糖果派对

Hvorfor er psykologi en vigtig spiller i elitesport?

Det er sådan i alle sportsgrene, at for at lykkes skal man være dygtig både teknisk og taktisk, man skal have et godt blik for tingene, man skal være fysisk stærk og i god form. Men man skal også have styr på det mentale.

Man kan blive grebet af alt muligt, når man er midt i at præstere, og det kan være enormt ubehageligt at være i. Der kan være høje forventninger, ”nu er det fandeme nu, og nu skal det lykkes”, og man kan næsten ikke få vejret nogle gange, når man står i det.

Så er det, man begynder at gøre ting og træffer beslutninger, som går imod det, man gerne vil, bare for at slippe af med ubehaget.

Og så er det jo lige meget, hvor god fysisk form man er i, eller hvor teknisk taktisk klog man kunne være. Hvis man ikke er til stede, hvis man ikke er fokuseret, hvis ens hoved er et andet sted.

Man kan ikke blive verdensmester på det mentale alene, men man kan sandelig smide det hele væk. Man kan være nok så dygtig teknisk og taktisk, men hvis man ikke har det mentale med sig, så bliver man sådan en slags træningsverdensmester, der kan alting i træningen.

Men når man stiller op til vigtige begivenheder, så glipper det for en, fordi man bliver for usikker og lader tvivlen styre. Det er det, jeg prøver at hjælpe dem med.

Hvad består dit arbejde med OL-sejlerne i?

Jeg har typisk forløb med de enkelte sejlere, og ikke kun dem, der skal til OL. Vi arbejder sammen over en lang periode, så jeg er også tilknyttet dem, der ikke skal med, men som var tæt på at komme med.

Vi har samtaler om, hvordan det mentale og det fysiske spiller sammen, vi laver analyser af konkrete ræs, hvor vi snakker om, hvad for nogle beslutninger de traf på baggrund af hvad.

 Vi laver mindfulness-øvelser sammen, og jeg hjælper dem med at finde ud af, hvem de gerne vil være, og få kortlagt deres værdier og hvad de ønsker at stå for i deres sport. Det er en del af det.

S氓 er jeg supervisor for nogle af tr忙nerne. N氓r jeg er med p氓 vandet, for eksempel til tr忙ning i Aarhusbugten, kan en tr忙ner have sp酶rgsm氓l til, hvordan han/hun kan interagere med sejlerne, om der er noget, der kan g酶res bedre.

Der er ogs氓 en del, der handler om team. Det kan v忙re det her OL-team, hvor vi for eksempel har en temadag inden l忙nge, hvor vi skal arbejde med holdv忙rdier og husregler under OL, og hvordan vil vi gerne v忙re sammen derude.

Det kan ogs氓 v忙re i de sm氓 teams, n氓r de sejler to og to sammen, og det glipper med kommunikationen nogle gange. Hvad er god kommunikation lige her, hvordan g酶r man hinanden gode, n氓r man er ude i b氓den? De bor, spiser, tr忙ner, sover og arbejder sammen, s氓 der kan sagtens opst氓 konflikter, det er meget naturligt.

Hvad skal du lave til OL?

Under hele forberedelsen deltager jeg i tr忙ningslejre og rejser en del med dem. P氓 tr忙ningslejre er jeg ofte med p氓 vandet og laver tr忙ningspas sammen med tr忙neren, det kan v忙re kommunikation i praksis p氓 vandet eller fokustr忙ning.
I konkurrencesituationen er det mere noget med at forberede dem p氓, hvad det er, de skal ud og m酶de derude, og v忙re med i evalueringen. Pr酶ve at f氓 酶je p氓, hvorfor de gjorde som de gjorde, og hj忙lpe dem med at forst氓 og arbejde med den del ogs氓. Det er det, jeg skal til OL.

Der er ogs氓 det s忙rlige ved sejlads, at det er afh忙ngigt af vind og vejr. S氓 du kan godt komme ud for at starte og blive kaldt tilbage, starte og blive kaldt tilbage, og s氓 er der ventetid. Man kan godt have brugt 2-3 timer p氓 vandet, f酶r den f酶rste start g氓r.

Man bliver mentalt udbr忙ndt, hvis man hele tiden er p氓, s氓 man skal kunne slappe fuldst忙ndig af i pauserne, og n氓r fl酶jten lyder til opvarmning, er man p氓. Der er meget t忙nd og sluk i sejlsport.

Tager du for eksempel atletikud酶verne, s氓 ved de jo, at nu er det nu. Den dag p氓 det klokkesl忙t skal jeg l酶be. Det ved sejlerne ikke. De ved ikke aftenen f酶r, om det er n忙ste morgen eller eftermiddag, de skal sejle, det kommer an p氓 vinden. Det er en meget anderledes sportsgren p氓 den m氓de.

Hvilken opm忙rksomhed f酶lger med, n氓r man er OL-deltager?

Ud over presse er der sociale medier. Der kan v忙re forventninger til, at sejlerne uploader og holder kog i stories, for eksempel fra sponsorer. Ikke altid pr忙cist aftalt, de l忙gger ogs氓 nogle forventninger og pres p氓 sig selv.

Inden for de sidste par m氓neder er deres telefoner begyndt at ringe, m氓ske 25 gange s氓 ofte som f酶r, fra journalister, der vil have interviews og forberede indhold. Alt det skal man h氓ndtere, og det er sundt og godt, men det m氓 ikke komme til at koste, at man ikke f氓r tr忙net.

Hvordan arbejder du med dem i forhold til opm忙rksomheden?

F酶rst og fremmest snakker vi om det have et mesterskabsmindset.
Det naturlige for dem er at t忙nke, at OL bliver ligesom alle andre st忙vner. Og s氓 kommer de afsted og f氓r et k忙mpechok, for det er overhovedet ikke som alt andet. Det kan godt v忙re, at opgaven er den samme, men oplevelsen er noget helt andet.

Vi starter med en grundfort忙lling der hedder 鈥滳ome on 鈥� du kan smide hvad som helst i fj忙set p氓 mig. Jeg har 酶vet mig i at h氓ndtere det鈥�.

 Vi presser dem til tr忙ningen for at g酶re dem klar til at m酶de noget, som de ikke er forberedt p氓. Pludseligt lange dage, hurtige skift, unfair omstarter. Alt sammen for at skabe en indstilling, der hedder: Den der klarer sig bedst, er den der er klar til at tage imod det uventede. Den, som kan finde ro og ved, hvad vedkommende st氓r p氓 og st氓r for, n氓r alt det sker.
S氓 i stedet for at pr酶ve at finde kontrol, pr酶ver vi at skabe accept og 氓benhed og villighed.

Derudover er der også mere konkret hjælp til presse, for eksempel formulerer de sammen med en journalist fra Danmarks Idrætsforbund nogle svar, de kan bruge. Så de finder noget ro i at have nogle svar.

De vil jo helst altid uden om en resultatdagsorden, og det er også det vi prøver at lære dem – ikke at have fokus på resultaterne, men være i processen.

Det er bare urealistisk, at man får lov at slippe afsted med det i forhold til pressen. De vil blive afkrævet et bud på en placering, og der er de nødt til at kunne sige noget.

Hvordan tackler sejlerne, at de er så meget i fokus under OL og så forsvinder opmærksomheden bagefter?

Vi er gode til at lære dem at være i det, når de er der. Det, vi stadig kan blive bedre til, er at forberede dem på det tomrum, der kommer bagefter. Vi har mange, der bare kommer hjem, og alt er godt. Men vi oplever også, at der er nogle, der kommer hjem og har svært ved at være i tomrummet og har det vi kalder OL-blues.

Trænere, psykologer og alle omkring atleterne kommer hjem og er også udmattede og holder måske ferie, så der er ikke rigtigt nogen, de kan henvende sig til. Derfor har vi i år lavet en strategi for netop det og lagt ressourcer i at følge op den enkelte atlet og ringe dem op og spørge, hvor det går.

I fire år har deres hverdag været struktureret træning, tidligt op og afsted. Når OL er slut, er det overstået, og strukturen er væk. Deres identitet har i fire år været, at de var på vej til OL. Det er de ikke længere nu, så hvem er de? Deres daglige omgangskreds og vennekreds er måske væk for en stund.

Alt det sker, uanset om du har vundet en medalje eller ej. Dem, der har vundet en medalje, kan faktisk opleve tomrummet stærkere, fordi de måske forventer, at opmærksomheden fortsætter. Der bliver de overraskede over, hvor hurtigt den forsvinder. Lige så hurtigt den kommer, lige så hurtigt er den væk.