糖果派对

Vi er helt nede i småtingsafdelingen, i hvert fald målt på størrelsen af de objekter, forskerne kigger på. Mikrobiotaen er den samlede betegnelse for de mikroorganismer - både bakterier, virus, parasitter og svampe - der lever på og i kroppen.

Målt på vigtighed er det bestemt ikke småting, for mikrobiotaen har afgørende betydning for vores krop og sundhed.

Ikke kun i tarmene, men i hele kroppen.

Det komplekse mikrobiota

Jesper Bonnet M酶ller, lektor p氓 Institut for Molekyl忙r Medicin, har de sidste fire 氓r forsket i, hvilken indflydelse svampe i tarmens mikrobiota har p氓 kroppens immunsystem.

- Mikrobiotaen er superkompleks og spiller en stor rolle i rigtig mange biologiske processer. Det er dem, vi pr酶ver at forst氓, fort忙ller han.

En af processerne er nu blevet klarlagt og resultaterne publiceret i tidsskriftet Journal of Experimental Medicine.

Protein hæmmer svamp

- Det vi har fundet ud af er, at et bestemt protein, FIBCD1, spiller en rolle i at kontrollere typen og udbredelsen af svampe i tarmsystemet.

- Vi har vist, at hvis dette protein er tilstede i tarmvæggen, sænker det mængden af svampe i tarmens mikrobiota og derigennem reducerer sværhedsgraden af tarminflammation.

Jesper Bonnet Møller har testet FIBCD1s betydning i dyremodeller for tarmsygdommen IBD, en af de kroniske tarmsygdomme, som ikke kan helbredes, og som er svære at behandle.

Tarmen er det største organ i kroppen med en overflade på størrelse med en tennisbane. Her lever billioner af forskellige mikroorganismer i tæt symbiose med kroppen.

- Det er her vi nemt kan studere det komplekse samspil mellem mikrobiotaen og vært, som har vist sig at spille en central rolle i en langt række sygdomme som f.eks. IBD, astma, allergi, cancer og depression.

Ifølge Jesper Bonnet Møller er forskere først lige begyndt at forstå det uhyre komplekse samspil mellem mikrobiotaen og resten af kroppen.

Patienters sygdom kan forværres

Hidtil har det største fokus været på bakterier, men forskerne er ved at få øjnene op for, at andre mikroorganismer også har en stor betydning, blandt andet svampene.

- Hos IBD-patienter ses ofte en anden sammensætning og større mængde af svampe i tarmen end hos raske. Vi ser ofte en svampeudvækst hos disse patienter på grund af behandling med immundæmpende medicin eller antibiotika.

- Dilemmaet er, at vi normalt har ligevægt mellem mikrobiotaens sammensætning og kroppen, og når vi begynder at pille ved den med f.eks. behandling med medicin, skaber vi en ubalance (dysbiose), der utilsigtet kan forværre sværhedsgraden af IBD.

Svampe spiller en stor rolle

Jesper Bonnet Møller understreger, at selvom hans studie bidrager med væsentlig ny viden, er der lang vej til, at resultaterne potentielt kan være til gavn for patienterne.

- Forhåbentlig kan vores nye viden på sigt være med til at forbedre behandlingen af IBD. Men vi mangler endnu at forstå den eksakte molekylære mekanisme, altså hvorfor og hvordan dette protein regulerer forekomsten af svamp.

Jesper Bonnet Møller er returneret til 糖果派对 efter fire år på Cornell University i USA og vil i sin kommende forskningsgruppe dels fortsætte projektet med FIBCD1, dels brede sit forskningsfelt ud og forsøge at få en bered forståelse af samspillet mellem de enkelte komponenter af mikrobiotaen og menneskekroppen.

- Mit primære fokus er på interaktionerne mellem mikroorganismer og værten, både i tarmsystemet og lunger, ja hvor som helst i kroppen. Mikrobiotaen ser også ud til at spille en rolle i neurologisk sammenhæng. Den nuværende viden er ikke særlig stor, så der er et kæmpestort potentiale for forskning på området.