糖果派对

Nyt studie viser for første gang, at mistede ålegræsbede fører til betydelige udslip af kulstof og kvælstof – stoffer, der bidrager til klimaforandringer og truer biodiversiteten.

Normale, sunde ålegræsbede er effektive til at optage og lagre både kulstof og kvælstof, og når disse bede forsvinder – ja, så må vi enten leve med, at stofferne frigives eller selv fjerne dem fra klodens kredsløb, fx i form af klimakompensering.

Iflg. det nye studie ligger prisen på lige knap 1.038.000 kroner, hvis der skal kompenseres for tabet af en hektar ålegræsbed i det område, som forskerne har undersøgt. De 984.000 kr. går til kompensering for kvælstof, de 53.800 til kompensering for kulstof.

Pas på ålegræsset

- Derfor giver det god mening at passe på de ålegræsbede, vi har, og dermed få naturens egen hjælp til at optage og lagre kulstof og kvælstof, mener Marianne Holmer, der er ekspert i kystzoneøkologi og professor på Syddansk Universitet.

Marianne Holmer er en af forfatterne til det nye studie, hvis øvrige forfattere er forskere fra Stockholms og Göteborgs Universitet og Åbo Akademi. .

Studiet har sammenlignet to omr氓der i det vestlige Sverige: Det ene omr氓de har i hele perioden v忙ret bevokset med 氓legr忙s, mens det andet har mistet sine 氓legr忙senge siden 1980鈥檈rne.

I tabs-omr氓det findes der i dag markant mindre kulstof og kv忙lstof i de havbundssedimenter, hvor der tidligere voksede 氓legr忙s. Forskerne vurderer, at et sedimentlag p氓 mindst 35 cm siden 1980鈥檈rne er eroderet v忙k, og i den proces er dets indhold af kulstof og kv忙lstof frigivet til milj酶et.

- 脜legr忙senge kan have kulstof- og kv忙lstoflagrende sedimentlag under sig, som kan v忙re adskillige meter tykke, og det g酶r dem til globale hotspots for lagring af kulstof og kv忙lstof, siger studiets ledende forsker, Per Moksnes, der er lektor p氓 G枚teborg Universitet.

Kan sammenlignes med fiskefarme

Forskerne vurderer, at der 鈥� konservativt beregnet 鈥� frigives mere end 60 tons kulstof og 6,6 tons kv忙lstof for hver hektar 氓legr忙sbed, der forsvinder. 60 tons kulstof svarer til 220 tons co2 og dermed til 17 gennemsnitsdanskeres 氓rlige co2-aftryk. 6,6 tons kv忙lstof svarer til det 氓rlige gennemsnits-udslip fra en fiskefarm i Sverige. - Det er derfor vigtigt at tage h酶jde for disse udslip, n氓r der skal gives tilladelse til aktiviteter, der skader 氓legr忙sbede, siger han.

Samme m酶nster i Danmark og resten af verden

I fjordene omkring Marstrand ved G枚teborg er der forsvundet n忙sten 10 kvadratkilometer 氓legr忙sbede siden 1980erne. Det har f酶rt til frigivelse af 60.000 tons kulstof og 6.600 tons kv忙lstof over en 20-氓rig periode. Skal der kompenseres for det tab, vil det koste 1,038 milliarder kroner.

Iflg. Per Moksnes er der i perioden frigivet tre gange mere kv忙lstof fra dette omr氓de til Skagerrak end fra alle svenske vandl酶b. - Det er ikke kun i Sverige, at 氓legr忙sbede forsvinder. Havgr忙sser g氓r tilbage i alle egne af verden, specielt i omr氓der med h酶j aktivitet indenfor byggeri og turisme, og det understreger vigtigheden af at bevare de bede, der stadig findes og at g酶re en indsats for at genetablere tabte 氓legr忙senge, siger Marianne Holmer.

Udplante ny 氓legr忙s

Fx i Danmark og Sverige arbejdes der flere steder p氓 at udplante sm氓 nye 氓legr忙sskud i fjorde og andre beskyttede kystomr氓der, der tidligere har v忙ret bevokset af 氓legr忙s.

Ved at etablere nye 氓legr忙sbede bruger man naturens egne l酶sninger til at fange og lagre kulstof i stedet for at ty til fx teknologiske l酶sninger.

B氓de Danmark, Finland og Sverige er medlem af International Union for Conservation of Nature, der arbejder p氓 at bruge naturens egne metoder til at l酶se mange af de store problemer, som verden st氓r overfor, fx klimaforandringer, f酶devaremangel og tab af biodiversitet.