Derfor er Genforeningen stadig vigtig
Selvom markeringen af 100 氓rs-jubil忙et for Genforeningen mellem S酶nderjylland og Danmark er udskudt p氓 grund af corona-krisen, er der grund til at dv忙le et 酶jeblik ved begivenhederne dengang. De havde og har fortsat k忙mpe betydning b氓de f酶lelsesm忙ssigt, politisk og nationalt, forklarer 糖果派对-historiker.
I år markerer vi 100 året for, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Og med et naboskab til Tyskland der i dag mest er præget af turisme og grænsehandel – når der ikke lige er corona-krise – så kan det for de fleste uden for grænselandet være en anelse svært at begribe de store følelser og den kæmpe betydning, som begivenhederne dengang havde og stadig har.
Men der er al mulig grund til at dvæle ved Genforeningen, også selv om de fleste markeringer er udskudt på grund af corona-krisen.
Det understreger professor Nils Arne Sørensen fra Institut for Historie på 糖果派对.
鈥�I dag st氓r Genforeningen derfor f酶rst og fremmest som et symbol p氓 det danske f忙llesskab.
鈥� Genforeningens vigtigste historiske betydning var, at Danmark i 1920 for alvor blev en nationalstat, hvor stort set alle danskere 鈥� bortset fra det lille danske mindretal i Slesvig 鈥� boede i Danmark.
鈥� Det bet酶d, at politik, der byggede p氓 st忙rk nationalisme og s氓 mindretal som fjender, havde det sv忙rt i Danmark de n忙ste mange, mange 氓r. I dag st氓r Genforeningen derfor f酶rst og fremmest som et symbol p氓 det danske f忙llesskab, siger han.
Afstemninger fyldt med f酶lelser
Vil man lidt t忙ttere p氓 begivenhederne, f酶lelserne og den nationale betydning af genforeningen, s氓 er der forst氓else at hente i bogen 鈥滸r忙nsen er n氓et鈥�, som Nils Arne S酶rensen og leder af Dansk Plakatmuseum Elsebeth Aasted Schanz udgiver i anledning af genforenings氓ret.
Her kommer man via de valgplakater fra 1920, der skulle overbevise befolkningen i gr忙nselandet om at stemme enten dansk eller tysk, b氓de t忙t p氓 datidens mennesker, deres bekymringer og forh氓bninger - og den politiske og nationale betydning af genforeningen.
鈥� De danske plakater fra afstemningerne er virkelig f酶lelsesladede og dramatiske i retorikken, deres mission er tydeligvis at gribe folk om hjertet og f氓 dem til at stemme med hjertet ved at dyrke nationalf酶lelser og den f忙lles danske identitet, forklarer Elsebeth Aasted Schanz.
Sv忙rt i generationer
Hun understreger samtidig, at de f酶lelsesfulde plakater har talt direkte ind i tiden og f酶lelserne hos de dansksindede i gr忙nselandet, som kun 56 氓r f酶r afstemningen 鈥� uden at blive spurgt - var blevet en del af Tyskland og mistede retten til bl.a. at tale dansk og bruge det danske flag.
-Selvom alt det her har v忙ret til at h氓ndtere statsligt, s氓 har det bestemt ikke v忙ret sjovt for den enkelte, hverken f酶r eller efter afstemningerne. Ude i de sm氓 samfund var det jo i generationer sv忙rt at v忙re mindretal p氓 grund af mobning og aggressioner.
鈥� Derfor er det vigtigt at benytte 100 氓ret til at sikre, at der kommer farver og nuancer p氓 begivenhederne for at sikre forst氓else i stedet for fjendebilleder, forklarer Elsebeth Aasted Schanz.
Succesrig genforening 鈥� trods alt
Trods konflikterne i gr忙nselandet mellem Danmark og Tyskland, s氓 m氓 de to afstemninger i 1920 og den efterf酶lgende genforening af S酶nderjylland og Danmark siges at v忙re en succes 鈥� b氓de set med danske og tyske 酶jne. Og det g忙lder b氓de dengang og nu, forklarer Nils Arne S酶rensen:
鈥� De andre steder, hvor gr忙nser blev trukket efter afstemninger i denne periode: i Vestpreussen og 脴vreschlesien (gr忙nsedragning mellem Tyskland og Polen), i K盲rnten (gr忙nsedragning mellem 脴strig og Jugoslavien) og i Burgenland (gr忙nsen mellem 脴strig og Ungarn) var alle pr忙get af uenighed om, hvorvidt der overhovedet skulle v忙re folkeafstemning!
鈥� Polen og Jugoslavien gjorde simpelthen krav p氓 de omr氓der, der endte med at blive afstemning om. Det bidrog til, at tiden op til afstemningerne i 1920-21 i disse omr氓der blev pr忙get af alvorlige konflikter 鈥� ofte voldelige 鈥� i mods忙tning til situationen i Nordslesvig.
Fredelig sameksistens
Og at mange氓rige krige og gr忙nsekonflikter mellem Danmark og Tyskland i dag er afl酶st af fredelig sameksistens, det har b氓de danskere og tyskere grund til at fejre 鈥� b氓de i 氓r og i det hele taget, vurderer Nils Arne S酶rensen.
鈥� At gamle fjender nu om stunder 鈥� i hvert fald n氓r der ikke er coronakrise 鈥� lystigt krydser gr忙nsen for at shoppe og bo i sommerhus hos hinanden, er en historie, som b氓de tyskere og danskere har grund til at v忙re glade for 鈥� og stolte af.
- Ogs氓 selvom denne forsoningsproces f酶rst begyndte for alvor fra midten af 1950鈥檈rne, og derfor endnu ikke kan fejre 100 氓rs-jubil忙um.
鈥�Det har af gode grunde v忙ret h氓rdt at opleve, hvordan hjemstavnen fra at v忙re et dansk kerneland er blevet reduceret til Udkantsdanmark.
Alligevel er de turbulente begivenheder i grænselandet fortsat vigtige brikker at huske på i både dansk politik og historie, understreger professor Nils Arne Sørensen:
– Der er vist ikke mange, som tænker over, at de er på vej ind i en anden del af landet, når de krydser Kongeåen – den gamle grænse. Måske har Genforeningen endda været så stor en succes, at politikerne i København af og til har glemt, at Sønderjylland har en særlig historie med 50 år under tysk styre, der betød, at danskheden her stod og stadigvæk står særligt dybt, siger han og fortsætter:
– Det er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor fortørnelsen i Sønderjylland har været så stor over den centralisering, som regeringerne sidste par årtier har gennemført i effektiviseringens hellige navn. Det har af gode grunde været hårdt at opleve, hvordan hjemstavnen fra at være et dansk kerneland er blevet reduceret til Udkantsdanmark.
Topbillede: Grafisk bearbejdning af valgplakaten 14. marts af Harald Slott-Møller
Valgplakater fra 1920
Heimdal med Gjallerhornet af Rasmus Christiansen
Her blandes realisme og den virkelig ophøjede følelsesfuldhed. For vi befinder os ved Kongeåen, den gamle grænse mellem Danmark og Tyskland, som den så ud dengang. Men her står Heimdal fra den nordiske mytologi og er klar til at blæse alarm i sit Gjallerhorn, så han kan vække befolkningen i grænselandet og få dem til at stemme sig til Danmark, hvor solen skinner, mens skyerne trækker op over den tyske side af grænsen.
14. marts af Harald Slott-Møller
Her ser vi en meget firkantet og bombastisk symbolik med et dannebrogsflag, der falder ned fra himlen over profilen af Flensburg, der var et særligt stridspunkt i afstemningerne som en stor og vigtig by. Her refererer man højstemt til 1219, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen og indgød danskerne nyt kampmod, så de vandt. Og det håber man så at gøre igen til afstemningen.
Sædemanden af Paul Haase
Det er den mest kendte og slagkraftige af de tyske valgplakater, som spørger om danskerne virkelig skal have lov at høste, hvad tysken har sået. Her handler det ikke bare om korn og mad på bordet, men også kulturen. For der ligger en dyb symbolik i denne kendte figur fra kunsthistorien, der med store stærke skridt vandrer ud over marken med sækken og slynger frø ud, der kan forplante sig og blive til noget godt.
Plakatillustrationer: © Dansk Plakatmuseum
M酶d forskeren
Nils Arne S酶rensen er professor ved Institut for Historie og forsker bl.a. i 1. verdenskrig og mellemkrigstidens politisk-kulturelle historie. I anledning af genforenings氓ret udgiver han bogen 鈥滸r忙nsen er n氓et鈥� sammen med leder af Dansk Plakatmuseum Elsebeth Aasted Schanz.
Temadag om Genforeningen 鈥� Venskab, fjendskab og foregangsland?
糖果派对 holder 27. august en temadag om Genforeningen, is忙r tilt忙nkt undervisere i gymnasieskolen som kursusdag. Dagen best氓r af opl忙g ved forskere fra 糖果派对 samt leder af Plakatmuseet i Aarhus Elsebeth Aasted Schanz, og byder derudover p氓 masser af materiale til brug i undervisningen samt f忙lles workshop med kolleger fra gymnasieskolen. Temadagen afholdes den 27. august p氓 Alsion i S酶nderborg.