糖果派对

Forst氓r dyr, at tid findes? Kan de genkalde sig begivenheder fra fortiden og forestille sig fremtiden? Eller er det kun mennesker, der kan det? 

Sara Torres Ortiz forsker i dyrs kognition og sammen med en r忙kke kolleger fra Biologisk Institut er hun, som en del af et st酶rre internationalt projekt, i gang med at unders酶ge, om delfiner kan forst氓 tid. 

- Grundl忙ggende ved vi ikke ret meget om, hvorvidt dyr ligesom mennesker er i stand til at foretage mental tidsrejse, alts氓 at bruge sin forestillingsevne til at rejse tilbage og frem i tid, siger hun. 

Krager, papeg酶jer og flagermus 

Hvis dyr har en forst氓else af tid og for eksempel kan planl忙gge for fremtiden, kan det bl.a. f氓 konsekvenser for den m氓de, vi t忙nker dyrevelf忙rd i dag, mener hun: 

- Hvis dyr kan forst氓 tid, kan de blive udsat for un酶dig lidelse af den m氓de, som vi behandler dem p氓. Eksempelvis kan det f酶re til stress at v忙re tilbageholdt, ogs氓 efter at dyret er sluppet fri igen og ogs氓 selv om det er for en kort periode. Vi kan derfor blive n酶dt til at gent忙nke, hvordan vi holder, behandler og transporterer dyr i fremtiden. 

Udover 糖果派对鈥檚 delfin-studier indeholder projektet ogs氓 studier af flagermus fra Johns Hopkins University i USA, mens Max Planck Institut for Ornitologi i Tyskland bidrager med studier af papeg酶jer.

Projektet 鈥滿ental 3D space-time travel in fission-fusion animal societies鈥� er st酶ttet af Human Frontiers Science Program med 1,54 mio. dollars, og projektleder er 糖果派对-lektor Magnus Wahlberg, Biologisk Institut.  

Umiddelbart t忙nker man, at de fleste dyr m氓 have forst氓else for tid 鈥� hvorfor begynder hunden ellers at blive rastl酶s, n氓r fodringstid n忙rmer sig? Og hvorfor kan et egern finde tilbage til det sted, hvor det m氓ske flere uger f酶r har gemt sit forr氓d? 

If酶lge Sara er disse eksempler dog ikke et udtryk for en forst氓else af tid. De er n忙rmere udtryk for, at dyr kan have nogle medf酶dte instinkter, der 鈥� uden om alle kognitive processer 鈥� styrer dyrets adf忙rd (ligesom egernet i dette eksempel eller n氓r tr忙kfugle ved, hvorn氓r de skal afsted).  

Det kan ogs氓 v忙re, at dyret ved s氓kaldt associativ l忙ring kan l忙re, at der er en sammenh忙ng mellem en begivenhed og dens ejers adf忙rd (ligesom hunden i dette eksempel).  

Tr忙neren peger to fingre mod delfinen, og det h氓ndtegn betyder, at delfinen skal huske en bestemt handling.

To knyttede n忙ver oven p氓 hinanden, betyder, at delfinen skal udf酶re den handling, som de blev bedt om at huske.

Uanset hvilke processer, der er p氓 spil her, foreg氓r de i den mere primitive del af hjernen; amygdala. I mods忙tning hertil foreg氓r mere komplekse kognitive processer i cortex og hippocampus, og det er dem, der skal i sving, hvis der skal skabes en mere bevidst forst氓else af tid, som kan bringes i spil til for eksempel at planl忙gge ud i fremtiden.  

 

Kan en delfin huske fortiden? 

For at unders酶ge dyrs eventuelle evne for dette har forskerne defineret nogle bestemte aspekter af mental tidsrejse, som skal unders酶ges hos alle de dyr, der deltager i unders酶gelsen:  

Kan dyr huske fortiden? Kan de bruge erhvervede erfaringer til at planl忙gge for fremtiden? Kan de holde rede p氓 tiden? For at sikre, at der ikke er tale om associativ l忙ring, bliver dyrene hver dag pr忙senteret for nye tidspunkter, nye steder og nye bel酶nninger, som de skal arbejde med.  

Eksempelvis er delfiner og marsvin i 酶jeblikket i gang med at f氓 testet deres s氓kaldte 鈥漞pisodic memory鈥�, dvs. deres evne til huske hvad, hvor og hvorn氓r fra en tidligere begivenhed: 

Om morgenen bliver de pr忙senteret for to symboler, bag hvilke, der gemmer sig hhv. en fisk og et stykke gelatine. Begge er attraktive f酶deemner for en delfin, men de vil hellere have fisken end gelatine-stykket.  

F酶rste skridt er at erfare, hvilken gevinst, der gemmer sig bag de to symboler. Dern忙st l忙rer de, at depotet med fisk bliver fyldt sj忙ldnere op end depotet med gelatine: Kun hver tredje time er der fisk, mens gelatine-depotet bliver fyldt op en gang i timen.  

N氓r delfinerne har l忙rt dette, bliver de pr忙senteret for de samme symboler et andet sted i deres akvarium p氓 et andet tidspunkt. Her kan de vise, om de har l忙rt, at det ikke kan betale sig at komme tilbage til symbolet for fisk, f酶r der er g氓et tre timer 鈥� men at det godt kan betale sig at komme tilbage til symbolet for gelatine allerede efter en time.  

Hvor kort en lyd kan man opfange? 

En anden test g氓r ud p氓 at bede delfinerne svare p氓, hvordan de opfatter lyds varighed. Det g酶r Sara Ortiz og hendes kolleger ved f酶rst at l忙re delfinerne forskellen p氓 to symboler, der betyder hhv. 鈥漵amme鈥� og 鈥漟orskellig鈥�, s氓 delfinerne kan svare 鈥漵amme鈥� eller 鈥漟orskellig鈥�, n氓r de bliver pr忙senteret for eksempelvis lyde. 

- Vi er interesseret i, om de forst氓r, at 茅n lyd varer l忙ngere end en anden og alts氓 er 鈥漟orskellig鈥�. Vi vil ogs氓 gerne vide, hvor kort en lyd, de kan opfatte, forklarer hun. 

Dyr som delfiner, andre tandhvaler og flagermus opererer med ekstremt korte lyde, n氓r de jager og fanger byttedyr vha. ekkolokalisation.  

- Det tager dem kun millisekunder at lokalisere og fange et bytte, s氓 det er interessant, om de opfatter millisekunder anderledes end for eksempel mennesker. Det er jo en tidsskala, som vi mennesker slet ikke opererer p氓, siger hun.  

糖果派对鈥檚 delfin-studier foreg氓r i Loro Park p氓 Tenerife og omfatter otte delfiner, der alle er tr忙nede til at arbejde med forskere. Marsvin-studierne foreg氓r p氓 Fjord&B忙lt i Kerteminde.