糖果派对

Dybt under jorden ved et vandrerhjem i Odense lever minderne om Den Kolde Krig og angsten for, at atombomben skulle ramme Danmark.

I dag er atombunkeren indrettet som museum, men i 1950鈥檈rne blev den bygget i al hemmelighed som kommandocentral.

I et atomsikret O-rum med r酶de stole til Odenses borgmester, udvalgsform忙nd, forsyningschefer, civilforsvar og politi skulle byens ledelse samles og s酶rge for, at byen kunne fungere, selv hvis den blev ramt af en atombombe eller en anden stor krise.

Hemmeligt N酶d-Danmark

Nede i bunkeren m酶der vi postdoc Rosanna Farb酶l fra Institut for Historie p氓 糖果派对. Hun er del af forskningsprojektet Dacide, der bl.a. unders酶ger, hvordan Den Kolde Krig satte spor p氓 b氓de arkitektur, f酶lelser og politik i Danmark.

Og der er mange spor at unders酶ge, for bunkeren p氓 Kragsbjergvej i Odense er ikke alene om at minde os om dengang, hvor USA鈥檚 og Sovjetunionens atompr酶vespr忙ngninger og oprustning spredte atomfrygt i hele verden.

I alt blev der i Danmark etableret ca. 1400 anl忙g, der spillede hver deres rolle i det sindrige og detaljerede totalforsvar, som staten opbyggede under Den Kolde Krig. Dertil kommer store dele af velf忙rdsbyggeriet, der ogs氓 sk酶d frem i de 氓r. Byplanl忙gning blev en koldkrigsfront.

- Det fascinerende ved kulturarven efter Den Kolde Krig er, at der i al hemmelighed blev opbygget et gennemforberedt Nød-Danmark. Byudvikling gik i virkelig mange tilfælde hånd i hånd med Civilforsvarets arbejde for at beskytte befolkningen i de her år, siger Rosanna Farbøl og fortæller videre:

- Alt velfærdsbyggeri fra den tid – Vollsmose, Gellerup m.fl. – blev bygget med sikringsrum til alle beboere, skoler blev designet, så de kunne fungere som nødhospitaler eller flygtningelejre og meget tyder på, at Aarhus Svømmestadion blev anlagt med dobbeltfunktion som vandreservoir for Civilforsvaret.

Forestillinger om krig

Hvor grundigt man var forberedt på katastrofen er tydeligt i Odenses atombunker. Kommandocentralens operationsrum domineres fra gulv til loft af et gennemsigtigt kort over Odense.

På kortet er mange af byens skoler markeret som udrykningsstationer – her havde Civilforsvaret sine depoter, og de forskellige tjenester skulle samles ved skolerne i tilfælde af en krisesituation. På bagsiden af det store kort kunne der skrives vigtige kriseoplysninger ind.

Og hvis Odenses borgmester og de øvrige dele af byens ledelse et øjeblik drejede hovederne mod den højre side af O-rummet, kunne de se gennemsnitsberegninger af, hvordan nedfaldet ville sprede sig ud over Fyn, hvis atombomben ramte Odense.

- P氓 det lokale niveau arbejdede man detaljeret med at forestille sig, hvordan byen ville se ud, og hvordan man bedst kunne beskytte befolkningen, hvis bomben var faldet. Elforsyning, vand og varme var afg酶rende at holde i gang for at forhindre sygdomme og epidemier.

- Man forestillede sig bl.a., at der ville v忙re skadedyr overalt 鈥� de er langt mere modstandsdygtige end mennesker 鈥� og det var ikke sikkert, at man kunne begrave de d酶de p氓 grund af nedfaldsrisiko, forklarer Rosanna Farb酶l.

At det danske forsvar mod en eventuel atomkrig var så omfattende, har overrasket koldkrigsforskeren i hendes undersøgelse af Civilforsvaret:

- Der blev etableret nødkirkegårde, nødhospitaler, ja selv nødfrimærker. Og alle offentligt ansatte var forpligtede til at hjælpe i tilfælde af en krise; de ville dog først få besked, hvis der blev behov for dem.

- Mange almindelige danskere var indtænkt i Civilforsvarets bedriftsværn og boligværn: en slags ”mini-civilforsvar” i boligblokke og på større virksomheder, hvor medarbejderne blev trænet i førstehjælp og brandslukning.

Atommagt eller ikke atommagt

Og helt modsat de detaljerede danske planer for at beskytte landet og befolkningen står Englands håndtering af Den Kolde Krig, fortæller Rosanna Farbøl, der som en del af projektet har været på forskningsophold ved Liverpool University.

- I England byggede man hemmelige underjordiske beskyttelsesrum til dronningen og landets øvrige ledelse, men ikke nogen til befolkningen; i stedet anbefalede man at dække vinduerne i huset til med bøger i tilfælde af angreb.

- Formentlig vidste man godt – fordi man selv havde atomvåben – at russerne ville give den alt, hvad den kunne trække, hvis de valgte at angribe. Mange havde et klart billede af, at det var håbløst at beskytte sig, hvis krigen kom.

Systemloyal og forberedt

En lignende håbløshed var der ikke mange spor af i den tids vidtforgrenede danske civilforsvar, hvor man var langt mere systemloyal og insisterede på, at det altid nyttede at være bedst muligt forberedt.

- Udgangspunktet for Civilforsvaret i Danmark var, at der altid ville v忙re et Danmark og nogle overlevende, som man kunne redde. Man forberedte sig p氓 mulige angreb, ikke p氓 de v忙rst t忙nkelige.

- Eksempelvis opererede man typisk med scenarier med bomber i en st酶rrelse som dem, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki i august 1945 (ca. 15-20 kiloton), selvom den teknologiske udvikling havde medf酶rt bomber i megatonklassen. Og man forventede 鈥� ud fra sine efterretninger 鈥� is忙r kemiske og konventionelle v氓ben, eller at atomnedfald ville ramme Danmark fra angreb p氓 andre lande, fort忙ller Rosanna Farb酶l.

贵酶濒别濒蝉别蝉辫辞濒颈迟颈办

Det var dog ikke kun forsvarsanl忙g og detaljerede planer for kriseberedskabet, som stat og civilforsvar havde fokus p氓 under Den Kolde Krig. Man arbejde ogs氓 med at forberede befolkningen p氓, at danskerne nu levede i en atomalder. Blandt andet via de husstandsomdelte pjecer 鈥淗vis krigen kommer鈥� og 鈥淥m at overleve鈥�.

- Myndighederne ville gerne tr忙ne befolkningen til at oparbejde nogle vaner og rutiner, s氓 de altid var beredte og lyttede til autoriterne og gjorde, som disse sagde. Man benyttede sig af nogle f酶lelsespolitiske instrumenter i kommunikationen, s氓 man kunne disciplinere befolkningen til at forst氓 alvoren uden at g氓 i panik, understreger Rosanna Farb酶l.

Og det er s忙rligt p氓 det f酶lelsespolitiske omr氓de, at Dacide-projektet gerne vil skabe refleksion over og debat om, hvordan borgere og samfund h氓ndterer trusler og angst 鈥� ogs氓 i dagens Danmark.

- Projektet kan l忙re os om, hvordan b氓de autoriteter og borgere h氓ndterer trusler og angst. Og de her sp酶rgsm氓l er langt mere aktuelle i dag, end man bryder sig om at t忙nke p氓. Der er stadig 15.000 atomare spr忙nghoveder i verden, og i Sverige har de genoptrykt deres udgave af 鈥滺vis krigen kommer鈥�, forklarer Rosanna Farb酶l og uddyber:

- Derudover s忙ttes der i dag mange foranstaltninger i gang, som skal beskytte mod terror, der virker n忙rmest efter samme logik og frygt som atomtruslen. Og her er det vigtigt at tage stilling til 鈥� og l忙re af historien 鈥� hvordan vi reagerer, n氓r vi beskytter os; b氓de konkret med terrorblokader og sikkerhedstjek, men ogs氓 politisk, n氓r PET eksempelvis f氓r lov at aflytte, selvom det er at g氓 p氓 kompromis med frihedsrettighederne.

Rigtige svar: B, A, A, B.