Der er sket meget i de danske skoler, siden latinskoler og k忙ft, trit og retning var hverdag. Men traditionen for en undervisning, hvor l忙reren st氓r i centrum med en viden, som eleverne skal tilegne sig, pr忙ger stadig den danske folkeskole.

I forskningen er det velbeskrevet, at den l忙rercentrerede undervisning rummer store mangler is忙r i forhold til at f氓 alle med, fort忙ller lektor og undervisningsforsker Tina H酶egh. 

Hun st氓r i spidsen for et forskningsprojekt, 鈥滻nclusive Dialouge 鈥� InDi,鈥� som i t忙t samarbejde med l忙reruddannelserne i Danmark skaber mere variation og dialog i undervisningen.

Kun f氓 deltager

Selv n氓r en l忙rer g氓r fra en time med en fornemmelse af, at de n氓ede langt i dag, viser forskningen if酶lge lektor Tina H酶egh, at det oftest er de samme tre til fem elever, som har deltaget. Hvor meget resten af eleverne har taget ind, ved l忙reren reelt ikke. 

-Det er nemt at konstatere, at det ofte h酶jst er en tredjedel af klassen, der deltager og siger noget i timerne. Nogle gange er det kun ti procent.鈥� fort忙ller Tina H酶egh.

Det h忙nger sammen med, at undervisningen er meget l忙rerstyret, forklarer hun. Selv n氓r l忙reren pr酶ver at s忙tte gang i en dialog med eleverne og f氓 dem til at svare p氓 sp酶rgsm氓lene frem for selv at g酶re det, st氓r det alligevel klart for eleverne, at der eksisterer nogle rigtige og forkerte svar. Elevernes opgave er reelt ikke at byde ind med nye input, men at finde frem til det, som l忙reren gerne vil vide.

- Eleverne kalder det ikke manipulation, n氓r vi sp酶rger dem, men de bliver irriterede, siger Tina H酶egh.

Elever melder sig ud

Den form for undervisning kan skabe et milj酶 i klassen, hvor nogle elever stort set har meldt sig ud og ikke mener, de har noget at byde ind med. Nogle elever definerer sig selv, som nogen, der ikke siger noget, fort忙ller Tina H酶egh.

- S氓dan skal man ikke g氓 igennem livet, siger Tina H酶egh og peger p氓, at der i folkeskoleloven st氓r, at skolen skal forberede eleverne til deltagelse i samfundet.

De sidste mange 氓r har kuren mod den altovervejende l忙rercentrerede form, det man kalder dialogisk undervisning, ogs氓 v忙ret velkendt. Det er en undervisningsform, hvor l忙reren i langt h酶jere grad tr忙der i baggrunden og lader eleverne tale sammen, og l忙rerens opgave er at skabe en form, hvor alle byder ind og skaber og former den l忙ring, der sker i rummet.

H酶jere trivsel

Det vil ikke kun p氓virke folkeskoleelevernes deltagelse i undervisningen, men ogs氓 酶ge trivslen.

- N氓r jeg taler med skoleledelse og l忙rere f酶ler de, at der er en pr忙stationskultur, som de er oppe imod. Det et stigende problem, at der er flere, som har sv忙rt ved at deltage, fordi de synes, det er en slags performance. Hvor det f酶r m氓ske bare drejede sig om at blande sig i dialogen, s氓 skal man ogs氓 g酶re det p氓 den rigtige m氓de. Jeg er overbevist om, at mere dialogisk undervisning vil f酶re til mere trivsel blandt eleverne, siger Tina H酶egh.

En del af den dialogiske undervisning er nemlig baseret p氓 at skabe en tryg klassekultur, hvor alle har lyst til at byde ind og deltage, og som ikke er baseret p氓 pr忙stationer. Det betyder ogs氓 et bedre f忙llesskab i klasserne, hvilket har stor betydning for trivsel.

Tina H酶egh understreger, at l忙rerstyret undervisning ogs氓 fortsat skal have sin plads i folkeskolen, men som det er nu, er der ofte ikke andet.

Kulturen skal ændres

Når den dialogbaserede undervisningsform ikke er brudt igennem på trods af flere forsøg, skyldes det, mener Tina Høgh, at lærerne selv er blevet undervist på den traditionelle lærerstyrede facon. Desuden har de forsøg på at udbrede dialogisk undervisning, der er blevet gennemført, været for små.

Hvis en ny undervisningsform er afhængig af få lærere, der har været på kursus, eller få projekter på en enkelt skole, falder undervisningen tilbage til de vante rammer, når en lærer skifter job eller der sker andre forandringer.

Derfor står Tina Høegh nu i spidsen for et forskningsprojekt, som inkluderer alle læreruddannelser i Danmark. Målet er, at de kommende lærere selv skal mærke, hvilken forskel det gør, når de lærer gennem dialog og i mindre grad af lærercentreret undervisning.

  - Vi har haft den her forskningsviden i over 50 år, uden at der er sket noget. Det viser, at viden er ikke nok. Vi er nødt til at praktisere på en anden måde, fortæller Tina Høegh. 

Det skal ske ved at både underviserne på læreruddannelserne og de lærerstuderende skal videreudvikle og forske i, hvordan praksisser ændres, og hvordan de selv arbejder med dialogisk undervisning. De skal selv opleve, hvordan det gør en forskel at lære via dialogisk undervisning, og de lærerstuderende skal prøve metoderne af i deres praktikforløb.

Målet er, at de lærerstuderende kommer ud med en anden tilgang til undervisning og ved, hvordan man praktiserer dialogisk undervisning, så vil dialogisk undervisning langsomt sprede sig ud i folkeskolen.

- Det sker ikke lige med det samme, men jeg tror, at det vil brede sig, når de blive klædt på fra læreruddannelsen. De kommer med en stærk, ikke kun bevidsthed om, hvad de gerne vil, men tro på, at de også kan praktisere det, siger Tina Høegh.

Fakta om projektet