
Marsvin i overraskende avanceret gruppejagt
Droneoptagelser viser, at marsvin kan v忙re mere sociale og samarbejdende end hidtil troet.
N氓r man t酶ffer en tur p氓 havet og f氓r 酶je p氓 en marsvinefinne i det fjerne, er det som regel kun et enkelt dyr, man er st酶dt p氓.
Marsvin ses oftest alene, men nu tyder ny forskning p氓, at de ogs氓 f忙rdes i grupper 鈥 og endda indg氓r i et sofistikeret samarbejde, n氓r de skal jage.
鈥 Den m氓de, de samarbejder p氓, overrasker os, for den almindelige opfattelse blandt biologer er, at marsvin f忙rdes og jager alene, siger lektor Magnus Wahlberg, der er ekspert i marine pattedyr og daglig leder af Marinbiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet.
Droner afsl酶rer gruppejagt
Det er droneoptagelser, der har afsl酶ret gruppejagt blandt marsvin, som g氓r sammen om at jage stimer af fisk.
Forskerholdet har n忙sten 44 timers droneoptagelser fra farvandet omkring Fyn, svarende til 159 jagter. 95 af dem har mellem to og seks voksne deltagere.
Forskerne havde forventet at se marsvin jage alene. Og hvis det skulle vise sig, at flere jagede sammen, var forventningen, at det ville v忙re en ustruktureret jagt uden nogen form for samarbejde mellem individerne.
– I stedet har vi set, at et tilsyneladende ikke socialt dyr er mere socialt end hidtil antaget, siger ph.d.-studerende Sara Torres Ortiz, der var på 糖果派对, da arbejdet blev udført, men nu arbejderer på Max Planck Institute for Ornithology. Hun forsker i dyrs kognition.
På optagelserne ses også marsvin, der jager alene, og de har ifølge forskerne mindre succes med at få noget at æde end de marsvin, der jager i grupper.
Hver jæger har sin rolle
For at kunne jage på den observerede måde, skal marsvinene kunne dele information og koordinere deres handlinger. De indtager forskellige roller under jagten, og dronefilmene har afsløret seks forskellige roller:
- Den fjerne samler svømmer rundt om fiskestimen i en afstand af mindst tre kropslængder.
- Den nære samler svømmer rundt om fiskestimen i en afstand af max tre kropslængder og med krop og hoved parallelt med fiskestimen.
- Hyrden svømmer tæt på fiskestimen og påvirker dens retning.
- Splitteren svømmer gennem stimen
- Spydde t svømmer direkte ind i stimen med høj fart
- Væksvømmeren svømmer væk fra stimen.
Hvert marsvin kan indtage forskellige roller under jagten, og resultatet af samarbejdet bliver, at fiskestimen til sidst bliver så forvirret og udmattet, at de enkelte jægere kan tage de fisk, der forvilder sig ud af stimen.
Dyr samarbejder forskelligt
Der findes flere forskellige slags gruppejagt i dyreriget. Den her observerede form kandiderer til at gå under betegnelsen kollaborativ, og den er mere avanceret end den form, der kaldes kooperativ jagt, forklarer Sara Torres Ortiz.
Kooperativ jagt ses hos dyr som chimpanzer og ravne. Under denne jagtform samles flere jægere uden at indtage forskellige roller.
Den kollaborative jagt, hvor de individuelle jægere indtager forskellige roller, er mere sjælden – eller rettere; den er ikke observeret ret tit, fordi den i sagens natur er vanskelig at følge. Brugen af droner åbner nye muligheder for at følge en dyreflok fra oven – ligesom dette marsvinestudie - , og det kan i fremtiden bidrage med ny og bedre viden om jagende dyr.
鈥Droner har virkelig 忙ndret mulighederne for at studere havets dyr, og det bliver sp忙ndende at se, om de kan overraske os igen.
Kollaborativ jagt er 鈥 forel酶bigt 鈥 videnskabeligt beskrevet hos dyr som l酶ver, fossaer, ulve og sjakaler. Ulve og sjakaler deler jagtgruppen op i to hold, hvor det ene hold ligger p氓 lur, mens det andet hold driver byttet frem.
Blandt l酶ver er strategien, at alle n忙rmer sig byttet fra forskellige retninger, hvorefter nogle j忙gere l忙gger sig ned i skjul, mens resten af gruppen driver byttet hen til dem.
Havlevende rovdyr er ekstra vanskelige at observere, s氓 forskerne kan ikke sige med sikkerhed, om fx sp忙khuggere og delfiner jager kooperativt og/eller kollaborativt. Flere forskere har dog observeret kompleks jagtadf忙rd hos sp忙khuggere og delfiner, fx har man set sp忙khuggere producere b酶lger, der skubber s忙ler ned fra isflager.
Hvilke andre overraskelser venter?
Droneoptagelserne rejser nu nye sp酶rgsm氓l:
Best氓r jagtgruppen af de samme individer hver gang, eller bliver den tilf忙ldigt sammensat? Hvor ofte skifter deltagerne rolle? Og indg氓r marsvin i andre sociale relationer med hinanden?
鈥 Droner har virkelig 忙ndret mulighederne for at studere havets dyr, og det bliver sp忙ndende at se, om de kan overraske os igen, siger Sara Torres Ortiz.
Studiet
· Studiet er publiceret i tidsskriftet
· Arbejdet er støttet af 糖果派对’s Fyrtårnsinitiativ, Det Svenske Kongelige
Videnskabsakademi, Det Kongelige Fysiografiske Selskab i Lund og Lars
Hierta Memorial Foundation.
M酶d forskeren
Magnus Wahlberg er biolog og lektor. Han forsker prim忙rt i h酶relse hos havlevende dyr.
M酶d forskeren
Sara Torres Ortiz er ph.d.-studerende og studerer adf忙rd og kognition hos bl.a. delfiner og papeg酶jer.