Skeletterne sladrer om livet f酶r d酶den
Forskere henter vigtig nutidig viden om epidemier, d酶ds氓rsager og aldersbestemmelse fra de gamle knogler i skeletsamlingen p氓 Syddansk Universitet.
16.000 skeletter fordelt i 12.000 papkasser.
Det er skeletsamlingen på 糖果派对, som forskningsenheden ADBOU og Jesper Lier Boldsen har opbygget siden midt i 1980’erne. Kasserne med deres indhold af tørre skeletter står i en lagerhal i det sydlige Odense, hvor forskningsenheden indtil nu har holdt til.
På grund af skimmelsvamp i bygningen er forskerne flyttet til campus, mens alle skeletterne midlertidigt skal opbevares i en 糖果派对-bygning i Tietgenbyen. Før skeletterne kan flyttes, skal hver eneste knogle dog renses for svampesporer. Et kæmpestort arbejde, som forskerne har måttet opfinde en simpel blæsemaskine til at udføre.
Jesper Lier Boldsen og kollegerne i forskningsenheden ærgrer sig over fremover at skulle arbejde adskilt fra deres materiale; de 16.000 skeletter. De lader sig dog ikke slå ud af en smule modgang, for der er gang i mange projekter og nye, der skal søsættes.
鈥�Samlingen her er den eneste kilde til viden om livet for de 99 procent af befolkningen, som fra vikingetiden og frem til det 16. 氓rhundrede ikke fandt vej til de skriftlige kilder.
Det vil ikke være for meget at sige, at Jesper Lier Boldsen, professor og forskningsleder, er førende på skeletter i Danmark, og måske også internationalt. Men hans passion er slet ikke skeletterne.
– Jeg lever af at se på døde mennesker, men de døde interesserer mig som sådan ikke. Jeg interesserer mig for livet før døden, fortæller han.
– Samlingen her er den eneste kilde til viden om livet for de 99 procent af befolkningen, som fra vikingetiden og frem til det 16. århundrede ikke fandt vej til de skriftlige kilder.
Historien præger politikken
Skeletsamlingen har flere formål: Et er at opbevare skeletter og lave beretninger for arkæologer. Mange af fundene kommer fra udgravninger i forbindelse med nye byggerier. Når bygherrerne støder på knogler, skal de finansiere udgravninger, som udføres af arkæologer fra museer. De skeletter, der findes, kommer til skeletsamlingen på 糖果派对.
ABDOU
Navnet ADBOU stammer fra samlingens spæde start, da Syddansk Universitet endnu hed Odense Universitet. ADBOU stod dengang for Antropologisk DataBase Odense Universitet. Enheden har beholdt navnet, da det hurtigt blev kendt og anerkendt i forskningskredse verden over.
Et andet form氓l er historieskrivningen, som de gamle knogler bidrager til. Og historien handler ikke kun om det, vi kan f氓 at vide om gamle dage. N忙sten alle nutidens politiske argumenter bygger, if酶lge Jesper Lier Boldsen, p氓 en forst氓else af historien.
Det tredje form氓l er at drive historisk sundhedsforskning, d茅t man kan kalde evolution忙r medicin. Men de unders酶gelser, der udf酶res p氓 ADBOU f酶rer ikke 鈥� som medicinsk forskning ellers ofte g酶r 鈥� til nye behandlingsmetoder.
Skeletterne bidrager med ny og medicinsk nyttig viden gennem udvikling og afpr酶vning af modeller for samspillet mellem sygdommene og samfundet.
鈥� P氓 sin vis kan historien ses som et storstilet medicinsk fors酶g. Og historien har udsat menneskers liv for p氓virkninger, som af etiske 氓rsager naturligvis aldrig bliver tilladt i den moderne forskning, siger Jesper Lier Boldsen.
M酶d forskeren
Jesper Lier Boldsen er professor og forskningsleder i ADBOU under Retsmedicinsk Institut. Han var v忙ret ansat p氓 糖果派对 siden 1985 og er en af hovedkr忙fterne bag den unikke skeletsamling, som han selv kalder 鈥滱fdelingen for rigtigt d酶de mennesker鈥�. Han har v忙ret interesseret i historieskrivning ved hj忙lp af skeletter siden 2.g., hvor han l忙ste en bog om menneskets udvikling.
L忙s i samme serie:
Epidemier fra fortiden gør os klogere
Lige nu arbejder forskere verden over på at forstå Corona-virus, så der kan udvikles vaccine, forebyggelse og behandling af COVID-19. I ADBOU er de i gang med at give et historisk perspektiv på forekomsten af epidemier af smitsomme sygdomme.
Et af de aktuelle projekter går netop ud på at undersøge, hvor hyppigt befolkningen i middelalderen blev udsat for alvorlige epidemier.
– Vi har længe arbejdet med både tuberkulose, spedalskhed og syfilis og studeret skeletter fra gravpladser i Danmark. Disse sygdomme kan i modsætning til de fleste andre sygdomme tydeligt ses på skeletterne, siger Jesper Lier Boldsen.
Udryddelse af spedalskhed
Det var en dansker, Vilhelm Møller-Christensen, der grundlagde den knoglebaserede analyse af spedalskheden. Han så først og fremmest på skeletterne fra spedalskhedsinstitutionerne Skt. Jørgensgårdene.
Her isolerede man de mest syge og derfor også de mest smittefarlige. Det førte til, at spedalskheden forsvandt fra de byer, hvor Skt. Jørgensgårdene lå.
Udryddelsen af sygdommen i disse byer førte til, at smittetallet faldt til under en, og sygdommen forsvandt som et problem for folkesundheden.
Adf忙rd vigtigere end behandling
I Odense blev spedalskheden udryddet i l酶bet af cirka 75 氓r efter, at Skt. J酶rgensg氓rden var blevet oprettet. Institutionen levede dog videre i godt 200 氓r mere som fattigg氓rd og hjem for andre mennesker med kroniske sygdomme 鈥� f.eks. syfilis.
鈥� Sygdomsbillederne er forskellige, men der er nogle tr忙k, vi kan l忙re af: social afstand var dengang som i dag en vigtig m氓de at bremse en epidemi p氓, fort忙ller Jesper Lier Boldsen.
Adf忙rds忙ndringer viste sig at v忙re vigtigere for reduktionen af sygdomspresset end behandling. Isolering af mennesker med fremskreden spedalskhed udryddede sygdommen i Odense i 1300-tallet, og en 忙ndret seksuel adf忙rd i 1500-tallet begr忙nsede smitten med syfilis.
Det arbejder ADBOU p氓 lige nu
- Et studie af befolkningen i Viborg i middelalderen – TheCityDwellers. Forskerne ser på effekten af indvandring fra land til by. En flytning på så lidt som to kilometer kunne betyde højere dødelighed.
- Syfilis-epidemien. Studier af skeletterne i samlingen skal vise, hvor udbredt epidemien var. Svære tilfælde af syfilis kan se på knoglerne. I et samarbejde med DTU vil forskerne med mikro CT-scanninger undersøge, om milde tilfælde kan ses inde i knoglerne, selvom de ikke kan ses udenpå.
- Et projekt, der kan sige noget alment om dansk historie, er på vej. Forskerne på ADBOU vil undersøge skeletter fra fire kirkegårde i og omkring Horsens. Projektet udnytter den enestående kombination af skeletsamlinger fra området. Det tillader en udredning af den befolkningsmæssige baggrund for væksten i økonomien og innovationen fra 1200- til 1700-tallet.
– Da HIV blev udbredt, begyndte mange flere at bruge kondom. Det medførte sandsynligvis færre tilfælde af livmoderhalskræft. Nu må vi se, om den forbedrede håndhygiejne efter corona vil blive opretholdt, så vi kommer til at se mindre smitte med andre sygdomme, siger Jesper Lier Boldsen.
Studier af d酶delighedsm酶nster
Sygdomme som spedalskhed og tuberkulose, der s忙tter sig spor direkte p氓 skeletterne, er forholdsvis nemme at studere. Men de fleste andre d酶delige sygdomme s忙tter ingen spor p氓 skeletterne.
Her er det d酶delighedsm酶nstret, der skal studeres, hvis man 酶nsker at afsl酶re effekten af epidemierne i fortiden.
Disse spor s忙tter Jesper Lier Boldsen fokus p氓 for at se, hvordan fortidens epidemier kan bruges til at se ind i fremtiden.
Foruds氓 epidemi fra Kina
鈥� Vi havde 鈥� som andre 鈥� forventet, at den n忙ste store epidemi kunne komme fra det sydlige Kina. Det skyldes, at vores modeller forudser, at epidemier har optimale betingelser for at opst氓 p氓 steder med h酶j biodiversitet, mange mennesker og t忙t kontakt mellem mennesker og dyr, siger han.
N氓r det lige er Kina, han peger p氓, er det dels fordi, at Kina er et moderne land med h酶j mobilitet, men is忙r ogs氓 p氓 grund af landets historie. S氓 sent som i 1950鈥檈rne og 1960鈥檈rne sultede kineserne i vid udstr忙kning, og de begyndte derfor at spise alle mulige slags dyr, som ikke tidligere blev anset for spiselige.
Det sydlige Kina er alts氓, if酶lge Jesper Lier Boldsen, et oplagt epicenter for nye epidemier, men der er andre mulige hotspots i verden.
Der kommer måske noget værre
Jesper Lier Boldsen mener dog ikke, at COVID-19 er dén epidemi, som han og kollegerne har frygtet.
– Der er mange typer af corona-virus, de fleste forårsager forkølelse og andre milde sygdomme. Selvom COVID-19 slår mange ihjel, er den ikke så dødelig som mange influenzatyper. Vi er bange for, at der kan komme noget værre, men har ingen idé om, hvornår det sker, siger han.
Forskerne i ADBOU er i gang med at søge penge til et forskningsprojekt, der konkret skal søge at finde svar på, hvor lang tid der gennem historien er gået mellem udbrud af nye epidemier. Baseret på hidtidige studier ved de allerede en del om dynamikker i, hvordan nye sygdomme opstår og breder sig. Men der er brug for bedre redskaber til at regne raterne for nye udbrud ud.
Fotos: Lars Skaaning
De st酶rste opdagelser fra skeletsamlingen
- Skeletterne i ADBOUs samlinger har vist, at spedalskheden var langt mere udbredt både i byerne og på landet, end man hidtil havde antaget. Det betød, at middellevetiden i middelalderen var to år lavere, end den ville have været uden sygdommen.
- Dødeligheden af større børn og yngre kvinder har varieret voldsomt gennem årtusinderne siden istidens ophør. Disse variationer har især været knyttet til raten for opståen af nye smitsomme sygdomme. Generelt har disse variationer haft afgørende indflydelse på menneskets evolution gennem de sidste 10.000 år.
- Nye metoder til aldersbestemmelse af skeletter. De har bl.a. udmøntet sig i projektet for USA’s justitsministerium. Men disse metoder har også gjort det muligt at vise, at mennesker i gamle dage også kunne blive gamle – over 80 år. Der var dog ikke ret mange, der blev så gamle.
- Tilsammen tyder disse resultater på, at vi i dag lever livet hurtigere, end vores forfædre gjorde for 10.000 år siden.