at se, om de er en form for kommunikation.