糖果派对

1920鈥檈rne: Det elektriske fjernsyn bliver t忙ndt  

Allerede i 1800-tallet begyndte forskere at eksperimentere med at sende billeder via telefonledninger og udt忙nke sindrige mekaniske fjernsyn.  

Men det var f酶rst i l酶bet af 1920鈥檈rne og 1930鈥檈rne, at billedr酶rsteknologien blev moden og gjorde opfindelsen af det elektriske fjernsyn mulig.  

Det var is忙r ingeni酶rer i Tyskland, England og USA, som konkurrerede om at komme f酶rst med det f酶rste fungerende tv-apparat. Hvem der vandt, er temmelig omstridt, men sikkert er det i hvert fald, at det var amerikaneren Philo Farnsworth, som sammen med sin kone og en investor i 1927 gennemf酶rte verdens f酶rste tv-transmission.  

Det foregik mellem stuen og et v忙relse i deres hus i Los Angeles. Og hvad sendte de? Et billede af et stykke glas med en vandret streg p氓.  





Det var dog ikke f酶r 1950鈥檈rne og 1960鈥檈rne, at tv鈥檈t for alvor blev kommercialiseret, og man pludselig ikke l忙ngere beh酶vede at g氓 i biografen for at se film og andet underholdning, men kunne sidde derhjemme i sofaen.  
 
Og udbredelsen gik st忙rkt. Faktisk er tv鈥檈t en af de hurtigst udbredte teknologier overhovedet.

Men helt fra begyndelsen er sk忙rmteknologien blevet kritiseret, forklarer Christian Hviid Mortensen, der er medieforsker og adjunkt p氓 Syddansk Universitet.  

- Nye teknologier skaber altid moralsk panik, siger han. 

Is忙r har det v忙ret diskuteret, . If酶lge kritikere kan b酶rn for eksempel blive bremset i deres mentale og sociale udvikling eller blive mere aggressive af sk忙rmkiggeri, ligesom den stillesiddende aktivitet kan have en negativ betydning for den fysiske sundhed.  

Men tv鈥檈t har ogs氓 v忙ret genstand for en mere 忙stetisk og kulturhistorisk kritik, siger Christian Hviid Mortensen.  

- For eksempel har . Tv鈥檈t st氓r i hjemmet, og du kender dem, du ser det sammen med. Det er ligesom en pejs eller en kedel, skriver han, det er noget ordin忙rt og hverdagsligt, og det g酶r det sv忙rt at f氓 den der ud-af-kroppen-oplevelse, som film kan give.  

 

1950鈥檈rne: Farvefjernsyn og 酶get forbrug  

RCA CT-100. Det er navnet p氓 verdens f酶rste farve-tv til almindelige forbrugere, og det kom p氓 markedet i 1954.  

Der er bred enighed om, at det var b氓de d氓rligt og dyrt, men det peger p氓 en generel tendens i sk忙rmenes historie, nemlig at de p氓 trods af den udbredte kritik er blevet mere og mere avancerede og ogs氓 mere og mere afholdte.  

I slutningen af 1990鈥檈rne kom for eksempel ogs氓 fladsk忙rmen, der i f酶rste omgang var baseret p氓 plasmateknologi, sidenhen LCD- og i dag prim忙rt LED-teknologi. 

I takt med at sk忙rmene er blevet bedre, er der ogs氓 kommet mere og mere indhold, ligesom forbruget er steget.

 


Tv鈥檈t blev i 氓rtierne efter Andens Verdenskrig til et samlingspunkt for familiens sociale liv, og det begyndte ogs氓 helt konkret at forme vores liv, fort忙ller Christian Hviid Mortensen.  

Inden for social- og medieforskningen taler man om, at teknologien blev domesticeret.  

- Domesticeringen foreg氓r i nogle forskellige faser: F酶rst er der 迟颈濒驳忙苍驳别濒颈驳丑别诲别苍, hvor tv鈥檈t bliver anskaffet. Derefter er der objektiviseringen, hvor den f氓r plads i stuen, m氓ske erstatter den radioen, og blive midtpunktet for familiens sociale liv, forklarer han og forts忙tter: 

- S氓 er der inkorporeringen, hvor hverdagslivet begynder at forme sig om apparatet, for eksempel n氓r tv-udsendelser bliver sendt p氓 bestemte tidspunkter, og man s氓 er n酶dt til at have spist middag inden, hvis man vil se det. Og til sidst er der konverteringen, hvor tv鈥檈t f氓r en social betydning for ens status, siger han.  

- Det er interessant at se, hvordan de f酶rste fjernsyn var bygget som m酶bler med et tr忙kabinet, hvor sk忙rmene var gemt v忙k, hvilket kan tyde p氓, at det ikke var anset som god smag, siger han og tilf酶jer: 

- Senere blev de naturaliserede i vores hjem, de blev st酶rre og st酶rre og fik en prominent og synlig plads i stuen, fordi de blev til statussymboler. Og sjovt nok er de nu igen begyndt at blive gemt lidt v忙k, n氓r man for eksempel kan k酶be fladsk忙rme, der fungerer som billedrammer, n氓r de ikke er i brug.    

1970鈥檈rne: Seeren f氓r handlekraft  

En anden tr氓d, der l酶ber igennem sk忙rmenes historie, er, at forbrugerne har f氓et mere og mere magt over, hvad der bliver vist p氓 dem.  

- Helt generelt kan man sige, at der er sket en individualisering af sk忙rmene. Fra kun at v忙re noget, der stod i stuen og samlede hele familien, kom der flere tv鈥檈r ind i hjemmet, for eksempel ind p氓 teenagev忙relset, fordi de unge ville se noget andet end deres for忙ldre, fort忙ller Christian Hviid Mortensen.  

- Og s氓 har der v忙ret en gennemg氓ende udvikling, hvor brugerne har f氓et mere og mere handlekraft.  

Med fjernbetjeningen, der blev udbredt i l酶bet af 60鈥檈rne og 70鈥檈rne, kunne man for eksempel pludselig zappe rundt mellem de stadigt flere kanaler uden at skulle rejse sig fra sofaen.  

 

Nogenlunde samtidig arbejdede japanske ingeni酶rer p氓 forskellige l酶sninger for at kunne optage tv-udsendelser p氓 magnetb氓nd.

Sony fors酶gte ih忙rdigt at vinde markedet med deres Betamax-format, men det endte med at blive det universelle VHS-format, som forbrugerne tog til sig. Med det kunne man slippe ud af flow-tv鈥檈ts sendeplan og selv bestemme, hvorn氓r man ville se sine b氓ndoptagne film og udsendelser.  

Og da den personlige computer kom til 鈥� som regel tilfalder 忙ren Kenbak-1-computeren fra 1971 鈥� blev det muligt i endnu h酶jere grad selv at styre indholdet p氓 sk忙rmen.

Der kom computerspil, senere blev CD- og DVD-formatet opfundet, man kunne se film og h酶re musik p氓 sin pc, og i 1990鈥檈rne fik vi ulovlig fildeling p氓 internettet. Alt sammen bidrog det en magtforskydning fra udbyder til forbruger.   

 

2000鈥檈rne: Smartphonens revolution 

- Every once in a while, a revolutionary product comes along that changes everything, sagde Apples dav忙rende CEO, Steve Jobs, da han i 2007 pr忙senterede den f酶rste iPhone.  

Og helt forkert var det vel ikke. I hvert fald er der ikke nogen tvivl om, at den lille sorte sk忙rm, de fleste af os efterh氓nden render rundt med, har forandret vores liv radikalt.  

.  Og 58 % af os mener selv, at vi bruger for meget tid p氓 mobilen.   

 

- Smartphonen er den seneste inkarnation af individualiseringen af sk忙rmene. Og igen aff酶der den moralsk panik. Studier viser, at. Mange af bekymrede og ser smartphonen som problematisk, b氓de p氓 grund af indholdet og p氓 grund af al den tid, der bliver brugt foran sk忙rmen, siger Christian Hviid Mortensen. 

- Og s氓 er der jo ogs氓 en klimakr酶lle, for al den her sk忙rmtid bruger energi, s氓 vores medieforbrug p氓virker ogs氓 vores klimaaftryk.  

 

2030鈥檈rne: Metamaterialer 氓bner nye muligheder  

Selv om bekymringerne er mange og har v忙ret det i 氓rtier, tyder alt p氓, at den teknologiske udvikling kun g氓r i retning af endnu flere sk忙rme.  

For eksempel bliver der lige nu forsket en del i metamaterialer og -overflader, som kan f氓 stor betydning for vores sk忙rme. Kort sagt er metamaterialer syntetiske materialer, som er designet helt nede p氓 et niveau, der mindre end st酶rrelsen p氓 lys- og radiob酶lger.  

Det giver materialerne nogle helt unikke egenskaber, man ikke finder i naturen, ikke mindst n氓r det handler om at b酶je lys, og det er fundamentalt set er det, sk忙rme, sensorer og kameraer g酶r.  



Metamaterialer er kompositmaterialer, der typisk er struktureret p氓 mikroskala eller nanoskala.

- Vi forventer, at metaoverflader kan blive brugt i en lang r忙kke projiceringssystemer, men m氓ske endnu vigtigere endnu kan metaoverflader ogs氓 bruges inden for ultratynde optiske komponenter, siger N. Asger Mortensen, der er professor i nanoteknologi p氓 Det Tekniske Fakultet p氓 糖果派对.  

I f酶rste omgang g酶r metamaterialerne det muligt for eksempel for en smartphonesk忙rm at g氓 helt ud til kanterne af telefonen, fordi de ultratynde kameraer og sensorer kan ligge nedenunder selve sk忙rmen og ikke uden for sk忙rmen, som de g酶r i dag. Man kan ogs氓 lave kameraer, som ikke buler ud p氓 bagsiden af mobilen, forklarer professoren, og sk忙rmene kan blive ekstremt tynde. 

Men i fremtiden kan vi forvente, at sk忙rmene bliver fuldst忙ndig b酶jelige og s氓m忙nd ogs氓 str忙kbare. De kan komme til at smyge sig om vores bygninger, biler og v忙re trykt p氓 det t酶j, vi g氓r i.