糖果派对

Sp酶rgsm氓l fra Jean:

Hvordan g氓r egentlig i virkeligheden med ungdomskriminaliteten sammenlignet med i tidligere tider, b氓de i hele samfundet og i de store almene boligomr氓der, som regeringen gerne sk忙lder ud p氓?

K忙re Jean
Der er tale om et fald i b酶rne/ungdomskriminalitet, n氓r opg酶relsen baseres p氓 mistanker/sigtelser. Omkring den generelle udvikling fremg氓r det, at der fra 2020 til 2021 er sket et fald p氓 17 pct. i antal mistanker/sigtelser mod 10-17- 氓rige ...

Sp酶rgsm氓l fra Niels:

Hvad vil 1 liter br忙ndstof lavet med PtX koste, hvis man skulle betale normal str酶mpris?

Det er sv忙rt at svare p氓, men her er en forklaring:
Det afh忙nger af hvilken type br忙ndstof (f.eks. metan eller langk忙dede olier?), der er tale om, samt hvilken produktionsvej/energikilde, der er tale om. Des mere komplekse br忙ndstoffer, des dyrere bliver det. S氓 det ved vi ret beset ikke endnu, men i f.eks. Take-Off, som 糖果派对 er en del af, har det fra flybranchen v忙ret n忙vnt, at en ca. 50 % stigning i prisen ...

Sp酶rgsm氓l fra Johan:

Hvis vi ser p氓 den danske CO2 udledning er den s氓 ikke p氓 niveau med udledningen i 1960? Den kurve, du viser i videoen kan ikke v忙re den danske udledning. I videoen taler du om valgkampen og sp酶rger om vores politikere bliver p氓 det 鈥済amle spor鈥�. Var det s氓 ikke mere retvisende at vise kurven for den danske udledning? For hvad er det ellers for et 鈥済ammelt spor鈥�, du taler om for danske politikere med henvisning til den globale kurve?

Det er den globale udledning, der vises i videoen. Den 氓rlige danske CO2-udledning st氓r for ca. 0,1 % af de globale CO2-udledninger ...

Sp酶rgsm氓l fra Lars:

Mange politikere fremturer med, at jorden snart g氓r under pga. klimaforandringer. Er det rigtigt, givet at vi inden for de sidste 70-120 氓r hverken kan se flere hedeb酶lger, orkaner eller oversv酶mmelser + isen smelter ikke hurtigere p氓 Gr酶nland vs. 1940?

Jorden g氓r ikke under - det er der ikke videnskabelig bel忙g for, men vi kommer til at leve i en verden, der udfordrer os, og som vi skal tilpasse os mod. Vi vil ogs氓 fremover se et varmere, v氓dere og mere ekstremt klima (b氓de i intensitet og frekvens). For at v忙re specifik omkring indlandsisen, s氓 er istabet i dag st酶rre end i varmeperioden i 1940鈥檈rne.

Sp酶rgsm氓l fra Kim:

Hvad er din vurdering af CO2鈥檚 indflydelse p氓 klimaet i den sene kridttid, hvor niveauet efter sigende var 4 gange h酶jere end den er i dag?

Klimaet har til alle tider v忙ret varmere/koldere over tid. Hastigheden i de middel temperaturforandringer/-stigninger vi har set siden industrialiseringen og frem til i dag g氓r ca. 8 gange hurtigere end noget andet vi har set over de seneste 22.000 氓r. S氓 det vigtige her er 鈥榮peed of change鈥�.

Sp酶rgsm氓l fra Ane:

Hvor meget vil temperaturen stige, som det ser ud nu?

En global middeltemperaturstigning p氓 1,5 grader vil vi ramme i omkring 2032, og de 2,0 grader i sidste halvdel af 2040鈥檈rne. Lige nu med de politikker og aftaler, der er vedtaget, vil vi forventeligt lande p氓 den anden side af en temperaturstigning p氓 3,0 grader i 2100.

Sp酶rgsm氓l fra Ren茅:

Hvor meget CO2 optager de ca. 9 mio. tons korn, landbruget h酶ster hvert 氓r?

Vi har ikke en forsker her p氓 糖果派对, der kan svare direkte p氓 det, og jeg har aldrig t忙nkt over det, da samme m忙ngde CO2 frigives inden for relativt kort tid, n氓r kornet oms忙ttes gennem ford酶jelse. Resterne afbr忙ndes/oms忙ttes i jorden. Derved er dette et knap s氓 interessant sp酶rgsm氓l i relation til klimaforandringen ...

Sp酶rgsm氓l fra Hans:

Er det sandt, som flere videnskabsfolk siger, at der er et vindue p氓 ti 氓r, hvor vi skal have vendt udviklingen, ellers er det for sent?

If酶lge de mange klimamodeller, vi anvendte i FN鈥檚 klimapanel, er vores vurdering, at 1,5 graders temperaturstigningen vil n氓es omkring 2032. Vi kan maksimalt udlede samlet 300 gigatons CO2 fra 2020 og frem for at v忙re sikre p氓, at vi holder os under 1,5.

Sp酶rgsm氓l fra Mads:

Hvorfor bruges der ikke flere ressourcer p氓 at finde l酶sninger, hvor man opfanger CO2 i stedet for kun at reducere? Kunne dette ikke med fordel g酶res i en kombi og dermed n氓 hurtigere i m氓l? Eller er der for store kr忙fter, som k忙mper imod og kun vil have reduktion?

Der forskes i b氓de reduktioner og fangst og lagring af CO2. Carbon Capture and Storage (CCS) er et stort forskningsfelt. Men der skal meget mere til, hvis det skal f氓 nogen effekt ...

Sp酶rgsm氓l fra Lars:

Hvis DK nedbringer sin CO2-udledning til et rundt 0 i morgen, hvilken effekt vil det da have p氓 den globale udledning i procent? Gerne iberegnet den for酶gelse, som Kina og Indien tilf酶rer via nye kulkraftv忙rker etc.

Danmark st氓r for 0,1% af de totale globale udledninger af CO2 til atmosf忙ren. Danmarks andel er meget lille i et globalt perspektiv. Om Danmark g氓r mod 70% reduktion eller net-zero i morgen vil ikke v忙re at se i de globale udledninger eller atmosf忙rens koncentration af CO2.

Sp酶rgsm氓l fra Vinnie:

Hvorfor er det, at vi har oph酶jet holdninger til det b忙rende i demokratiet? Og ikke evnen til at skabe virkningsfulde l酶sninger?

Hej Vinnie. Det er et megasv忙rt sp酶rgsm氓l. Jeg tror, at vi har en, som du siger, oph酶jet forestilling om vores demokrati, fordi vi er stolte af det. Der er der lange historiske forklaringer p氓, men i n忙sten alle sammenligninger falder det danske demokrati godt ud ...

Sp酶rgsm氓l fra Annette:

Hvor meget betyder valgplakater for, hvem/hvilket parti en v忙lger stemmer p氓? Jeg har bem忙rket, at I min by er der meget f氓 valgplakater fra SF og Enhedslisten (n忙rmest ingen i midtbyen). Vil det kunne betyde noget for disse to partiers antal stemmer i denne by?

Der er forskning, som viser, at valgplakater har en effekt. Selvf酶lgelig afg酶r antallet af plakater ikke alting, men plakaterne er med til, at v忙lgerne husker eller genkender partiet og nok is忙r kandidaten ...

Sp酶rgsm氓l fra Line:

Hvordan vil en neds忙ttelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 til 30 timer p氓virke samfundet sundhedsm忙ssigt og 酶konomisk?

Hej. Det er et godt sp酶rgsm氓l, som ikke er helt let at svare p氓. Arbejdstiden er gennem det 20. 氓rhundrede l酶bende sat ned. For 100 氓r siden var arbejdstiden 48 timer om ugen, og den er s氓 faldet l酶bende til de 37 timer i dag. Springet fra 37 til 30 er stort, s氓 det ville reelt skulle deles op ...

Sp酶rgsm氓l fra Karin:

Kunne l忙gerne ikke p氓tage sig en r忙kke af de opgaver som de facto var/er l忙geopgaver s氓 der blev frigivet ressourcer til pleje- og omsorgsarbejdet?

Hej Karin. Jeg kan ikke se, om du refererer til opgaver p氓 hospitaler, l忙gepraksisser eller sygeplejen/忙ldreplejen i kommunerne. Men alle steder varetager sygeplejersker behandlingsopgaver delegeret af l忙gerne. Det g酶r de godt og effektivt ...

Sp酶rgsm氓l fra Svend:

Hvorfor er drivhusgassen vanddamp ikke et problem?

Hej Svend. En anden vigtig drivhusgas i atmosf忙ren er vanddamp, H2O. M忙ngden af vanddamp i atmosf忙ren er styret af forskellige faktorer, f酶rst og fremmest atmosf忙rens str酶mninger og temperatur samt af jordoverfladens fugtighed. Vi ved, at varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft ...

Sp酶rgsm氓l fra Oskar:

Hvis jeres ekspertpanel dannede regering med flertal, hvordan ville I s氓 takle klimakrisen og komme i gang med den gr酶nne omstilling inden for energi-sektoren?

Mere fokus p氓 vedvarende energi (VE) og hermed stigende volumen og hastighed p氓 forskningen, etableringen og opskalering af sol-, vind- og vandenergi. Vi ved, at hvis den menneskeskabte globale opvarmning skal begr忙nses til et bestemt niveau, kr忙ver det at de akkumulerede CO2-udledninger begr忙nses ...

Sp酶rgsm氓l fra Christian:

Nogle n忙vner atomkraft som en mulig energikilde i Danmark. Andre siger det vil tage for lang tid at etablere og vil v忙re for dyrt ift. vind og sol. Hvor dyrt er det? hvor lang tid ville der g氓 f酶r det kunne v忙re et reelt alternativ? Hvilke problemer og udfordringer ville det indeb忙re? Er der overordnet enighed for eller imod i forskerkredse og blandt kloge hoveder?

Det tager under optimale omst忙ndigheder 5 氓r eller mere at bygge et kernekraftv忙rk 鈥� hertil kommer s氓 tiden det tager at omvende den danske befolkning til et flertal for kernekraft (ansl氓et tid 1-5 氓r under optimistisk optimale omst忙ndigheder/h酶je elpriser). Et l酶st bud er derfor ...

Sp酶rgsm氓l fra Sulaijma:

Nu hvor flere og flere vandboringer melder om for h酶jt pesticid indhold - kan man s氓 forestille sig, at rensning af havvand kommer p氓 tale som rent drikkevand?

Hej Sulaijma
Ja, det kan man godt, men havvand er ikke drikkeligt og skal dels afsaltes og muligvis yderligere renses. Det kan derfor formentlig bedre betale sig at rense det forurenende grundvand.

Sp酶rgsm氓l fra Kim:

Hvorfor taler forskere ikke mere om kernekraft og andre teknologier? For eksempel er der et canadisk firma, som nu har et v忙rk, som kan tr忙kke CO2 ud af luften og omdanne det til rent br忙ndstof som vores eksisterende infrastruktur ville kunne k酶re p氓? De kan blandt drives p氓 overskudsstr酶m fra vind om aftenen og natten? Desuden hvorfor snakker ingen om hvor mange der d酶r af sort energi kontra af kernekraft?

Hej Kim. Jeg ved ikke hvad du mener med 鈥漚ndre teknologier鈥�. I forskerkredse er der fuld bevidsthed om at klimaeffektiviteten af kernekraft og at denne opn氓s p氓 bekostning af andre problemer ...

Sp酶rgsm氓l fra Kim:

Finnerne er ekstremt dygtige til skole og unge, hvorfor kigger vi ikke p氓 deres l酶sninger og system? Hvorfor insistere p氓 at ville selv og opfinde dybe tallerkener? Vi er jo stort set ens med finnerne i levem氓de, og befolkning.

Hej Kim. Mange tak for dit gode og helt relevante sp酶rgsm氓l. Du har ret i, at Finnerne klarer sig godt i de internationale komparative unders酶gelser. Samtidig er der ingen tvivl om, at Finlands organisering af deres skole og ogs氓 organiseringen af deres l忙reruddannelse kan forklare meget ...

Sp酶rgsm氓l fra Niels:

Glemmer man ikke tit aspektet af tidsber酶velse n氓r man snakker om korrelation mellem straffe og recidicisme? H氓rdere straffe afhj忙lper ikke recidivisme, men sikrer at kriminelle ikke kan beg氓 kriminalitet i l忙ngere tid.

K忙re Niels
Der er i den forbindelse tale om en inkapaciteringsstrategi. Den har dog et indlejret problem ift. de s氓kaldte 鈥漟alske positive鈥�, hvor vi ikke med sikkerhed kan forudsige, hvem der vil beg氓 kriminalitet ...

Sp酶rgsm氓l fra Kasper:

Der er i 酶jeblikket intet der tyder p氓, at vi som verdenssamfund n氓r de 酶nskede m氓l, og jeg mener vi allerede nu b酶r forholde os til RCP 4,5 scenarioet (hvis ikke et h酶jere). Hvordan vil Danmark blive ramt og hvor mener panelet, at man i Danmark skal s忙tte ind for at v忙re p氓 forkant med de d氓rlige tendenser?

Enig, og vi b酶r forholde os til scenariet SSP3-7.0 (nye scenarier fra IPCC) og dermed ogs氓 at vi forventeligt rammer 1,5 graders middeltemperaturstigningen allerede i 2032 ...

Sp酶rgsm氓l fra Bente:

Hvilke adf忙rds忙ndringer skal der til for at l酶se klimaproblemerne? T忙nker, det ikke er nok at reducere landbrugets udledninger?

Det er et stort sp酶rgsm氓l og i princippet skal alle sektorer i samfundet bidrage til omstillingen, inkl. ogs氓 n氓r det kommer til adf忙rds忙ndringer. CONCITO's store klimadatabase giver mange gode eksempler p氓, hvad adf忙rds忙ndringer har af effekt p氓 klimaet ...

Sp酶rgsm氓l fra Ole:

Hvorfor i alverden bruger hverken videnskaben, politikerne eller medierne gr忙nsev忙rdien: 350 ppm for kuldioxid-niveauet? Hvorfor f氓r vi ikke klar og tydelig orientering om, hvor vi st氓r i kampen mod klimaforandringerne? Vi har ikke brug for vildledende og mystiske tal som: 1,5掳 eller 2掳's temperaturstigning. Det er jo ren teori. Fra iskerneboringerne p氓 Gr酶nland og Antarktis ved vi jo, at kuldioxid-niveauet aldrig har v忙ret over 350 ppm i Mellemistider.

Der er lagt op til fra Parisaftalen, at den globale middeltemperatur max m氓 stige 2,0 grader, i bedste fald 1,5 grader ...

Sp酶rgsm氓l fra Ulla:

Hvilken handlinger kan reducere CO2 udledningen?

Det handler om teknologiudvikling og adf忙rds忙ndringer. Regeringen har over se seneste 氓r vedtaget en r忙kke aftaler, som skal hj忙lpe til med, at Danmark n氓r 70%-m氓ls忙tningen. DK st氓r for 1 promille af de globale udledninger: s氓 der er et stort potentiale for omstilling af verdenen ...

Sp酶rgsm氓l fra Mette:

Ved du hvorfor man stoppede med at registrere sygehusproduktionen i 2017?

Frem til og med 2017 og fra 2003 havde man krav om to procents produktivitetsstigning om 氓ret p氓 danske offentlige sygehuse, alts氓 102 behandlinger n忙ste 氓r med krone betaling svarende til 100 behandlinger i 氓r. Behandlinger og unders酶gelser, alts氓 den samlede sygehusproduktion blev m氓lt ved DRG m氓lesystemet ...

Sp酶rgsm氓l fra Nis Peter:

Jeg vil gerne sp酶rge dig om dit forslag om at p氓r酶rende skal hj忙lpe mere til, bygger p氓 seri酶s forskning af hvor mange p氓r酶rende der reelt har mulighed for at yde en ekstra indsats. Herunder ogs氓 konsekvensberegninger af hvor mange, der med den ekstra byrde kan forventes at forlade arbejdsmarkedet f酶r tid eller bliver syge fx med stress af den ekstra belastning.

Der er fordele og ulemper ved forslaget ...

Sp酶rgsm氓l fra Ulver:

Nogle siger at en stor del af de 酶gede udgifter til sundhedssystemet skyldes medicin og medicinpriser, samt at vi i DK betaler en meget h酶j pris for medicinen sammenlignet med andre EU lande. Hvad er op og ned i det?

Specialiseret medicin, herhjemme oftest betegnet sygehusmedicin, er for de nye pr忙paraters vedkommende steget meget i pris de sidste 20 氓r ...

Sp酶rgsm氓l fra Rasmus:

Hvis en st酶rre andel af hospitalernes opgaver l酶ses af privathospitaler, vil de samlede sundhedsudgifter s氓 stige eller falde? De tr忙kker jo profit ud, s氓 man kunne forvente en stigning, ogs氓 n氓r man fx sammenligner med USA? Tilsvarende: hvis det offentlige sundhedsv忙sen kom til at fungere til borgernes tilfredshed, ville man s氓 ikke kunne spare alle sundhedsforsikringer v忙k, og hvor meget ville det spare samfundet?

Sp酶rgsm氓l fra Ulla:

Hvordan kan politikerne v忙kkes til at g酶re noget ved klimaet (reel nedbringelse af CO2 udledningerne) ikke bare hypotetiske planer?

Det kan de, hvis befolkningen l忙gger pres p氓 vores politikere. En bottom-up proces er det der skal til for at komme i m氓l med omstillingen. Vi forskere kan frembringe viden om klimasystemet ...

Sp酶rgsm氓l fra Emil:

Jeg har gennem min uddannelse og studiejob de sidste to 氓r blevet meget opm忙rksom p氓 de store udfordringer vi st氓r overfor i det danske sundhedsv忙sen. I mit studiejob arbejder jeg i en telemedicinsk virksomhed, hvor jeg dagligt h酶rer om den barske virkelighed som kronikker i det danske sundhedsv忙sen. Jeg vil derfor h酶re panelet, hvad der anses for at v忙re de mest v忙sentlige tiltag for at im酶dekomme sundhedsv忙senets problemer, og hvilke partier der f酶rer den mest seri酶se politik p氓 omr氓det?

Sp酶rgsm氓l fra Jacob:

Med det stigende antal enlige og 忙ldre, ville det v忙re interessant at vide om enlige kontra samlevende i st酶rre eller mindre grad har behov for hj忙lp og/eller behandling? Det kunne v忙re der l氓 samfunds酶konomiske fordele i at 酶ge incitamenter til samliv, hvor meget i dag er indrettet p氓 at st酶tte enlige, og p氓 en m氓de som ogs氓 skal v忙re til stede.

Sp酶rgsm氓l fra Theis:

Jeg har ledt efter hvor mange GW, DK skal bruge i 2050 uden held for at finde ud af, hvor langt v忙k vi er fra m氓let. Det kr忙ver jo enorme m忙ngder med P-X tek. Derudover klappes der, n氓r en vindm酶llepark genererer 1GW, som jeg er sikker p氓, er lidt i forhold til fremtidige behov. S氓 sp酶rgsm氓let g氓r p氓: Hvor mange GW skal DK producere i 2050 for at kunne v忙re helt neutrale? (ikke bare el, men varme, transport, industri etc.)? Og er det realistisk uden brug af A-kraft?

Sp酶rgsm氓l fra Hugo:

Jeg undrer mig over, hvorfor der ikke snakkes mere i valgkampen (og politisk generelt) om potentialet i at bruge albedo-effekten som klimatiltag. Hvad er din faglige vurdering af albedo-effektens potentiale ift. at reducere global opvarmning?

Det er bestemt en brugbar m氓de/et brugbart virkemiddel til at reducere f酶rst energien der er til r氓dighed for opvarmning - alts氓 f氓 solenergien til at reflektere retur til verdensrummet fremfor at blive absorberet ...

Sp酶rgsm氓l fra Rune:

25-30 b酶rn til en p忙dagog i b酶rnehaven, dette er noget der j忙vnligt sker hos os i kortere perioder. Dette fordi at de efter sigende ikke kan f氓 normeringerne til at passe med de ansattes timer. Hvilken effekt har det p氓 vores b酶rn i forhold til voksen-relationer og udvikling?

Det kan v忙re vanskeligt at isolere effekten af en 忙ndret normering, fordi der er s氓 mange andre faktorer der spiller ind. Samtidig er det ikke bare antallet af b酶rn-voksne, der t忙ller, men ogs氓 gruppedynamikken ...

Sp酶rgsm氓l fra Thilde:

Vil DK's klimapolitik have indflydelse p氓 klimakrisen, eller er det kun for at g氓 foran som forgangsland at vi har store ambitioner om gr酶n omstilling? Is忙r ift landbruget, hvis vi yderlige vil g酶re vores landbrugsproduktion mere b忙redygtig og n酶dvendigvis dyre, vil det have st酶rre skade end gavn, hvis udenlandske f酶devarer forsat af billigere med en "sort" produktion?/h4>

Hvis ingen tager initiativ, vil der formentlig ikke ske noget mht. nedbringelse af drivhusgasemissionerne ...

L忙s hele svaret fra Morten Birkved, professor i gr酶n teknologi

Sp酶rgsm氓l fra Mette Hansen:

Hvor meget betyder voksnes n忙rv忙r i daginstitutioner og skoler for b酶rns trivsel og indl忙ring?

N忙rv忙r er en sv忙r st酶rrelse at m氓le p氓. Det er en f酶lelse, som is忙r sm氓 b酶rn kan have sv忙rt ved at beskrive. Men ligesom vores fornemmelse siger os, at n忙rv忙r er vigtigt, er der ogs氓 en r忙kke b氓de danske og internationale studier, som underst酶tter dette ...

Sp酶rgsm氓l fra S酶ren Kongegaard:

Er der sammenh忙ng mellem konkurrencestatens styring af den offentlige sektor, herunder skolen, og den stigende mistrivsel vi ser?

Det er et meget sv忙rt sp酶rgsm氓l. N氓r vi taler om 鈥檏onkurrencestatens styring af den offentlige sektor鈥� taler vi jo mere om en tendens med forskellige tr忙k, end om noget entydigt, og det vil v忙re en stor opgave for mig at forholde mig til alle tr忙k ...

Sp酶rgsm氓l fra Ivan:

Er det nu politikerne, der skal tage ansvar for andre b酶rns trivsel? Er for忙ldre efterh氓nden blevet overfl酶dige? Hvis b酶rn udviser 忙ngstelse efter corona, s氓 er det vel kun fordi, den gode samtale mellem b酶rn og deres for忙ldre er frav忙rende? Hvis for忙ldrene ikke er i stand til at berolige b酶rnene, forestiller vi os s氓, at skolel忙rere og politikere er i stand til det?

Jeg mener bestemt, at for忙ldrene har et ansvar for b酶rnenes trivsel, men det har skolen efter min mening ogs氓 ...

Sp酶rgsm氓l fra S酶ren J酶rgensen:

Hvorfor lider s氓 mange b酶rn og unge af at v忙re psykisk p氓virkede/psykisk syge? Det store problem ligger nok i den m氓de vores samfund er p氓 og bliver k酶rt fra politisk side, og at der bliver givet for lidt penge til at l酶se problemerne. Men hvad mener I om problemet?

Jeg tror desv忙rre ikke, der er noget enkelt svar. Vi ved, at b氓de biologiske/genetiske og milj酶m忙ssige faktorer kan spille en rolle i forhold til risikoen for at udvikle psykisk sygdom, og de milj酶m忙ssige kan sikkert ogs氓 handle om flere ting, som du antyder ...

Sp酶rgsm氓l fra Vivi Hanna:

Har I set p氓, hvor skr忙mte de unge er/bliver omkring retorikken i klimadebatten? De sidste snart 3 氓r har handlet om kriser.
Vil I fort忙lle om, hvorfor man mener, at ting som at fjerne karakterer skal g酶re b酶rn og unge gladere? De unge, jeg kender, ved godt, n氓r de ikke g酶r deres bedste. Og der bliver de triste. De rejser sig st忙rkere, n氓r de har overvundet en eksamen f.eks.

Sp酶rgsm氓l fra Kristoffer:

Kan smeltet salt-atomkraft som fx det danske selskab Seaborg udvikler v忙re en del af det fremtidige energimix i Danmark?

Alle energisystemer har brug for en s氓kaldt 鈥漴egulerbar marginal鈥�, dvs. en del af energiforsyningen som kan justeres (skrues op/ned) efter behov, som n氓r vi f.eks. i DK har en vindstille dag og ikke producerer vindkraft og har brug for at producere elektricitet. P氓 nuv忙rende tidspunkt bruger vi i Danmark prim忙rt kraftv忙rker, der afbr忙nder fossile og/eller biobr忙ndsler, som regulerbar marginal.

Sp酶rgsm氓l fra Morten:

USA har efter 2. verdenskrig v忙ret vores st酶rste garanti for, at Danmark stod st忙rkt i forhold til en eventuel milit忙r konflikt. Hvis Trump eller en lignende person vinder valget i 2024, hvor skal vi s氓 kigge hen for at kunne klare de nye sikkerhedsm忙ssige opgaver, der er opst氓et i Europa. Kan Tyskland blive klar til at l酶fte opgaven med de store investeringer, de har lagt op til p氓 forsvarsomr氓det ...

Hvordan st氓r det til med mistrivslen hos vores b酶rn og unge?

Vores seneste unders酶gelse af trivslen blandt danske skoleelever fra juni 2022 viser, at is忙r udskolingseleverne er ramt, og det st氓r v忙rst til, n氓r det kommer til den faglige trivsel.

9 pct. af eleverne er rigtig h氓rdt ramt, men yderligere 34 pct. ligger ogs氓 rigtig lavt, n氓r det kommer til emotionel og faglig trivsel. Mange elever udviser et h酶jt niveau af bekymring for sygdom efter COVID 19 og ogs氓 er bekymrede for krig.

Mvh Ane Qvortrup, professor i uddannelsesvidenskab

Hvorfor er flere 忙ldre et problem for velf忙rden?

Allerede i 2030 vil der v忙re over 150.000 flere +80-氓rige end i 2020. Og kurven forts忙tter opad. 150.000 flere lyder m氓ske ikke af s氓 meget. Der er bare lige det, at n氓r vi bliver over 80 氓r, er chancen for, at vi er helt raske kun 10 procent.

N氓r vi er 30 氓r, er chancen til sammenligning 70 procent. Det betyder selvf酶lgelig, at de gamle 忙ldre har brug for meget hj忙lp. Oven i den demografiske udvikling har vi et k忙mpe rekrutteringsproblem i sundhedsv忙senet. S忙rligt manglen p氓 sygeplejersker er kritisk.

Mvh Jes S酶gaard, professor i sundheds酶konomi

Har vi kn忙kket kurven, n氓r det g忙lder CO2-udslip?

Nej, desv忙rre. B氓de i 2019 og igen i 2021 s氓 vi rekordudslip af CO2-udledninger til atmosf忙ren, selvom udledningerne ellers faldt i 2020, hvor vi havde en forf忙rdelig pandemi.

Vi er alts氓 tilbage p氓 det gamle spor, hvor udledningerne stiger, og vi sender problemerne videre til n忙ste generation. Og her skal vi lige huske p氓, at den CO2 vi udleder til atmosf忙ren, forbliver i atmosf忙ren i 氓rtier eller endda 氓rhundreder. Og vi har udledt mere og mere helt siden 1850鈥檈rne.

Mvh Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer